Dúgvan - 11.02.1897, Blaðsíða 1

AFHOLD S BLAD FOR FÆRØERNE-
Nr. 2.
II. FEBRUAR 1897.
. Aarg.
Atiosen spirer frem om Vaaren,
Breder Vellugt ud.
Ved Du om den er udkaaren
Dig til Hjertebrud?
Ved Du om den ej vil blegne,
Om ej Frost og Sne
Den vil bøje og ■= den segne
Maa med Ak og Ve?
Kærlighedens Rose, yndig
Staar den i sin Vaar;
Men det gælder om, vi kyndig
Pleje den forstaar;
Gælder om at bygge Volde,
Som kan yde I.æ
Mod de barske Storme kolde,
Ja mod Vintersne.
Vel vi vide, lidt vi mægte
Ved vor egen Id;
Men er Troskaben kun ægte,
Signer Gud vor Flid;
Derfor vil vi uforfærdet
Bygge paa vor Vold,
Derfor vi med Haand paa Sværdet
Vise frem vort Skjold.
Kærlighedens Rose yndig,
Hvor Du tit stod bleg!
Thi vi plej ed Dig ej kyndig,
Men tog alt for læg.
Storme kom, og kolde Vinde
Sused over Land,
Intet Ly da var at finde
For den svage Mand.
Aabent Bryst var Mandeværge;
Ene uden Ly
Stod han ved et nedbrudt Gærde
Mod den mørke Sky.
Kærlighedens Rose yndig
Blegned som i Høst,
Da man hørte nok saa fyndig
Vel en bedre Røst:
»Vi vil værge, vi vil værne
Om vort Fædrehjem.
Alt vi ejer, gi’r vi gerne,
Saa skal spire frem:
Yndefulde Blomsterbede
Her paa hjemlig Strand;
Samfundsaanden er den Kæde,
Bedst kan holde Stand.«
Lad saa falme, lad saa visne,
Rosens Frø vi strø;
Kærligheden kan vel isne,
Men den kan ej dø.
S. M. Z.
Er det Synd at nyde berusende Drikke?
Dette Spørgsmaal stilles ofte til Af-
holdsfolkene, og saa i Reglen gerne med
den Tilføjelse, at »de ti Bud«, der indeholde
hele Guds I.ov, ikke forbyde denne Ny-
delse. Hertil kan nu først svares, at de ti
Bud ikke i den Forstand indeholde den
hele Lov, at de nævne enhver Synd. Naar
saaledes det femte Bud forbyder at s laa
ihjel, saa ere vi dog alle enige om, at dette
Bud, rent udvortes set, ogsaa forbyder
baade at stikke og skyde ihjel m. m.,
og lægge vi Mærke til, hvorledes Vor-
herre i sin Bjærgpræken udlægger Budet,
saa se vi, at det omfatter langt mere endnu;
og saaledes ogsaa med de andre Bud.
Saa selv om de ti Bud ikke forbyde at
nyde den Slags Drikke, kunde det dog
være Synd. Imidlertid, disse Spørgere have
for saa vidt Ret, som det i og for sig ikke
er Synd at nyde disse Drikke. Det kunne
vi skønne deraf, at ligesom Vorherre
rimeligvis selv har nydt Vin (hans Fjender
kaldte ham jo en Vindranker), saa har han
i et af sine Sakramenter netop givet os
Vin at drikke, og Paulus raader sin Di-
scipel at drikke lidt Vin for sin Sundheds
Skyld.
Fordi nu en saadan Nydelse kan
være tilladt, derfor kan man dog afholde
sig derfra, ligesom vi afholde os fra meget
andet, der i og for sig ogsaa er tilladt.
»De ti Bud« forbyde os saaledes ikke at
tilsmudse vore Klæder eller vort Legeme,