Færøsk Kirketidende - 01.01.1891, Síða 4

runger! Lad Livet i den være Drivkraften
for vor Vilje!
Thi Dit er Riget og Magten og
Æren i al Evighed! Det er Lovpris-
ningen, hvormed denne Bøn som al Tale
til vor Fader, som er i Himmelen slutter!
I denne Lovsang samle vi alt, hvad vi have
at takke Gud for i det Aar, der nu er
gaaet. I det vort Hjærte i Dag, fuldt af
Tak, lader glide forbi Sjælens Øje alt det
meget, som har voldt os Glæde, som har
været os til Berigelse, som har mættet vor
Sjæls Hunger og Tørst efter det, der er
godt, saa sige vi: Thi Dit er Riget og
Magten og Æren i al Evighed. Vi vide,
at Gud i al sin Kjærlighed har villet, at
ogsaa det, der har voldt os Sorg, som
maaske har lokket Taarerne frem i vort
Øje, at vi ogsaa ved Tanken paa det skulde
faa Kræfter til at sige: Thi Dit er Riget
og Magten og Æren i al Evighed! Saa
giv os Naade til, at vi ogsaa derom maa
kune istemme denne Lovsang ud af Hjær-
tets Fylde!
Thi Dit er Riget og Magten og Æren
i al Evighed! Saaledes tale vi, naar vi
tænke ogsaa paa den Tid, der kommer.
Er Riget og Magten og Æren i al Evig-
hed Din, da kan jo intet times os uden det,
som Du vil, og Du vil kun det, der er os
til gode! Er Riget og Magten og Æren
i al Evighed Din ogsaa hos os, da høre
vi Dig til, og da ere vi havnede i den
gamle Apostels frimodige og fredopfyldte
Ord: dersom vi leve, da leve vi Herren,
og dersom vi dø, da dø vi Herren; derfor,
hvad enten vi leve eller vi dø, ere vi
Herrens! Saa bevar Du os baade under
Sorg og Glæde i denne Frimodighed og
Fred, at vi fra Din Haand, Du vor Fader,
som er i Himlene, at vi med Dig, vor
Herre Jesus Kristus og under Helligaandens
Vinger i Liv som i Død maa have et godt
og velsignet Nytaar! Amen!
Lidt om Søndagsskoler.
(Sluttet)
Nu er det mit Spørgsmaal: Mon ikke
noget lignende kunde iværksættes paa
Færøerne? At det vilde være til lige saa
megen Velsignelse for Færinger, som det
har været for Danske, Englændere og
Amerikanere og mange andre Folk, derom
kan der formodentlig ingen Tvivl være,
men at det er langt vanskeligere at iværk-
sætte paa Færøerne end andre Steder,
derom kan der des værre heller ingen Tvivl
være. Det er klart nok, at dersom Præsten
selv skulde være Forstander og I.eder af
en Børnegudstjeneste om Søndagen her-
oppe, saa vilde det f. Ex. paa Norderøerne,
Østerø og Suderø kun kunne tænkes i
Hovedsognet, da Annexsognene i disse
Præstegjæld sagtens kun rent undtagelses-
vis have Søndagsgudstjeneste; ja, paa Østerø,
hvor selve Hovedsognet ligger saa spredt,
kan vel end ikke dette tænkes. Paa Nord-
og Sydstrømø, Vaagø og Sandø kunde
Præsten jo nok, i det mindste for enkelte
Sognes Vedkommende en Gang imellem,
en 6—8, ja paa Vaagø endog 12 Gange
aarlig holde Børnegudstjeneste Søndag
Eftermiddag i Annexerne. Men hertil
kommer endnu en Vanskelighed, maaske
den største af dem alle: Præsterne kunne
kun rent undtagelsesvis tale Børnenes
Modersmaal, og Børnene kunne kun rent
undtagelsesvis forstaa saa meget Damsk, at
de vilde kunne følge en Tale i dette Sprog.
Det slaar ret egentlig Hovedet paa Sømmet,
det bevirker, at skal der paa Færøerne
kunne blive Tale om at oprette Søndags-
skoler, saa maa det næsten nødvendigt
blive en Lægmandsvirksomhed, støttet af
Præsten, men udført af l.ægmænd og
-kvinder. Det maatte da ske saaledes, at
Præsten en Ugedag i hver Uge udvalgte
Texten for den Kreds af troende Mænd og
Kvinder, som vilde deltage deri, og at
disse saa atter udlagde det for Børnene
efter Evne; Præsten kunde da selv, saa
ofte Lejlighed gaves for ham, personlig
besøge Børnegudstjenesten og hjælpe til
Rette dermed.
Men her maa man vel sukke med
Luther; »Hvor finder jeg de rette Folk?«
Der høre Kræfter til, som ikke altid fore-
findes: Først og fremmes Tro, dernæst
Lyst dertil og Kjærlighed til Børn, dernæst
nogenlunde taalelige Skolekundskaber, og
endelig ikke altfor stor Ungdom. Men
findes disse Ting forenede, saa vil der
ogsaa med Velsignelse kunne tages fat
paa Værket, vel i Begyndelsen helst ganske
smaat og fordringsløst, thi det er ikke hel-
digt at slaa større Brød op, end man kan
bage. At der derved vilde virkes ube-
skrivelig meget for Guds Riges Sag baade
hos voxne og hos Børn, er sikkert! Er der
nogen i de forskjellige Bygder, der har
Mod og Lyst dertil, saa begynd i Jesu
Navn derpaa, det skal visselig ikke blive
uden Frugt, og er der nogen, der enten her
i Bladet eller andet Steds vil fremkomme
med Forslag i denne Retning, saa kom
med det, at vi rigtig kunne drøfte med
hverandre, om der ikke kunde gjøres noget
paa denne Maade for at samle og bevare
Børnene for Gud. Ud g.
Trykt i „Fær® Amtstidende“s Bogtrykkeri.