Dúgvan - 01.08.1918, Blaðsíða 8

forbud mod jfilkoholudførsel
til forbudsstater.
Et Andragende fra Island til de nordeuropæiske
Regeringer og Rigsdage.
Den islandske Af holdsbevægelse skal, — efter
hvad »Afholdsdagbladet« erfarer — have i Sinde
gennem Bevægelsen i de paagældende Lande at
henvende sig til den danske, den norske, den sven-
ske og den engelske Regering og Rigsdag med
Anmodning om, at det maa blive forbudt at udføre
Alkohol til Island.
Det tør ventes, at Lovgivningsmyndighederne
vil stille sig imødekommende overfor en saadan
Anmodning. I norske Stortingskredse har Spørgs-
maalet allerede paa Initiativ fra norsk Side været
bragt paa Bane, og det mødte der stor Forstaaelse.
Noget lignende vil naturligvis være Tilfældet i de
andre nordiske I.ånde, og antagelig ogsaa i
England.
I Amerika har Transport af Alkohol til For-
budsstaterne været forbudt de allerseneste Aar,
og straks efter den russiske Forbudslovs Vedtagelse
viste Kina sit nabovenlige Sindelag ved at forbyde
enhver Transport af Spiritus indenfor et Omraade
af 50 Kilometer fra den sibiriske Grænse.
Naar de nordeuropæiske Parlamenter nu paa
islandsk Foranledning tager det samme Spørgsmaal
op til Behandling, vil man forhaabentlig gøre
Skridtet fuldt ud og forbyde Alkoholudførsel til
alle de Lande, der har besluttet, at de vil være fri
for de stærke Drikke — altsaa f. T. de fleste af
de amerikanske Stater, Island, Finland og Rusland
og senere de Stater, der yderligere maatte slutte
sig op i Forbudslandenes Række.
De eneste, der kan tænkes at ville yde Mod-
stand mod en saadan Lovgivning, er de Brænde-
vinsfirmaer f. Eks. i Danmark, der har drevet
Smughandel paa Island og Norge. Alle andre —
deriblandt sikkert ogsaa de Forbudsmodstandere,
der ikke er interesseret i saadan Smughandel —
vil finde det naturligt, at det ene Land yder det
andet en Brodertjeneste, som den, her er Tale om.
Honnette Folk saar jo ikke Ukrudtsfrø op ad Na-
boens Skel — i Særdeleshed ikke, naar Naboen
beder sig fritaget derfor.
Delirium tremens
er for Tiden en sjælden Sygdom, siger Dr. med
Neve, Odense, i et Foredrag. Jeg ved f. Eks., at
Prof. Friedenreich har ondt ved at demonstrere en
Delirist for Studenterne paa 6. Afdeling.
For faa Aar siden vadede man i Delirister paa
6. Afdeling — Stuen lugtede af Sprit — de fo’r
rundt som i en Film; da de ikke er til at holde i
Sengen, maatte man nemlig give dem Tøj paa —
en pillede ustandselig indbildte Traade ud af Mun-
den — en gjorde forgæves F'orsøg paa at »ordne«
Tæpperne — en saa Murene falde og styrtede
rædselsslagen fra Væg til Væg for at holde paa
dem — en skulde absolut udat »arbejde« — ingen
anede, hvor de var, eller hvem de talte med, alle
dirrede og rystede og svedte de. Nogle er ikke
uden en umiddelbar Komik. Jeg skal saaledes al-
drig glemme den Delirist, der bildte sig ind at
staa med noget i Haanden, som han af og til tabte
noget af, hvorfor han kiggede efter det ned paa
Gulvet. Jeg spurgte, hvad det var, og fik Svaret:
Panserskibe!
„Spansk Syge“ og Alkoholen.
Den »spanske Syge«, der ved Olaitid satte
Sindene i saa stærk Bevægelse her paa Øerne, er
nu heldigvis saa at sige overstaaet. Denne Syg-
dom gav, efter at de første Tilfælde var indtruffet
i Thorshavn, Anledning til de vildeste Rygter ude
paa Bygderne. Det fortaltes, at Folk her i Byen
døde som F'luer (»spanske F'luer!«), og at man ikke
kunde overkomme at begrave de døde. Heldigvis
var disse Rygter ganske fejlagtige. »Den spanske
Syge« havde et meget mildt Forløb, og medførte
saavidt os bekendt ikke noget Dødsfald.
Det er forunderligt at se, hvorledes gamle
Vaner og gamle Opfattelser hænger ved Folk.
Oplysning og stigende Kultur har denne Konser-
vatisme som sin værste Modstander, og først lidt
efter lidt lykkes det ganske langsomt at faa Folk
til at tro paa det nye og indse det rigtige deri.
Afholdsbevægelsens Kamp mod Fordomme og
Overtro om de stærke Drikke, er et meget talende
Vidnesbyrd i saa Henseende. Det er Alkoholens
hævdvundne Plads i Samfundslivet, som gør den
til en saa sejglivet Modstander. Men en Dag fal-
der ogsaa Alkoholen.
Da man lærte at destillere de alkoholholdige
Vædsker, ansaa man Alkoholen for et kosteligt
Lægemiddel. »Ildvandet« eller som det ligefrem
kaldtes »Livets Vand« (aqua vitae) anvendtes som
Medicin for alle mulige Sygdomme, baade før, un-
der og efter Sygdommen.
Men den Tid kom, da Lægevidenskaben tog
sig for at undersøge Alkoholens Betydning som
Lægemiddel, og denne Undersøgelse fik ikke det
Udfald, at Alkoholen var »Livets Vand«, tværtimod.
Det er jo ogsaa nu undtagelsesvis, at Alkohol
forordnes som Medicin, men Mand og Mand imel-
lem møder man stadig glimtvis Troen paa Alkoho-
len som Livets Vand, især naar en Epidemi som
f. Eks. »den spanske« raser i Landet. Saa tager
man atter sin Tilflugt til en »Dram« og et Glas
Cognak for bedre at kunne modstaa Sygdommen!
Dette var forholdsvis uskyldigt, hvis Sagen ikke
netop er denne, at Lægerne bestemt fraraader at
drikke alkoholiske Drikke, f. Eks. Cognak, for at
undgaa »spansk Syge«; man bliver, i Stedet for
mere modstandsdygtig, mere modtagelig for Smitte,
idet Hjertet og Muskulaturens Styrke forringes ved
Alkoholnydelse og dermed den syges Modstands-
kraft.
Den bekendte Professor A. F'orel slutter en
Artikel i »L’Abstinence« om dette Emne med
følgende:
»Under den mindeværdige Koleraepidemi i
Hamborg gav man undertiden de syge Alkohol,
men netop, de, der fik Alkohol, døde som Fluer.
Ft vittigt Hovede foreslog derfor, at man paa Be-
værtningerne skulde skrive: »Her sælges Kolera!«
Flvis man vil undgaa at »sælge Influenza«, maa
man lade være at befordre Svaghed, som er Smit-
tens bedste Fremhjælper.«
Salget af denatureret Spiritus.
Den nye Ædruelighedslov bestemmer, at de-
natureret Spiritus kun maa sælges af én Forhand-
ler paa hver Plads, og at vedkommende helst ikke
maa være Indehaver af anden Virksomhed. Bestil-
lingen meddeles af Amtet, efter at der er indhentet
Erklæring fra vedkommende kommunale Myndig-
heder og Politimyndighederne.
Ansøgningsfristen udløber 1. Oktober. Her i
Thorshavn er saavidt os bekendt indkommet flere
Ansøgninger.
A/S. »Fære Amtstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: Poul Niclasen.