Færingetidende - 09.07.1852, Síða 1
Hr. 9. Fredagen den 9. Juli. 1859.
Moder talrigt ved Folketliings-
valget!
l>et vakte megen Opsigt i Danmark, at Færingerne,
den første Gang, de fik Lejlighed til at vælge en
Folkethingsmand, i talrige Skarer strømmede til
Valgstedet. Man beundrede og lovpriste Færingerne
fordi de i den Grad vidste at skatte den Magt, der
var dem indrømmet, at de ved dens første Udøvelse
lagde en Iver og Interesse for Dagen, hvorpaa der
ikke kunde opvises Mage i Danmark; thi ingensteds
i Danmark mødte Vælgerne i saæ stort Antal i For-
hold til Folkemængden som paa Færøerne. Vi have
imidlertid med Smerte erfaret, at kun faa Vælgere
have givet Møde ved Lagthingsvalgene, uagtet Be-
tydningen af disses Udfald burde være iøjnefaldende
for Enhver. Vi maa derfor paa det alvorligste bede
Vælgerne om, at vise den samme Interesse for
Folkethingsvalget iaar som ifjor og ikke sky at offre
én Dag til en saa vigtig Handling. Viser ikke den
øvrige Verden, at Eders Interesse blot for et øje-
blik blusser op og derpaa atter synker sammen,
at I, efterat have gnedet Søvnen af Øjnene, atter
lade Eder dysse i Søvn! Lægger vel Mærke til,
at I ved at udeblive kunne bringe Vægtskaalen til
at hælde til den Side, I ikke ønske! I berede
Eder derved maaske en sikker Ødelæggelse. I over-
give Sejerskrandsen i dens Haand, der maaske vil
kvæle hvad der ellers frodigt vil spire. Vider, at
\ aaren stunder til og at Høsten kan blive slet eller
god, alt eftersom der saas i disse Dage! Selv om
Ulykken ikke rammer Eder selv, ville I dog ved nu
at vise Ligegyldighed berede den opvoxende Slægt
en haard Skjæbne. Og Efterkommernes Forban-
delser ville ikke udeblive.
Til Færingerne
som Vælgere til Folkethinget.
Jeg har anset det for min Pligt, atter iaar lige-
som ifjor at tilbyde mine Landsmænd, at være deres
Folkethingsmand. Jeg vil, saafremt dette vigtige
Hverv bliver mig betroet, arbejde i den samme Ret-
ning som tidligere og navnlig have den opvaag-
nende Friheds Fordringer og mine Landsmænds sande
Vel for Øje. Saaledes vil jeg søge at faa Handels-
monopolets trykkende Lænker løste og Handelen
frigiven for alle Nationer, efterhaanden at hæveLag-
thinget til den Selvstændighed, uden hvilken dets
Virken ikke vil være heldbringende, og derfor søge
at udsondre Embedsmændenes Indflydelse derfra, at
faa Almueundervisningen ordnet paa en med
Forholdenes Ejendommelighed stemmende Maade og
navnlig at faa en højere Undervisningsanstalt
oprettet i Thorshavn, fra hvilken Oplysning kan ud-
bredes trindt omkring i Landet og navnlig duelige
Almuelærere udgaa, at fremme den hidtil hæmmede
Opdyrkning og navnlig at overlade det til uvil-
lige Mænds Bedømmelse, hvilke Jordstykker der
uden Hinder for Faare- og Kvægavlen kunne indta-
ges til Opdyrkning, og sikkre saavel de nuværende
som fremtidige Besiddere af de saakaldte Trøer disses
Besiddelse for dem og Efterkommere, at faa Grin-
defangsten ordnet paa en Maade, der sikkrer Ind-
byggerne en større og mere ligelig Andel i Fang-
sten og navnlig saavidt muligt afskafTe Jordehval, at
faa Skydning forbudt i en vis Afstand, t. Ex. en
Fjerdingvej fra Fuglebjergene, men derimod Tilla-
delse for Enhver til at tage den saakaldte hedlifugl,
at faa Rettigheden til Brug af Langliner afskaffet
paa en vis Aarstid og paa Fiskebankerne, at faa
Ret til Nbtekastning udvidet til Andre end dem,
der eje de Steder, hvor Noten drages, men denne
Fangst dog indskrænket til en vis Tid af Aaret, og
andre paatrængende Reformer, dog først efterat Lov-
udkast derom ere drøftede i Lagthinget. — Forøvrigt
tillader jeg mig at henvise mine Landsmænd til min
tidligere Færd og efterfølgende Anbefaling.
Thorshavn, d. 30te Juni 1852: ærbødigst
Niels Winther.