Færøsk Kirketidende - 01.08.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.08.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. 2. Aarg. Avgust 1891 Nr. 11. To Fastebetragtninger. li, (Matth. 27, 15—22). I Vor første Betragtning stilledes vi Ansigt til Ansigt med tvende Mænd, der trods alle Forskjelligheder lignede hinanden, deri nemlig, at de beggei skøde Jesus fra sig, saaledes at de hverken vilde eller kunde træffe nogen personlig Afgjørelse. I det Stykke; af Skriften, vi nu skulle be- tragte, vises os derimod en Skare Menne- sker, der kun have altfor let ved at træffe deres Afgjørelse i Valget mellem Jesus og Barrabas, den enbaarne fra Faderen og en af Menneskeslægtens Udskud, en af de dybest sunkne i Samfundet. Og denne skraalende Jødehob, som Mathæus her fremstiller for os, den betegner i Virkelig- heden et Fremskridt, om end et forfærde- ligt og grufuldt Fremskridt fra den for- nemme Romer med det kolde Ydre og det bævende angstfulde Indre; thi Jødehoben vidste, hvad den selv vilde, den havde dog overhovedet en Vilje, men det var netop det. der fattedes baade Herodes og Pilates, Derfor stode disse i Virkeligheden tilbage for de viljeforvendte, men dog allenfals viljestærke Jøder, saa vist som det lunkne smager mest vammelt og bliver udspyet af Munden (Aabenb. 3, 15—16). Det er nu ogsaa klart og selvindlysende, at det Standpunkt, der kun skubber fra sig, er ganske uholdbart 1 Længden. Jesus bliver staaende foran Dig, Purpurkaaben fore- stilles af en gammel pjaltet, rød Soldater- kappe, Kongespiret er det Spottens Rør, der nylig har slaaet Kongekronens Torne fastere 1 hans Kjød; Blodet rinder over det blege, lidende Ansigt, men der er Ild og Glød i det øje, hvori hans Sjæls evig* rige Kjærlighedens Fylde finder Afglans, Det Syn bliver staaende for Dit Øje, som det biet staaende for Jødernes; Du slipper ikke for det, saalænge Du endnu vakler som Herodes og Pilatus; Du maa enten kaste Dig paa Dit Ansigt og sige: »Hosianna, min Herre og min Gud!« eller Du maa stemme i med i Raabet: »Bort med denne og giv os Barrabam løs!« Selv Pilatus, den mest vaklevorne og ube- stemmelige Pjalt, Solen har set, maatte til sidst bestemme sig for eller imod, hvor kan Du da tro, at Du kan slippe fri, Du kan ligesaa godt først som sidst træffe Afgjørelsen i Valget mellem Jesus og Barrabas, Naar Du nu tænker Dig rigtig om, saa forstaar Du næsten ikke Muligheden deraf, at Jødernes Valg overhovedet kunde falde paa Barrabas; thi under alle Omstændigheder maatte Folkehoben dog kunne s-anse saa meget, at den havde Grund til at frygte den fangne Morder, men at Jesus afNaza- reth aldrig havde gjort andet end godt. Det var vel netop det samme, Pilatus løb an paa, da han af samtlige Fanger ud- pegede netop disse to til at vælge imellem, men han gjorde fejl Regning der, thi Menneskers Vilje er en saare Vanskelig Sag at træffe nærmere Bestemmelse om, den er i Sandhed uberegnelig. Nu siger jeg: Lad os nu vogte os for at udtale en altfor skarp Dom over de Jøder, der gjorde det skæbnesvangre Valg; Gud Herren har selv fuldbyrdet Straffen over dem og deres Børn, Lad os hellere se paa os selv og paa vort eget Valg! Ofte kunne vi forundres over, at de første Mennesker kunde træffe et saa ulykkebringende Valg som det, de gjorde: Satan for Gud, Kundskabens Træ for Livets, Sved og Smerte for Paradisets Lyst. Jeg siger: Døm ikke, men sæt Dig selv i deres Sted. Hvad vilde Du da have valgt ? Du kjender vel det gamle, dybsindige Eventyr om Brændehuggeren og hans Kone, der klagede over de første Menneskers Daarlig- hed, men som, da Landets Konge gav dem Adams og Evas Lod, strax faldt i Adams og Evas Synd. Det, som her møder os i Eventyrets Skikkelse, finde vi atter hos en af Slægtens dybeste Tænkere, der en Gang har sagt: »Hver enkelt er sig bevidst, at hvis det var faldet i hans Lod at være det første Menneske, vilde han ogsaa have begaaet den første Synd.« Nu gjør jeg et Spring med Dig gjennem fire Tusinde Aar og stiller Dig fra Persiens underskjønne Bjærgland pludselig udenfor Gabbatha, det stenlagte Dommersæde udenfor Lands- høvdingen Pilatus' Pallads. Tænk Dig nu selv i Jødernes Skare, selv værende en Jøde,

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.