Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.07.1909, Blaðsíða 8

varede temmelig længe, før Barnet kom
tilbage, og Faderen fulgte lige bag efter
hende. Hans Pande var rynket og Minen
mørk.
»Det bliver nok bedst, jeg taler et
Ord med Hanne,« Tonen var truende,
»hvad skulde Du paa Gaden, om jeg maa
spørge?«
»Fader,« Ellen lagde sin Haand paa
hans Arm.
»Vil Du have med?« Han skød hende
haardt til Side.
»Ja«, svarede hun kækt, »for det var
mig, der sendte hende ud efter 01«.
»Fordi hendes Søster sender hende
efter 01, behøver hun ikke at løbe med
en Flok Gadeunger, der hujende og støj-
ende forfulgte en halvfuld og halvfjollet
Fyr. Men jeg skal ogsaa nok lære hende.
— Du gaar ud med Drengene, Ellen!«
Lille Ole græd, og Niels spurgte sagte:
»Hvad vil han gøre ved hende?«
»Fader vil ikke gøre andet, end hvad
gođt er,« svarede Ellen, men .Stemmen
rystede, og hun var bíbg.
Peter Hansen hørte hendes Ord, og
de dæmpede hans oprørte Sind, som Olie
de brusende Bølger, men den berettigede
Vrede blev tilbage og tvang ham til at
straffe. Saa tog han det skælvende Barn
fast i Armene, løftede hende højt op og
rystede hende, og det tre Gange i Træk.
Det var altid hans Maade at tugte paa;
egentlig gjorde det ikke ondt, men den
Skyldige følte sin Afmagt og hans Magt
paa en ydmygende, ja, ligefrem knusende
Maade. —
»Naa, Ellen, kom saa med Theen. —
Sæt Jer ned, smaa Drenge, I har jo ikke
gjort noget Ondt.«
»F'ader«, Ellen talte blidt og sagte,
»jeg vilde blot forklare, at jeg havde
sendt Hanne ud. — Du maa endelig ikke
tro, at jeg ellers vilde blande mig i Sagen«.
»Det vilde heller ikke have bekom-
met Dig godt.« Han spiste videre uden
at tale.
»Moder havde det meget bedre i Dag«,
vovede Ellen at sige.
»Ja, Moder er virkelig bedre, det
sagde Doktoren selv. Gud være lovet!«
— Han foldede Hænderne.
Et Øjeblik efter raabte han: »Hanne,
hvor er Du? — Kom kun ind. Jeg tæn-
ker, der er Noget, Du gjerne vil sige til
din F'ader.«
Det lille af Graad ophovnede Ansigt
saa skræmt i Vejret, idet hun stammede:
»Om F'orladelse!*
»Har Du ikke mere at sige?' — Du
husker nok det Andet, det, Moder sagde
var ligesaa vigtigt.
»Jeg skal aldrig gøre det mere,« hul-
kede Barnet.
»Lad mig se det,« han drog hende
kærligt hen til sig, strøg de purrede Krøl-
ler bort og saa hende ind i Øjet. »Hun-
đrede. Gange hellere vilde jeg, at Du
skulđe dø, end blive en daarlig Pige.«
»Jeg skal nok være god, Fader,« lille
Hanne havđe ikke den fjerneste Lyst til
at dø.
Da Børnene var komne i Seng, kaldte
Faderen paa Ellen.
»Du ser daarlig ud, Barn, blev Du
bange ?«
»Ja, men det var jo bare dumt
af mig.«
»Du ligner din Moder, Ellen! hun har og-
saa altid været saa blød. — Aa, hvor har
jeg vist mange Gange saaret og kyst
hende, din kære Moder.« Han saa hel
angerfuld uđ.
Hvor holdt Ellen af ham, i dette
Øjeblik.
Denne Gang kunde hun ikke lade
være, men tog den store, barkede Haand,
der hang saa modfalden ned, løftede den
op og kyssede den.
»Hvad gaar der af Dig, Barn, er Du
fra Samling?* — Der var Graad i Stem-
men, og han skød hende leinpelig fra sig.
(F'ortsættes.)
Gaade.
Det F'ørste har sin egen Bred,
Det Andet løber over Vang,
Det Tredje volder stor F'ortræd,
Det Hele møder op med Tang.
M. L.
Opløsning paa Gaaden i Nr. 8:
Aa-Ben-Raa.
»Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne«
udkommer I Gang om Maaneden og koster
I Kr. om Aaret. Bladet kan bestilles ved
Henvendelse til Redaktørerne eller til
»
Præsterne Nielsen, Kvivig, og Hansen,
Thorshavn.
Redigeret af Hans Jensen, Thorshavn, og S. Niclasen, Kvalvig, med Stotte af Præsterne Nielsen, Kvivig, og
Hansen, Thorshavn. — Trykt i »Færo Amtstidende«s Bogtrykkeri.