Fróðskaparrit - 01.01.1985, Page 109

BÓKAUMMÆLI
113
lyse af de to første digtsamlinger i 1925-ár-
gangen af tidsskriftet Sirius.
Af indledningen fremgár det, at udenlandsk
sekundærlitteratur er »søgt i dansk national-
bibliografi og danske fagbibliografier«, Iige-
som Internationale Bibliographie der Zeit-
schriftenliteratur er gennemtrawlet for tids-
skriftartikler; avisstof er »medtaget i samme
omfang som beskrevet i [!] den kronologiske
oversigt«.
Det er svært at gennemskue, hvad der me-
nes med »danske fagbibliografier«. Man
kunne forestille sig, at formuleringen i det
mindste inkluderede litteraturvejledningen i
Danske digtere i det 20. árhundrede, bind 2,
1981, — men i sá fald burde Henrik Ljung-
bergs »William Heinesen: Sógur og sagn-
fræði« og Hemming Hartmann-Petersens
»Viðtal við William Heinesen« ikke glimre
ved deres fravær. De fremkom begge i 1977-
árgangen af Tímarit Máls og Menningar (hen-
holdsvis s. 233-50 og 251-64), og de er begge
ogsá registreret i Dansk Litteraturhistorisk
Bibliografi 1976-1977, som ganske vist først
udkom i 1982. Men ejheller den første række
af de litteraturhistoriske ársbibliografier, som
jo dækker árene 1967-1974, synes at være
gennemsøgt. I hvert fald noteres det under
nr. 564 ikke, at den págældende specialeop-
gave, af Ole Hartelius, er resumeret i Extracta,
bind 3, 1971, s. 103-07.1 samme publikations
bind 4, 1972, s. 212-25, resumeres en speciale-
opgave af Jørgen Jørgensen, »Eros-motivet
i William Heinesens ’mytiske’ forfatterskab«.
Den er ikke fortegnet i bibliografien, — spe-
cialeopgaver er angiveligt »ikke søgt syste-
matisk«; men er det ikke urimeligt at ude-
lukke en i resume kendt opgave, samtidig
med, at der nævnes et par stykker, som kun
kan benyttes pá Institut for nordisk Filologi’s
læsesal ?
Herudover kan man undre sig over, at af-
snittet ikke refererer til omtaler af William
Heinesens forfatterskab i vigtigere litteratur-
historiske fremstillinger, — et forhold, der
ikke er ekspliciteret (tværtimod: afsnittet
medtager angiveligt bl.a. »dele af bøger«).
Det drejer sig i hvert fald om følgende be-
handlinger: Torben Brostrøm, i Dansk Litte-
ratur Historie, bind 5, 1977, s. 130-35 og 201-
06; Mogens Brøndsted, i Nordens litteratur
efter 1860, 1972, s. 380-84; Sven Møller Kri-
stensen, i Dansk litteratur 1918-1952, 7. udg.,
1965, s. 99-104 og 307; Hanne Marie & Wer-
ner Svendsen, i Geschichte der ddnischen Lite-
ratur, 1964, s. 435-36 og 456-58.6.
Endelig forekommer det urimeligt, at bib-
liografien ikke fortegner anmeldelser af de
par bøger om forfatterskabet, som foreligger.
Ifølge mine næppe komplette notater drejer
det sig bl.a. om følgende recensioner af
W. Glyn Jones’ monografi: (I. Den engelske
udg.:) Hedin Brønner, i Scandinavian Review,
bind 63/3, 1975, s. 76-78; Maurice Gravier,
i Ætudes Germaniques, bind 30, 1975, s. 307-
08; Olof Hágerstrand, i Horisont, bind 24,
1977, s. 77-78; Christian Matras, i Scandinavi-
ca, bind 14, 1975, s. 161-63; John F. West,
i The Times Literary Supplement 11.4.1975,
s. 406. (II. Den danske udg.:) Torben Bro-
strøm, i Information 18.4.1975; Claus Inge-
mann Jørgensen, i Land og Folk 31.10.1974;
Aage Jørgensen, i Studiekamraten, bind 57,
1975, s. 16-17; Niels Kofoed, i Kristeligt Dag-
blad 23.5.1975; Preben Meulengracht, i Jyl-
lands-Posten 30.12.1974; Bjarne Troelsen, i
Aalborg Stiftstidende 16.10.1974.
Bibliografien er som nævnt ført frem til
ársskiftet 1981/82. Følgelig kan der være
grund til her at nævne de ganske fá bidrag
til Heinesen-litteraturen, der er fremkommet,
siden butikken lukkede: Harry Andersen,