Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Side 48

XLIV
Indledning
ter, fortsættes der ikke umiddelbart med den næste,
men der begyndes pá rectosiden af et nyt ark. Viserne
er altsá skrevet sáledes at de senere skulde kunne
grupperes og ordnes som man fandt for godt. Dette
er tydeligvis sket efter onske fra A.M.
I AM 711 b 4to har A.M. afskrevet et digt “epter
hende Gudrunar Hakonardottur á Solheimum i
Myrdal” (IM II 53). Hvis ordene er valgt med om-
tanke, har hun altsá selv skrevet digte ned. Meget
skrivende synes hun ikke at have været: to breve
fra hende til A.M., 13. okt. 1706 og 19. juli 1707
(begge i AM 450 fol, jfr. Private Brevveksling s.
174-5) er med skriverhænder og kun underskriften
hendes egen. De bevarede digte og viser fra hende er
skrevet af forskellige: AM 153 8vo IV 1 samt de andre
ovennævnte hándskrifter er med én hánd, Bryngerð-
arljóð i AM 154 8vo med en anden (se ovenfor), AM
717e 4to (jfr. IM II 264) med en tredje. Den mulighed
at A.M. har ladet hendes optegnelser, eller enkelte af
dem, afskrive i Skálholt, medens originalerne er blevet
kasseret, kan næppe komme i betragtning; viserne
er ikke skrevet med en sádan omhu som A.M. vilde
have forlangt.
Den Vigfús Jónsson som ifolge Arne Magnussons
tredje seddel og pátegningen pá AM 153 8vo IV 1 har
oversat den s. 148-56 trykte danske vise, er sikkert
A.M.s farbroder, “Leirulækjar-Fúsi” (t 1728), jfr.
Jón Þorkelsson, Om Digtningen pá Island, s. 188.
Den anden vise oversat af ham, som G.H. har lovet at
skaffe, kendes ikke, ligesá lidt som den vise som A.M.s
fader, Magnús Jónsson (f 1684), skulde have oversat
(oplysningen skyldes vel ikke forveksling med hans
navnefælle, Magnús Jónsson i Vigur, jfr. II s. xxvii ?).
Trékarlsljóð og Stjúpmóður ríma, som A.M. har
bedt om, men ikke fáet, siden de ikke er overstregede
pá seddel 2, kan ikke bestemmes. Da det sidstnævnte