Dúgvan - 09.11.1899, Blaðsíða 2

Dúgvan - 09.11.1899, Blaðsíða 2
Kvinde-Afholdsforening i Thorshavn. Onsdagen den 25de Oktober samledes i Thorshavns Afholdsforenings Forsamlings- hus et Antal Kvinder i den Hensigt at op- rette en Kvindeforening til Ædruelighedens Fremme. Efter Opfordring vare komne til Stede Afholdsforeningens Formand D. Isaksen samt Bestyrelsesmedlem R. Effersø. Isaksen og Effersø gennemgik i Hoved- trækkene Afholdsforeningens Love og an- tydede hvorledes de mente, at Kvindefor- eningen kunde organiseres. De fremhævede, at det særlig ved en Kvindeforening var Hovedopgaven at føre Afholdsprincippet frem til fuld Anerkendelse i Samfundet, medens det personlige Afhold for de en- kelte Medlemmer kun havde en underordnet Betydning. Lærerinde Marie Nicolajsen, som i flere Aar har været Medlem af en Afholdsfor- ening paaKalsø, holdt et fyndigt og hjerte- varmt Foredrag om Kvindens Opgave i Af holdsarbejdet. Navnlig fremhævede hun, at ligesom det var Lærerindens Pligt at indprente i Børnene Kærlighed til det gode og Afsky for det onde, saaledes vilde enhver Moder, der har Omhu for sine Børn, lære dem, hvilke Steder de bør holde sig til, naar de blive voksne, og hvilke Steder de bør holde sig fra som skadelige baade for Legem og .Sjæl. Da det er lettere at holde sig fra stærke Drikke, inden man har faaet Smag paa dem, end at rejse sig, naar man først er forfalden, var det heldigst, om Af- holdsprincippet blev indskærpet fra Barn- dommen af, og i saa Henseende havde Moderen den største Indflydelse. Brug af Slikkerier, som i det hele taget var skadeligt for Børnenes Helbred, maatte betragtes som en virksom Forskole til Drikkeri og andre skadelige Nydelser. — Foruden den Indflydelse, Kvinden som Moder var i Stand til at udøve til Afholds- sagens Fremme, kunde hun ved at arbejde i Stilhed i det daglige Liv uden Tvivl virke lige saa meget som Mændene. Ved Mødets Slutning underskrev 42 Kvinder Afholdsløftet, hvorpaa der blev valgt en foreløbig Bestyrelse til at frem- komme med Udkast til Love og modtage Indmeldelser. Den iste November blev afholdt en Generalforsamling. Foreningens Love ved- toges. Foreningens Navn er: »Thorshavns Kvindeforening til Ædruelighedens Fremme«. Til Bestyrelse valgtes: Marie Christiansen, Anna Jacobsen, Mina Jensen, S. Poulsen og Johanne Ziska. Foreningens Kassererske er Beata Lindenskov. Medlemsantallet er nu 60. Indmeldelse i Foreningen modtages af alle Bestyrelsesmedlemmerne. 1 nr. 8 av »Diigvuni« hevur ein or5a6 uiii »ta beinastu leiSina« hjå avhalds- monnum at streva fram uppå. Å&renn eg las greinina, vænta&i eg mær at fåa naka6 burtur ur, sum eg kundi bruka i arbeiS- inum fyri avhald, men eg var5 nipin, ti, sannheit at siga, eg fekk einki, to at ta5 sær ut, sum oroini, hin skrivarin flytur fram, høvdu slikt til mål og mi5. Kannske at eg ikki havi fataS mannins meining. Tå io hann leggur okkum tey råo, at byggja arbeioiS uppå kristuliga grund, so kann taS ju vera mikié gott, men tå 18 vit nu vita, at or5i5 kristiligheit og kristin- domur eru so »elastisk begreb«, sum væl nakaS kann vera, eru vit lika nær. Og tå 10 taS visur seg, at hvar sum helst hesu oråini koma upp manna rnillum, so er klandrio vist — nettupp av ti, at orfiini av teimum forskelligu fatast ymist — so haldi eg ta5 vera beinari at halda tey uttanfyri sovoråin almindilig feløg — helst avhalds- feløgini. Ta6 er væl teimum flestu kunnugt, at summir av teimum, sum skuldu veri5 undan- gongumenn i kristindomi, at teir siga seg ikki at kunna vera avhaldsmenn, ti avhalds- sakin er ikki kristilig; og hvat so? Og so kemur hin maSur vi6 teimum råfium til »Dugvuna«, at hon skal arbeiQa fyri kristiligum upplysningi, og leggur aftrat: »hevur okkara folk fyrst fingiS tann rætta uppfatning av kristindominum, so liggur drekkariio å dey6astrå.« Ja aftur her er i og fyri seg nogv gott sagt, men mær fyrikemur, at »henda leiSin« ikki førur til naka.6. Fyrst liggur i hesum, at sum mi er statt, hevur folk enn ikki fingi5 tann rætta uppfatning av kristindominum viS ta8, at drekkariiå livir vi5 goSari heilsu nu å døgum — og ta5 sigir hann ivaleyst beint, men tå io hann so kemur vi5 ti, at »Dugvan« eigir at arbeiSa fyri ti måli, at innpota hjå folki tann rætta uppfatning av kristindomi, so haldi eg hann krevur ov nogv av einum so litium blaåi. Tå 16 so nogvir prestar i fleiri år- hundra8 ikki hava maktao at givi6 folkinum tann rætta uppfatningin av kristindominum, kann ta3 ikki vi6 grund væntast, at »Dugvan« skal makta taS. Men set fyri, at »Dugvan« tok sær hetta uppå av fullum ålvara — hvussu mundi gingist? Mundi øll, ella tey flestu bara, fari og hildiS, at tann uppfatningurin av kristindominum, sum »Dtigvan« bar fram, at hann var tann rætti? Eg hugsi nei. Eg vænti bara, at tao mundi elvt enn meiri klandir, og so var ta3 ikki »tann beinasta leiSim: til at fingiå avhaldsfeløgini fram uppå. Eg ætli, at eg fari at halda fram her- eftir sum higar til, ikki at blanda religion og avhald saman. Eg sigi som prést

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.