Dúgvan - 01.08.1918, Blaðsíða 6

En islandsk Kvindes Udtalelser om Forbudsloven. Det talte eller Det skrevne Or8
Forfatterinden Gudrun Ldrusdottir, der i de
senere Aar har været Medlem af Reykjavik By-
raad og Fattigkommission, har saavel i Skrift som
i Tale udført et stort Arbejde for Afholdssagen
paa Island.
Under vort Ophold i Reykjavik var vi bl. a.
indbudt til en festlig Sammenkomst, der fandt Sted
efter Storlogemødets Afslutning og havde her Lej-
lighed til at høre en Tale af Gu&run Lårusdottir
om Forbudslovens Virkninger. Vi anmodede om
og fik elskværdigst overladt Fruens Manuskript, og
skal i det følgende gengive Talen i Oversættelse:
»Det er blevet fremhævet, at Good Templar
Ordenen var den første Sammenslutning i Verden,
der gav Kvinderne lige Ret med Mændene i alle
Anliggender — det var større Frisind overfor Kvin-
derne, end Mændene overhovedet dengang vilde
gaa med til. Jeg synes derfor, at vi Kvinder bør
være Ordenen taknemlige herfor, og det er bl. a.
derfor, at jeg tager Ordet i Aften; — det synes
mig, at vi Kvinder ikke bør tie ved denne højtide-
lige Sammenkomst.
Vi har i Aften hørt flere Talere udtale sig om
Forbudslovens Gavn og Velsignelse, og de har
ved Hjælp af Tal og Beregninger godtgjort Rig-
tigheden af deres Udtalelser. Nu vil jeg bede dem
om i Tanken at følge med mig ind i et eller andet
Drankerhjem i denne By, før Forbudsloven traadte
i Kraft. Dér mødte os Drukkenskabens Veder-
styggelighed paa forskellig Vis. Dér mødte os
ofte en Fattigdom og Usselhed, som næppe kan
beskrives. Men der findes dog alligevel det, som
er vigtigere end økonomisk Velstand, og det er
den hjemlige Fred og Glæde. Ingen af Delene
trives dér, hvor Bachus sidder i Højsædet.
Forbudslovens Modstandere fremhæver ofte, at
disse Tilstande ikke har forbedret sig, siden For-
budsloven traadte i Kraft. Dette er ikke sandt.
Jeg har været Medlem af Reykjavik Fattigkom-
missiorr i de sidste 6 Aar, og jeg kan bevidne, at
Forskellen er umaadelig stor. Der blev nogen Tid
før Lovens Ikrafttræden optaget en Fortegnelse
over Byens Fattiglemmer, og det fremgik heraf, at
de fleste af dem, der modtog Fattighjælp, var ned-
sunkne i Drukkenskab, og det var ikke faa, som
Fattigkommissionen maatte tage sig af. Nu findes
der ikke et eneste Fattiglem i Reykjavik. Det er
ikke den mindre bemidlede Mand her i Landet,
som overtræder Forbudsloven. Folkets brede Lag
er overordentlig glade for Loven, og skal nok vide
at staa Vagt om den.
Jeg har været Vidne til, at mange Hjem, der
før F'orbudsloven var aldeles ruinerede paa Grund
af Mandens Drikfældighed, er bievne velstaaende,
efter at vi har faaet Loven. Drankernes Koner
og Børn velsigner denne Lov og takker den for
Gengivelsen af deres Hjems Lykke. De havde i
lange og urolige Dage og Nætter længtes efter
og bedt om, at denne Lov maåtte blive Folkets
Ejendom, og jeg føler mig overbevist om, at deres
Ønsker og Bønner følger dem, som arbejder for
Forbudslovens Opretholdelse og Fuldkommen-
gørelse.
Vi sang til at begynde med Matthias Jochum-
sens vidunderlig smukke Lovsang: »O, Gu6 vors
lands . . .«. Og Digteren giver her Følelser Ud-
tryk, som ikke burde være nogen af os fremmed.
Thi hvad er vi Mennesker. Vi er kun en sart
Blomst, og maa først og fremmest befale os i
Guds Faderhaand.
