Færøsk Kirketidende - 01.01.1891, Blaðsíða 4

Færøsk Kirketidende - 01.01.1891, Blaðsíða 4
runger! Lad Livet i den være Drivkraften for vor Vilje! Thi Dit er Riget og Magten og Æren i al Evighed! Det er Lovpris- ningen, hvormed denne Bøn som al Tale til vor Fader, som er i Himmelen slutter! I denne Lovsang samle vi alt, hvad vi have at takke Gud for i det Aar, der nu er gaaet. I det vort Hjærte i Dag, fuldt af Tak, lader glide forbi Sjælens Øje alt det meget, som har voldt os Glæde, som har været os til Berigelse, som har mættet vor Sjæls Hunger og Tørst efter det, der er godt, saa sige vi: Thi Dit er Riget og Magten og Æren i al Evighed. Vi vide, at Gud i al sin Kjærlighed har villet, at ogsaa det, der har voldt os Sorg, som maaske har lokket Taarerne frem i vort Øje, at vi ogsaa ved Tanken paa det skulde faa Kræfter til at sige: Thi Dit er Riget og Magten og Æren i al Evighed! Saa giv os Naade til, at vi ogsaa derom maa kune istemme denne Lovsang ud af Hjær- tets Fylde! Thi Dit er Riget og Magten og Æren i al Evighed! Saaledes tale vi, naar vi tænke ogsaa paa den Tid, der kommer. Er Riget og Magten og Æren i al Evig- hed Din, da kan jo intet times os uden det, som Du vil, og Du vil kun det, der er os til gode! Er Riget og Magten og Æren i al Evighed Din ogsaa hos os, da høre vi Dig til, og da ere vi havnede i den gamle Apostels frimodige og fredopfyldte Ord: dersom vi leve, da leve vi Herren, og dersom vi dø, da dø vi Herren; derfor, hvad enten vi leve eller vi dø, ere vi Herrens! Saa bevar Du os baade under Sorg og Glæde i denne Frimodighed og Fred, at vi fra Din Haand, Du vor Fader, som er i Himlene, at vi med Dig, vor Herre Jesus Kristus og under Helligaandens Vinger i Liv som i Død maa have et godt og velsignet Nytaar! Amen! Lidt om Søndagsskoler. (Sluttet) Nu er det mit Spørgsmaal: Mon ikke noget lignende kunde iværksættes paa Færøerne? At det vilde være til lige saa megen Velsignelse for Færinger, som det har været for Danske, Englændere og Amerikanere og mange andre Folk, derom kan der formodentlig ingen Tvivl være, men at det er langt vanskeligere at iværk- sætte paa Færøerne end andre Steder, derom kan der des værre heller ingen Tvivl være. Det er klart nok, at dersom Præsten selv skulde være Forstander og I.eder af en Børnegudstjeneste om Søndagen her- oppe, saa vilde det f. Ex. paa Norderøerne, Østerø og Suderø kun kunne tænkes i Hovedsognet, da Annexsognene i disse Præstegjæld sagtens kun rent undtagelses- vis have Søndagsgudstjeneste; ja, paa Østerø, hvor selve Hovedsognet ligger saa spredt, kan vel end ikke dette tænkes. Paa Nord- og Sydstrømø, Vaagø og Sandø kunde Præsten jo nok, i det mindste for enkelte Sognes Vedkommende en Gang imellem, en 6—8, ja paa Vaagø endog 12 Gange aarlig holde Børnegudstjeneste Søndag Eftermiddag i Annexerne. Men hertil kommer endnu en Vanskelighed, maaske den største af dem alle: Præsterne kunne kun rent undtagelsesvis tale Børnenes Modersmaal, og Børnene kunne kun rent undtagelsesvis forstaa saa meget Damsk, at de vilde kunne følge en Tale i dette Sprog. Det slaar ret egentlig Hovedet paa Sømmet, det bevirker, at skal der paa Færøerne kunne blive Tale om at oprette Søndags- skoler, saa maa det næsten nødvendigt blive en Lægmandsvirksomhed, støttet af Præsten, men udført af l.ægmænd og -kvinder. Det maatte da ske saaledes, at Præsten en Ugedag i hver Uge udvalgte Texten for den Kreds af troende Mænd og Kvinder, som vilde deltage deri, og at disse saa atter udlagde det for Børnene efter Evne; Præsten kunde da selv, saa ofte Lejlighed gaves for ham, personlig besøge Børnegudstjenesten og hjælpe til Rette dermed. Men her maa man vel sukke med Luther; »Hvor finder jeg de rette Folk?« Der høre Kræfter til, som ikke altid fore- findes: Først og fremmes Tro, dernæst Lyst dertil og Kjærlighed til Børn, dernæst nogenlunde taalelige Skolekundskaber, og endelig ikke altfor stor Ungdom. Men findes disse Ting forenede, saa vil der ogsaa med Velsignelse kunne tages fat paa Værket, vel i Begyndelsen helst ganske smaat og fordringsløst, thi det er ikke hel- digt at slaa større Brød op, end man kan bage. At der derved vilde virkes ube- skrivelig meget for Guds Riges Sag baade hos voxne og hos Børn, er sikkert! Er der nogen i de forskjellige Bygder, der har Mod og Lyst dertil, saa begynd i Jesu Navn derpaa, det skal visselig ikke blive uden Frugt, og er der nogen, der enten her i Bladet eller andet Steds vil fremkomme med Forslag i denne Retning, saa kom med det, at vi rigtig kunne drøfte med hverandre, om der ikke kunde gjøres noget paa denne Maade for at samle og bevare Børnene for Gud. Ud g. Trykt i „Fær® Amtstidende“s Bogtrykkeri.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.