Dúgvan - 01.08.1918, Blaðsíða 8

Dúgvan - 01.08.1918, Blaðsíða 8
forbud mod jfilkoholudførsel til forbudsstater. Et Andragende fra Island til de nordeuropæiske Regeringer og Rigsdage. Den islandske Af holdsbevægelse skal, — efter hvad »Afholdsdagbladet« erfarer — have i Sinde gennem Bevægelsen i de paagældende Lande at henvende sig til den danske, den norske, den sven- ske og den engelske Regering og Rigsdag med Anmodning om, at det maa blive forbudt at udføre Alkohol til Island. Det tør ventes, at Lovgivningsmyndighederne vil stille sig imødekommende overfor en saadan Anmodning. I norske Stortingskredse har Spørgs- maalet allerede paa Initiativ fra norsk Side været bragt paa Bane, og det mødte der stor Forstaaelse. Noget lignende vil naturligvis være Tilfældet i de andre nordiske I.ånde, og antagelig ogsaa i England. I Amerika har Transport af Alkohol til For- budsstaterne været forbudt de allerseneste Aar, og straks efter den russiske Forbudslovs Vedtagelse viste Kina sit nabovenlige Sindelag ved at forbyde enhver Transport af Spiritus indenfor et Omraade af 50 Kilometer fra den sibiriske Grænse. Naar de nordeuropæiske Parlamenter nu paa islandsk Foranledning tager det samme Spørgsmaal op til Behandling, vil man forhaabentlig gøre Skridtet fuldt ud og forbyde Alkoholudførsel til alle de Lande, der har besluttet, at de vil være fri for de stærke Drikke — altsaa f. T. de fleste af de amerikanske Stater, Island, Finland og Rusland og senere de Stater, der yderligere maatte slutte sig op i Forbudslandenes Række. De eneste, der kan tænkes at ville yde Mod- stand mod en saadan Lovgivning, er de Brænde- vinsfirmaer f. Eks. i Danmark, der har drevet Smughandel paa Island og Norge. Alle andre — deriblandt sikkert ogsaa de Forbudsmodstandere, der ikke er interesseret i saadan Smughandel — vil finde det naturligt, at det ene Land yder det andet en Brodertjeneste, som den, her er Tale om. Honnette Folk saar jo ikke Ukrudtsfrø op ad Na- boens Skel — i Særdeleshed ikke, naar Naboen beder sig fritaget derfor. Delirium tremens er for Tiden en sjælden Sygdom, siger Dr. med Neve, Odense, i et Foredrag. Jeg ved f. Eks., at Prof. Friedenreich har ondt ved at demonstrere en Delirist for Studenterne paa 6. Afdeling. For faa Aar siden vadede man i Delirister paa 6. Afdeling — Stuen lugtede af Sprit — de fo’r rundt som i en Film; da de ikke er til at holde i Sengen, maatte man nemlig give dem Tøj paa — en pillede ustandselig indbildte Traade ud af Mun- den — en gjorde forgæves F'orsøg paa at »ordne« Tæpperne — en saa Murene falde og styrtede rædselsslagen fra Væg til Væg for at holde paa dem — en skulde absolut udat »arbejde« — ingen anede, hvor de var, eller hvem de talte med, alle dirrede og rystede og svedte de. Nogle er ikke uden en umiddelbar Komik. Jeg skal saaledes al- drig glemme den Delirist, der bildte sig ind at staa med noget i Haanden, som han af og til tabte noget af, hvorfor han kiggede efter det ned paa Gulvet. Jeg spurgte, hvad det var, og fik Svaret: Panserskibe! „Spansk Syge“ og Alkoholen. Den »spanske Syge«, der ved Olaitid satte Sindene i saa stærk Bevægelse her paa Øerne, er nu heldigvis saa at sige overstaaet. Denne Syg- dom gav, efter at de første Tilfælde var indtruffet i Thorshavn, Anledning til de vildeste Rygter ude paa Bygderne. Det fortaltes, at Folk her i Byen døde som F'luer (»spanske F'luer!«), og at man ikke kunde overkomme at begrave de døde. Heldigvis var disse Rygter ganske fejlagtige. »Den spanske Syge« havde et meget mildt Forløb, og medførte saavidt os bekendt ikke noget Dødsfald. Det er forunderligt at se, hvorledes gamle Vaner og gamle Opfattelser hænger ved Folk. Oplysning og stigende Kultur har denne Konser- vatisme som sin værste Modstander, og først lidt efter lidt lykkes det ganske langsomt at faa Folk til at tro paa det nye og indse det rigtige deri. Afholdsbevægelsens Kamp mod Fordomme og Overtro om de stærke Drikke, er et meget talende Vidnesbyrd i saa Henseende. Det er Alkoholens hævdvundne Plads i Samfundslivet, som gør den til en saa sejglivet Modstander. Men en Dag fal- der ogsaa Alkoholen. Da man lærte at destillere de alkoholholdige Vædsker, ansaa man Alkoholen for et kosteligt Lægemiddel. »Ildvandet« eller som det ligefrem kaldtes »Livets Vand« (aqua vitae) anvendtes som Medicin for alle mulige Sygdomme, baade før, un- der og efter Sygdommen. Men den Tid kom, da Lægevidenskaben tog sig for at undersøge Alkoholens Betydning som Lægemiddel, og denne Undersøgelse fik ikke det Udfald, at Alkoholen var »Livets Vand«, tværtimod. Det er jo ogsaa nu undtagelsesvis, at Alkohol forordnes som Medicin, men Mand og Mand imel- lem møder man stadig glimtvis Troen paa Alkoho- len som Livets Vand, især naar en Epidemi som f. Eks. »den spanske« raser i Landet. Saa tager man atter sin Tilflugt til en »Dram« og et Glas Cognak for bedre at kunne modstaa Sygdommen! Dette var forholdsvis uskyldigt, hvis Sagen ikke netop er denne, at Lægerne bestemt fraraader at drikke alkoholiske Drikke, f. Eks. Cognak, for at undgaa »spansk Syge«; man bliver, i Stedet for mere modstandsdygtig, mere modtagelig for Smitte, idet Hjertet og Muskulaturens Styrke forringes ved Alkoholnydelse og dermed den syges Modstands- kraft. Den bekendte Professor A. F'orel slutter en Artikel i »L’Abstinence« om dette Emne med følgende: »Under den mindeværdige Koleraepidemi i Hamborg gav man undertiden de syge Alkohol, men netop, de, der fik Alkohol, døde som Fluer. Ft vittigt Hovede foreslog derfor, at man paa Be- værtningerne skulde skrive: »Her sælges Kolera!« Flvis man vil undgaa at »sælge Influenza«, maa man lade være at befordre Svaghed, som er Smit- tens bedste Fremhjælper.« Salget af denatureret Spiritus. Den nye Ædruelighedslov bestemmer, at de- natureret Spiritus kun maa sælges af én Forhand- ler paa hver Plads, og at vedkommende helst ikke maa være Indehaver af anden Virksomhed. Bestil- lingen meddeles af Amtet, efter at der er indhentet Erklæring fra vedkommende kommunale Myndig- heder og Politimyndighederne. Ansøgningsfristen udløber 1. Oktober. Her i Thorshavn er saavidt os bekendt indkommet flere Ansøgninger. A/S. »Fære Amtstidende«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: Poul Niclasen.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.