Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Page 27

Indledning
XXIII
v. 2); ligeledes tillader oversætteren sig af og til min-
dre korrekte rim end man normalt vilde kræve i
rímur (i forste vise om Marsk Stig sýndi: lyndi 3,
líta: flytja 10, lcóngi: ungi 25, týndi: reyndi 43,
fróm: kom 48, og lignende i de andre). Særlig slemme
eksemjrler er stillir: hvílir s. 32 v. 54, hjalli: aldri s. 30
v. 32, tárum: báðum s. 40 v. 39. Identiske rim som
ikke med lethed kan korrigeres forekommer s. 34
v. 13, s. 61 v. 3. En endelse bruges som rimstavelse
s. 46 v. 31, s. 59 v. 30, s. 63 v. 25.
Da rimene ikke er gennemfort nojagtige, kan de
ikke anvendes til sproglige slutninger. Former af
typen nærri rimer flere gange med ord med enkelt r
(s. 19 v. 27, s. 23 v. 69, s. 26 v. 32, s. 28 v. 9, s. 40
v. 33, s. 57 v. 7), muligvis et vidnesbyrd om dialektal
forkortelse af rr i denne stilling. Perf. plur. af koma,
vera har ó s. 31 v. 41, s. 46 v. 28, s. 27 v. 2, s. 57 v. 9.
Ordet ‘sæng’ skrives sang og rimer pá fang s. 29 v. 19.
Viserne er i almindelighed længere end hos Vedel,
som det fremgár af folgende sammenstilling:
Forste vise om Marsk Stig, Vedel 47, J.Ó. 70 vers.
Anden - - - - - 36 41 -
Tredje - - - - — 51 58 -
Fjerde - - - - - 30 35 -
Femte - - - - 34 39
Sjette - - - - - 20 20 -
Longobardervisen 38 38 - (op-
rdl. 39 ?, jfr. s. 46 noten)
Knud den Hellige 47 65 -
Knud Hertug - 20 37
Akselvold - 33 - 35 -
Stof fra Vedels indledninger er enkelte gange ind-
lemmet i selve viserne (Marsk Stig forste og femte
vise, Knud Hertug). Af og til indskyder oversætteren
egne refleksioner eller opbyggelige betragtninger
(f- eks. s. 27 v. 2-5, s. 29 v. 25, s. 32 v. 51, s. 33 v. 3,