Færingetidende - 13.05.1852, Qupperneq 2

3
Forhån0111 fi'svrorrne
pan den sidste Kigsdajc.
1 Brioc' fra Færingernes Foltirlhiiisismaml
Niels Winther.)
I.
Idet Færingerne ifjor (ik Lejlighed til selv al
vælge de Mænd, der skulde mode for dem paa
Danmarks Rigsdag, bleve de delagtige i den fri
Statsforfatning, der forundtcs det danske Folk d. 5.
Juni 1849. Det er derfor naturligt nok, at Færin-
gerne ønske at vide, hvad de Mænd have foretaget
sig, til hvilke de overdroge et saa vigtigt Hverv
samt hvad der i det Hele taget paa den sidste Rigs-
dag er sagt om de færøiske Anliggender. At dette
Ønske næres i det Mindste af Mange, derom over-
bevises man let ved i disse Dage at færdes mellem
Færingerne. Vi anse det derfor for hensigtsmæs-
sigt, at offre vore Spalter for efterfølgende Breve
fra Færingernes Folkethingsmand. hvori der med-
deles hvad der med Hensyn til Færøerne er fore-
gaaet paa Rigsdagen. Dertil fole vi os saa meget
mere opfordrede som Sandheden ikke lidet er for-
vansket ved de Rygter, der i denne Henseende alle-
rede ere i Omløb. — Vi haabe ogsaa. at En eller
Anden, efterat være kommen til Kundskab om hvad
der er sket, vil føle Trang til at udtale sig derom.
Brevene lyde saaledes:
Min kjære Ven og Landsmand!
• Efter Dit Ønske vil jeg nu begynde med at fortælle
Dig hvad der er gaaet for sig paa Rigsdagen. Ud-
tal Dig kun frit og aabent derom! Det ønsker In-
gen hellere end jeg. Men inden Du afsiger Din
Dom, da tænk lidt paa, at jeg er uvant med at
træde frem i en stor Forsamling, hvor saa mange af
Danmarks dygtigste Mænd sidde, og hvor ethvert Ord,
der siges, bliver gjengivet paa Tryk. Du begriber
derfor let, at jeg mangen en Gang, naar jeg rejste
mig for at tale, blev betaget af cn Ængstelighed,
som jeg sjælden følte naar jeg traadte op imellem
Dig og mine øvrige Landsmænd. Du maa ogsa3
tro, at selv om man er nok saa indviet i de færø-
iske Forholds Ejendommelighed, er deU ingenlunde
let at gjøre dem begribelige for Folk der ingen-
siude have levet under slige Forhold og for hvilke
Færøerne i det Hele have været ligesom en lukket
Rog. Jeg følte mig derfor ofte ilde tilmode naar
jeg \ar aldeles overbevist om, at saaledes og saa-
ledes burde det være, og dog ikke formanede at
bibringe den i Forholdene Uindviede den samme
Overbevisning. Tænk ogsaa paa. at Sandhedens
Rost og Ønsket om at omsto be det Boslaacmle —
naar de udtales bojt og lydeligt — ofte friste den
baarde Skjæbne lier i Verden, at mode den bittre-
ste Modstand, og at jeg havde en brig Modstander
i en Mand, der tidligere havde været den Øverste
her i Landet. — Hvis Du mulig bliver utilfreds over.
at Frugterne af denne Rigsdag ikke svare til Din
Forventning, da tænk paa, at Ordningen af det.
hvorfor det danske F'oik i 3 Aar har kaunpet. fæng-
slede Manges Opmærksomhed og at alt Andel derfor
i det Mindste for en Tid blev stillet i Baggrunden,
samt at mangt et Ord, der er sagt. seh om det
tilsyneladende er frugtcslost, dog maaske er et Sæde-
korn, hvoraf der siden vil fremspire herlige Frug-
ter. Noget, hvorefter vi alt længe have tragtet, er
der i alt Fald opnaaet i det gjenfodte Eagthing; og
selv om Loven derom ingenlunde i Et og All or
tilfredsstillende, saa er den dog et vigtigt Skridt
fremad. Ja, selv om dens enkelte Bestemmelser
underkastes de spidsfindigste Fortolkninger, saa er
den dog — saafremt Færingerne selv ville — det virk-
somste Middel til, at den hidtil eneherskende Em-
bedsmagt kan vige Pladsen for Folkets egen Villie.
Jeg vil ikke meddele Dig Forhandlingerne efter
deres Tidsfølge, men derimod adskille de forskjel-
lige Sager, der ere komne paa Bane, og under Et
meddele Dig hvad der saavel i Eoikelhinget som i
Landsthinget er sagt om hver enkelt Sag for sig.
A. FolhelliiiigsvaSgTts IVovolse.
Løverdagen d. 4. October, da Rigsdagen aabne-
des, blev mit Valgbrev tilligemed de øvrige Valgbreve
overleveret til det Udvalg, der de foregaaende Aar
har gjennemgaaet disse. De eneste Valg. mod hvilke
der var rejst Indsigelser, vare Amtmand Orla
Lehmanns og mit Valg. Amtmand Lehmauns
Valg blev samme Dag erkjendt for gyldigt. Med
Hensyn til mit Valg yitrede derimod et af Udvalgets
Medlemmer, Justitsraad, Herredsfoged Willi’):
„Hvad det færøiske Valg angaar, er der
derimod gjort saa mange Indsigelser, at Udvalget
• ikke ser sig istand til idag at gaa ind paa at gjen-
nemgaa dem alle og vil derfor forbeholde sig
sin Betænkning til næste Mode angaaemle dette
Valg.“
Jeg var derfor i en underlig Spænding indtil
der om Mandagen blev omdelt følgende Betænkning
fra det ommeldte Udvalg, bestaaende af Justitsraad,
) c !-MV 'ihi MistioVn.lop .Nr. 1. S. 5.