Færøsk Kirketidende - 01.03.1892, Blaðsíða 3

Færøsk Kirketidende - 01.03.1892, Blaðsíða 3
rasler med Pengene for at drage Sjæle til sig o: har I ikke hørt at Raabet: Penge! Penge! Penge! lyder gjennem Landet fra alle Munde, have I ikke erfaret, hvilket Tag Pengenes Gud allerede har faaet i Folk, saa de ere saa optagne, at de ere ved at glemme det ene fornødne. Jo! er Du en opmærksom Iagttager, da vil Du have er- faret ogsaa i Din Kreds, at Sansen for alt aandeligt er i Aftagende, at den er ved at drukne i Madstræv og Pengebegjærlighed. Skulde det nu lykkes den Onde at hilde os i dette Garn — ja! da kommer Folkets Vintertid, uden at vi have haft Vaar, Sommer og Høst, da er Folket — i alt Fald for en Tid — dømt til aande- lig Vinterdvale om ikke til Døden — kun Gud ved det. Men elsker Du Din Gud og elsker Du Dit Folk, da sige Du i Dag til Dig selv: dette maa ikke ske; jeg vil sætte alle Kræfter ind paa at bringe mit Folk og min Gud i god Forstaaelse med hinanden, jeg vil bede for mit Folk, og jeg vil arbejde for at fordrive Pengeguden fra dets Altre. Ja! dette er min Formaning til Eder i Dag, at I — i Mindet om Guds Naade imod Eder — vogter Eder for Afguds- dyrkelse. Og særlig henvender jeg mig til Eder I Folkets og Kongens Tillidsmænd, som i Dag skulle begynde Arbejdet til Guds Ære og Folkets Gavn. Jeg ved nok, at I — udvortes set — ere. valgte af Folket eller Kongen til Eders Stilling, men saa sandt I eré de rette Mænd og se med de rette Øjne paa Eders Stilling og Opgave, da kunne I ogsaa sige: »Af Guds Naade er jeg den, jeg er«. Saa arbejd da troligt for at vise, at Guds Naade imod Eder ikke har været forgjæves, og at det ej heller var forgjæves, at Eders Landsmænd valgte Eder. Lad det ikke ses i Eders Forsamling, som saa ofte ses i lignende Ting og Raad, at hver Mand arbejder for sig selv, for sin egen Hævngjerrighed, sin egen Forfængelighed eller sin egen Vinding — nej! sæt alle Kræfter ind paa, at dette Folk kan komme godt over Brydningens Tid, led April- stemningen i det rette Spor, saavidt det staar til Eder, at der en Gang kan komme en lys Vaar, en varm Sommer og en rig Høst ogsaa her paa disse barske Klippe- øer, at det en Gang kan siges om dette lille Folk: Guds Naade imod det har ikke været forgjæves. Amen! Jørgen Falk Rønne. Heimferd. Lag: Befal Du Diae Veje. Nu dagur fer at halla; mi stjorna visur seg; mi månin sær å fjallid og foss, hann speglar seg; mi båtur heim mann skrioa vid veiduni, Gud gav, ti dagurin hann lidur; nu solin fer i hav. Til Gud nu sålmur ljédar vid gledi og vid gleim, hann ollum sær til gooar ur sinum lj6sa heim'. Hann rædur fyri vegri, hann hjålpir væl i neyd, og båtarnar hann leidir; hann gevur dagligt breyd. Vit allir munnu minnast, at harrin eina ferd å sjonum mundi finnast, tå id havid var i gerd. Hann mundi stormin trua bad hav at legja seg; hann mundi vegrid kua, ti stilt tad legdi seg. Tann Gud, sum ådur råddi, hann rædur lika enn; tf havid stilt å koddum mann hvfla alt i senn. Hann fylgir væl i ferdi sum i ti fornu tid, tå id havid er i gerdi, hann forir båt i by. Tu himnakongur sterki! vit takka fyri dag, tu væl fullforir verkid, sum tu begynti tad. Vis okkum leid til husid, hvar tu manst bugva f, ur myrkrinum til ljosid og til tann vakra by. O. H. En Bøn. (Frit efter ,,Bymissionæren:'.) En Præst i en større By vendte en Sommeraften hjem fra et Sygebesøg til sin Bolig. Paa Vejen mødte han en Skar-' Arbejdere, der ligesaa vendte hjem fra' deres Dagværk; en af disse syntes meget vred og udstødte de frygteligste Eder o# Forbandelser. Præsten hørte det, og det

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.