Dúgvan - 08.06.1899, Qupperneq 1

cn.^6 ^A M
v -tnt 1
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING.
Nr. 6.
8. JUNI 1899.
6. Aarg.
Naar jeg foreløbig har paataget mig
Ansvaret ved »Dågvan«s Redaktion, da er
det ingenlunde i Tillid til egen Kraft, eller
fordi jeg venter altid at kunne faa Tid til
selv at besørge Redaktionen. Jeg haaber
dog at kunne lede Bladet, saa at det virker
til Afholdssagens Fremme. Om dette op-
naas hovedsagelig ved Hjælp af Redaktør-
saksen eller ved velvillig Bistand af Per-
soner, der interesserer sig for Sagen, det
har vel mindre Betydning.
R. C. Effersø.
Avhaldssålmur.
(Fritt eftir Runeberg.)
Hygg! menniskjan. sum ypparst er
av tmum handaverki,
1 hvørjum limi vitni ber
um teg, GudfaSir sterki!
Min fotur — ambo8 llti8 mett —
væl meg um lond kann bera;
viS veiku hond hvønn har6an klett
eg evni sundir skera.
Eitt dyrdarverk er menniskjan
f kroppi og i sinni.
To eyga6 Hti5 synast kann,
har råmast miki8 inni.
To oyraS visir Hti6 pr ål,
i ti til ogn mær førist
mitt kæra, dyra m68urmål;
eg varnist alt, 15 rørist.
Utgranska havsins djåp eg kann,
hvørt ljos å himli stendur.
Hvør undurkraft. 15 vera mann,
er givin mær 1 hendur.
To fleirfalt meir, enn hondin fær,
enn kroppslig evnir ansa,
enn oyra hoyrur, eyga sær,
kann sålin fr!8a sansa;
frå visdoms veldi — ei sum dreym,
men bjart ur halga rå6i —
ein klåran kærleiks keldustreym
eg sko6i av Guds nå6i.
O, harmur! at Guds andans hus
so illa burt skal spillast
hjå mongum, sum vi8 sus og dus
av syndalystum villast.
Hvl leita tey, hvat finna tey,
1 ørilsi framhalda?
Bert såt og sorg og harm og ney5
kann syndin teimum gjalda.
Tey vit og vilja, mot og makt
og allar llvsins vdnir
1 ørvitsvatniS hava lagt;
so dimmast teirra sjonir,
og oyra5 fatar einki mål,
— hvørt bragd vi6 ongum ansi;
til dey5ar vlgd er teirra sål
vi5 hvørjum køvdum ansi.
Tu, fa5ir! bjargar fallnar menn,
langt komnir ut å hallid;
tu veitur fegin nå6i enn
å trom av ytsta palli.
Ein hvør, 16 tlna halgu ond
sær bi6ur hjå at standa,
kann fåa flutt vi6 bro8urhond
Guds bilæt sltt ur vanda.
Alt fagurt her 1 frl8u ver6
er laga6 mær at njota.
Guds fatabår mær givi5 er.
Alt fellur mær til fota.