Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Page 17

Indledning
XIII
merne rór og grór, som tilhorer folkevisesproget),
Stuttir eru morgnar (disse linjer findes som viðlag i
et par vikivakakvæði, ÍGSVÞ III 230, 240), Dvergur-
inn dansar, Þá mundeg hlaðsól. Det sidste brudstykke,
Það var undir eikilund, kan muligvis tænkes at være
et omkvæd.
Viser fra AM 622 4to
(s. 11-15)
AM 622 4to, et hándskrift der forst og fremmest
indeholder katolsk religios digtning, blev skrevet af
Gísli Jónsson, dengang præst, senere biskop i Skál-
holt, og afsluttet i Selárdal 1549 (jfr. Kálunds katalog
II 36, hvor en nu næsten ulæselig notits herom gen-
gives1; at bogen er med G. J.s hánd bekræftes ved
sammenligning med et faksimile af et af ham skrevet
brev i Páll E. Ólason, Menn og Menntir IV 376).
Skriveren skænkede hándskriftet til sin datter Helga,
som 1565 blev gift med den danskfodte præst Eras-
mus Villadsson. Imidlertid má det være kommet til
at tilhore hendes soster Vilborg, der var gift med
lögréttumaður Þorvarður Þórólfsson pá Suður-Reykir,
idet det genfindes hos deres efterkommere: “boken
hefur til forna átt heima á Sudur Reykium i Mosfellz
sveit” (A.M., se Kálund l.c.); “Eg A heima A reikum
seiger skriddann” (sál., =skruddan) s. 44. Þorvarður
Þórólfssons og Vilborg Gísladóttirs efterkommere pá
Suður-Reykir var deres son Erlendur, dennes son
Þórður (endnu i live 1687) og sidstnævntes son
Isleifur (som har skrevet sit navn i hándskriftet s.
96: “ Jsleifur þordar son med e h”). En datter af Isleifur,
Kristín ísleifsdóttir, var gift med Þórður Pétursson
1 Ame Magnusson har læst notitsen sáledes: “Helga Gisladotter
saugd er a þessa bok........faudwr minum Gisla Jonssyne p.
anno Domini 1549” (AM 622 4to seddel b).