Dúgvan - 11.05.1899, Blaðsíða 4

Dúgvan - 11.05.1899, Blaðsíða 4
Fruerne højlydt udtale deres Beundring for de >yndige, unge Mænd«. — Oppe og nede, foran og bag Kulisserne, — det er hele Forskellen. Humbug, mine Damer og Herrer! X. Litteratur. Småsangir og Sålmar, givnir lit av Føringafelag i Keypmannabavn. Fyldig og smukt udstyret fremtræder denne vor yngste Sangbog og Digtsamling, en velvoksen Yngling, som kommende lige fra Nordens Athen bringer Bud om færøsk Aandsliv ude og hjemme, modtaget med aabne Arme af dets Vogtere paa de fædrene Øer, den færøske Presse. Bogens første Del, Sange og Digte, er den bedste. Her er Perler imellem, lødig, fuldttonende Poesi og skønt rigtig- nok den overvejende Del er mere eller mindre godt gjort Dilettantdisftning, frem- byde Digte som t. Eks. R. C. Effersøs saa- megen Tankens Skønhed og rythmisk Vel- klang, at de til alle Tider vil kunne gøre Krav paa Førstepladser paa det færøske Parnas. Men overhovedet er det i Formen at saavel Digtene som Sangene har deres Styrke; Indholdet er ofte saare spinkelt, velmente, men lidt trivielle Lovprisninger af Fødeland og Modersmaal er et staaende og altfor lidt varieret Thema, og hvor der, som i »Jens Sibbason og upplysingin«, polemiceres mod afdanket Autoritetstro, sker det paa en ensidig, svævende Maade, der til Dels skyder fejl af Maalet. For megen vedhængen ved gamle Former, for ringe Friskhed og Personlighed i Op- fattelsen og Behandlingen af Emnet, det er nogle af de Indtryk, der paatrænge sig én ved Gennemlæsningen. Og Indtrykkene former sig til et Billede: Et hyggeligt Smaaborgerhjem, hvor unge og gamle sidder i Stillebens-Fred og klimprer med Sordine paa Streng. Udenfor lyder Fosse- durens dæmpede Brus, ud over Hedens brune Vidder toner Hjejlens tungsindige Piben, Strandskadens viltre Fløjt, mens Solen gaar ned bag blaanende Fjældrygge. Og i den hældende Dag drømmer unge og gamle om Fædres Bedrifter, om svundne Tiders svundne Storværk, men nye Tider med nye stærke Tanker er ikke til for dem. Sangen lyder, stilfærdig og inderlig, intet harmdirrende Raab fra fulde Lunger forraader gærende Kræfter og kamplystent Mod, Fiolen klinger svagt og dæmpet, thi Strengene bære Sordine .... Skumringen falder over den lille Stue, der bliver saa trangt derinde, man faar Lyst til at slaa alle Vinduer op paa vid Væg og raabe: Luft! Mere Lys! — Salmerne friste ikke til megen Omtale. Det er nogenlunde god kirkelig Digtning, lidt tung og uforstaaelig hist og her, men der er kønne Ting imellem og mange af Salmerne staa fuldtud paa Højde med meget af det, der er fremkommet paa Dansk i den Retning. Poesi er det kun ikke. Men for Manglerne*) maa man ikke glemme Bogens mange gode Sider og Ud- giverne fortjene den største Tak og Paa- skønnelse for deres Arbejde og den Inter- esse, de deri har vist for deres Fødeøer. Vi anbefaler enhver Færing med Stemme i Livet og Sans for Sang og Digtning til at gøre sig bekendt med Bogen og købe den. Den koster i Kr. Anmelder. Fra Arbejdsmarken. Her paa Ej de har det ikke gaaet fremad i den senere Tid i Henseende til Medlemsantallet. Paa Generalforsamlingen, som holdtes iste Juledag udtraadte 4. Nu bestaar Foreningen af 21 Medlemmer Mænd og Kvinder tilsammen. Vi holde Sammenkomster om Søndagen. Stemningen er god, saa meget mere som vi nu tør haabe, at vi er lidt stærkere om vi ere faa. P. B. V. Niels Østerø. Fuglø Afholdsforening har for Tiden 59 Medlemmer, 27 Mænd, 9 Drenge over 10 Aar og 23 Kvinder. Bestyrelsen bestaar af Lærer S. M. Zachariasen, Johan Kirke og Elias Zacha- riasen; førstnævnte er Formand. Lærer Zachariasen beretter endvidere, at der i det sidste Aar har været god Fremgang i Af holdsarbejdet og at ikke en eneste Mand paa Fuglø var beruset, hverken ved Juletid eller Nytaar. *) Bl. a. savnes en Indholdsfortegnelse. Trykt i „Færa Amtstidende"s Bogtrykkeri. — Redaktar: Dione Isaksen.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.