Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.08.1963, Blaðsíða 61

Indledning
LVII
23. Valdimar og Burtleifur
24. Tófa situr inni
25. Sigfrið kongur
26. Stjúpmóðir ráttu
27. Óláfur reið
28. Kongurinn talar
29. Kongur framm með
30. Kongur spyr að
31. Prestsdóttirin
32. Eilífur er sig
33. Það er so fagurt
151, “[2]3”, trykt 247-52
151, “24” - 252-54
151, “25” jfr- 254
151, “26”, trykt 255-57
151, “27” - 257-59
151, “28”, - 259-62
151, “29”, - 263-68
151, “30”, - 268-70
155, “31”, - 197-99
155, “32”, jfr- 200
155, “33”, trykt 200-03
En nærmere undersogelse af det daværende AM
151 8vo og af Jón Sigurðssons viser, sammenholdt
med Jón Ólafssons katalog, viste med fuld sikker-
hed, dels at storstedelen af 151 med rette tiorte hjem-
me i 153, dels at viserne i Jón Sigurðssons hándskrift
havde tilhort Den Arnamagnæanske Samling, hvor de
oprindelig havde været fordelt mellem AM 151, 153
og 155 8vo. Som folge heraf leverede Jón Sigurðsson
de 30 viser tilbage til samlingen efter ved en páteg-
ning af typen “Úr AMagn. 151. 8°. (Magn. Einars-
son)”, “Úr AM. Nr. 155. 8° (Magn. Einarss.)” pá
storstedelen af dem at have bestemt, til hvilket hánd-
skrift hver enkelt mátte antages at hore. “Viserne
skænkede til Arnamagn. hvor de liore hjemme” noterer
Svend Grundtvig, DES 65, bl. 130.
I Antiquarisk Tidsskrift 1849-51 (udkom 1852),
s. 238-40, omtaler Jón Sigurðsson den II s. 77-103
udgivne oversættelse af Marsk Stigviserne og henviser
til en afvigende oversættelse “á öðrum handritum”,
“í öðru handriti” o.lign. Hermed menes viserne nr.
7-12 ovenfor, som J.S. pá dette tidspunkt altsá hver-
ken betegner som tilhorende sig selv eller Den Arna-
rnagnæanske Samling.
Der foreligger ingen oplysning om, hvordan de 30
viser kom til Island, men det forekommer mest sand-
synligt at de har været i AM 151 8vo, da Bjarni
Thorarensen lánte dette hándskrift, og at de gennem