Ja, kære Brødre og Søstre, lad os lægge alt
i Herrens Haand. Lad os ogsaa bede ham om at
hjælpe os i Af holdsarbejdet! Saa er vi sikre paa
Sejren!«
Hvad er bedst for en Sags Fremme, det talte
eller det skrevne Ord?
Det var et mærkeligt Spørgsmaal at gøre, vil
mange maaske sige; men tænker de over det, er
det alligevel ikke saa helt let at svare,paa. Sagen
er nok den, at hvert har sin Fordel til sin Tid.
Det talte Ord kan ramme Sømmet paa Hove-
det, kan slaa ned i Sjælen som et Lyn og ruske
den søvnige og dvaske op, kan tage et Menneske
om Hjerterødderne og tale bløde og bævende Ord,
der griber, varmer og vinder.
Ja, det talte Ord har mange Fordele, naar det
kommer i rette Tid og paa rette Maadej Sagen
er nemlig den, at det ogsaa kan komme i urette
Tid og paa urette Maade. Et Menneske kan være
i en Sindsstemning, hvor Tankerne trænger til
Hvile i Fred og Ensomhed, hvor en tankeløs Laden-
Munden-løbe vil gøre mere Skade end Gavn. Og
den, der taler, kan være overtræt og nervøs, saa
der ingen Ild, Varme og Overbevisning bliver i
Ordene, og det derfor havde været bedre, om de
havde været usagt.
Det talte Ord er altsaa ikke altid lige godt,
og det er i de fleste Tilfælde fløjet med det samme.
Men nu det skrevne Ord?
Ja, det er i hvert Fald ikke forbi med det
samme, undtagen Bladet eller Bogen, hvori det
staar, bliver brændt eller revet i Stykker. Og saa
endda ikke altid. Et Blad eller en Bog er jo dog
som Regel trykt i et Antal Eksemplarer, saa ved-
kommende Person, som havde tilintetgjort Bladet
eller Bogen, kunde risikere ved Lejlighed at løbe
paa et Eksemplar af samme Art igen. Og da det
skrevne Ord ogsaa har den Egenskab at kunne
ruske op og tale til Hjerterne, naar det kommer i
rette Øjeblik, hvor Sindet er modtageligt, var det
ikke umuligt, at anden Gang, Bladet eller Bogen
kom, da var det rette Øjeblik, hvor det vilde blive
læst og slaa Rødder i en god Jordbund.
Den Fordel har i hvert Fald det skrevne Ord,
at det kan komme igen atter og atter, indtil det
rette Øjeblik er der.
Og en Fordel til har det skrevne Ord, den
nemlig, at det kan sigtes mere, Sproget kan blive
bedre og Indholdet vægtigere end i det talte Ord,
naar dette extemporeres. Og dette er vistnok Til-
fældet de fleste Gange.
Ja, saa er der ganske vist det, som er lidt af
begge Dele: Den Foredragsholder, som skriver sit
Foredrag ned først, udarbejder det i alle dets De-
tailler og hver Gang læser det op. Det kan blive
godt, med et vist Skuespillertalent endog godt hver
Gang, men det rummer dog den Fare, at det i
Længden ved de mange Gentagelser bliver stereo-
typt.
Vi holder altsaa mest paa det skrevne Ord,
og naturligvis da i første Linie paa, hvad vort
kære Blad spreder ud af Ord og Tanker i Aarenes
Løb. Nu har det snart saaet sin Sæd i 25 Aar,
og noget ha 1 det vel frugtet. Tag et Tag med i
Arbejdet i den kommende Tid, saa kan Frugterne
maaske blive endnu bedre.
Man bliver Afholdsmand
for sin egen Skyld, organiseret Afholdsmand for
andres Skyld.
Det er en Pligt for ethvert Menneske at være
med i det organiserede Afholdsarbejde for at mod-
arbejde de afskyelige Drikkeorgier, der ødelægger
saa mange Livsværdier.
Vi har overfor Drikkeondet en Pligt til at
handle og til at handle klogt.