Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Page 31

Indledning
XXVII
sange. Over nr. 68 stár en overskrift: “Hier tekur
efnid ad snuast til annars efnis, sem lesarinn edur
songvarinn lati sig ei hneixla”, hvilket hentyder til
en mere verdslig og erotisk tone, som viser sig i de
folgende digte. En overgang til digte af lignende art
som i begyndelsen markeres efter nr. 88: “Nu Bregdur
til betra, meiningu ordanna”. Efter nr. 93 stár:
“Allt hingad til Jons Olafssonar tönar, nema þad
sijdasta”.
II. Nr. 94-137. Melodier hvortil síra Olafur Jónsson
á Söndum (1560-1627) har skrevet sangene. Foran nr.
94 stár: “ur qvædabök S. Olafs Jonssonar saluga”,
efter nr. 137: “Hingad til ur qvædabök S. Oláfs
Jonssonar saluga. Enn þad nu epter filger er hiedan
og þadan saman tekid”.
III. Nr. 138-203. Salmer og — med fá undtagelser
— ándelige sange. Nr. 191-99 og 202 er pá latin, heri-
blandt sekvenser.
IV. Nr. 204 ff. “Log ur psalma bokinne”.
Den del som ovenfor betegnedes I er den eneste som
vedkommer os her. I den mere verdslige gruppe,
nr. 68-88, er der enkelte tekster, hvis grundlag tydelig
er dansk. To af dem (nr. 84 og 88) kan bestemmes
som gengivelser af begyndelsesstroferne til kendte
danske folkeviser, en tredje (nr. 73) er pá næsten rent
dansk sprog. De vers fra denne del, som tilhorer folke-
viser eller som minder derom, er trykt s. 65-6. Xrr. 82
er vel oversat fra tysk, jfr. Erk und Böhme, Deutscher
Liederhort I, 1893, s. 501 (en anden oversættelse ved
Olafur Jónsson á Söndum findes i dennes digtsamling,
Leks. Ny kgl. sml. 139 b 4to, bl. 125r-v).
Nár melodierne til samlingens forste del efter nr. 93
betegnes som “Jóns Ólafssonar tónar” (dog med und-
tagelse af den sidste), má dette antages at gælde nr.
1-92. Derefter folger som nr. 94-137 melodier til
Olafur Jónssons sange.