Dúgvan - 01.08.1918, Blaðsíða 3

HIN FYRSTA HEYSTSINS STJØRNA.
t
ANDREAS MOURITSEN.
Den 24. August afgik en af Thorshavns To-
talafholdsforenings ældre Medlemmer, Stenarbejder
Andreas Mouritsen, ved Døden efter en Blindtarms-
operation. Han havde i den senere Tid lidt under
et daar ligt Helbred, men han var en Mand i sin
bedste Alder, og ingen havde ventet, at Døden saa
hastigt skulde kalde ham herfra.
Andreas Mouritsen var Søn af Stenarbejder
August Mouritsen, der er en af de ældste og mest
interesserede Medlemmer af Thorshavns Totalaf-
holdsforening, og Sønnen fulgte her i Faderens Fod-
spor, idet han i Aaret 1905 indmeldte sig
i Foreningen og siden den Tid og til sin Død
uafbrudt har været Medlem. Af holds forenin-
gen har i ham mistet et trofast og interesseret Med-
lem, der hyppigt besøgte Forsamlingsbygningen og
næsten aldrig manglede ved Foreningens Møder og
Sammenkomster.
Andreas Mouritsen blev kun 37 Aar gammel.
Han var en stille og sympatetisk Mand, afholdt af
alle, der kom til at kende ham.
Fe ed være med hans Minde!
Et Afholdsmøde.
Lørdag Aften den 14. September afholdtes
efter Indbydelse af Fællesudvalget for færøske
Afholdsorganisationer et Mode i Thorshavns Total-
afholdsforenings store Sal. Tilstede var Fælles-
udvalget, Bestyrelserne for Thorshavns Total-
afholdsforening,' N. I. O. G. T., Det Blaa Kors,
samt nogle af de ældste og mest interesserede
Afholdsmedlemmer. De afholdsinteresserede Lag-
tingsmænd var indbudt, og mødte — med Und-
tagelse af én.
Fællesudvalgets Formand, Mejeribestyrer fen-
sen, bød Deltagerne velkommen og udtalte, at Hen-
sigten med Mødet var at høre Udtalelser specielt
fra Lagtingsmændene om vor Ædruelighedslovgiv-
ning og om Spørgsmaalet ang. fuldstændigt Spiri-
tusforbud.
I den paafølgende Diskussion deltog Folke-
tingsmand Samuelsen, Lagtingsmændene Effersøe,
R. Rasmussen, S. P. ur Konoy, Matras, Strøm og
Poul Niclasen, Mejeribestyrer P. Jensen, Lærer
Jødal, Snedkermester Peter Poulsen, Kommis
Johs. Olaus Joensen, Arbejdsmand Niels F. Joen-
sen og Stenarbejder Jacob Christiansen.
Efter et hyggeligt og interessant Samvær paa
godt 3 Timer skiltes Deltagerne.
Enhver Afholdsmand bør huske paa, at Drikke-
skikken er Drukkenskabens Moder; man maa derfor
i ingen Henseende være med til at opretholde Drikke-
skikken.
Hin fyrsta heystsins stjørna bleiktrar bleik,
og minnir meg d horvnan sumarleik;
ti nor Sur æt tin blæsur bleik og køid,
hon ger alt sjukt og sorgartungl i kvøld,
og væl eg veit, brdtt bliknar Ijåsins stund,
ti nu er heyst d fold og heyst i lund.
Eg gangi har, id eg d sumri gekk.
og minnist hvat eg misti, hvat eg fekk.
Enn droymi eg um logn og sumarsål,
og enn sær eyga blomupryddan kål;
tå fuglur fygur køldum fjalli fra,
alt leingi sturin slidnan hågv hann sd —
og nu gerst eyga trdtt og foldin grd.
Brdtt tekjur kavin teig og alian veg. —
So inn i vetrarlandid fjadki eg,
har gierid legst d hvørja a og tjørn —
hitt kalda nordanlotid verdur ådn —
men nordipsid skal birta bidan brand
og skiggja um mitt hvita vetrarland.
Og so, id frost um allar leidir fer,
og kuldagjåstur gjøgnum mergin sker,
td fødist mær hin dreymaborna verd.
Td skal eg minnast horvnan sumarleik,
og hvørt eitt verk, id gleddi, hvørt id sveik.
Alt verdur vakurt fyri eygum mær —
sjdlvt tad id sveid, og ånt i skyldri bar.
Sum blomurnar, id pryda græsagard,
skal hvør ein stund og hvørt eitt vinarband
hugna og fridka hvita vetrarland.
Huns A. Djurhuus.
B E L G I A.
Eitt land i sorg, av dy rum blådi vætt;
eitt land i neyd av hørdum hondurn herjad.
Eitt neydars, neydars land, id vildi verja
sin g amla, dyrakeypta ådalsrætt.
Eitt meinslad land, i deydans vanda statt,
sum sterkir spreingiknøttar sundurberja,
eitt oydi land, sum ddur tad var herjad,
var gitid knng um heimin — ætt ur ætt.
Enn standa land sins synir reystir tå —
et brolnar fylking, sjdlvt um hon man rida,
hon er als ihki løtt at sundurlida.
Og medan ong og akur drekka blåd —
nørist i mangum barmi vån um sigur,
og armnr høggur, medan mudur tigur.
Hans A. Djurhuus.

pSN WATS .
A VM

Af