Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Page 49

Indledning
XLV
digt kaldes ríma, kan der næppe menes en af de
folkeviser som handler om stedmodre (nr. 11 og 39).
Umiddelbart efter Stjúpmóður ríma nævnes pá
sedlen “Þorgeire Stiakarhofda”, hvor dativen má
forklares sáledes at “Rímur af” er underforstáet.
Dette digt har A.M. fáet fra Guðrún Hákonardóttir,
da han har skrevet “habeo” ved siden af. 1 )et findes
i AM 569 a 4to og er skrevet med samme hánd og i
samme format (oktav, skont det er anbragt blandt
kvarterne) som viserne i AM 153 8vo IV 1. Det er
trykt s. 168-76. Digtet stár pá to ark, som hvert be-
stár af 4 blade, men de sidste tre sider er blanke.
Meddeleren betegner det kun som Þorgeirs rímur og
kender ikke tilnavnet stjakarhöfði. Men A.M. har til-
fojet dette ord i overskriften. Han oplyser nemlig
(se s. 177) at han i sin ungdom har liort mundtlige for-
tællinger om en mand ved navn Þorgeir stjakarhöfði,
som han, tilsyneladende vilkárligt, identificerer med
helten i digtet; fortælleren var, sávidt han husker,
Vigfús Jónsson (hans farbroder, jfr. ovenfor). Hertil
er bagefter tilfojet et andet prosastykke (s. 176), som
i hándskriftet stár foran det andet, med overskriften
“Þetta vantar framann vid relationena” (med “rela-
tionen” menes stykke 2). Hvert af de to stykker er
skrevet pá sit ark bestáende af 2 blade og begge med
samme hánd, uden tvivl af en af Arne Magnussons
skrivere pá Island. Se iovrigt Bjarni Einarsson i
Isl. rit síðari alda 6,1955, s. cxix-cxxiv (her antages,
S. cxxi, at de to prosastykker er skrevet af hver sin
skriver, hvilket ikke synes at være rigtigt).
En “Þorgeirr stakarhofði” nævnes i Olaf Tryggva-
sons saga i Flateyjarbók I 433-4, men ikke i andre
hándskrifter af sagaen, jfr. Edit. Arnain. AII s.
173-4. — Paralleller til regnegáden s. 176 findes i
IGSVÞ IV 274 (den oprindelige kilde til ‘Eg sá fyrir
landi átján báta’ er Magnús Grímssons “Þulusafn
1844” nr. 16, i Lbs. 587 4to).