Færøsk Kirketidende - 01.02.1901, Side 5

Færøsk Kirketidende - 01.02.1901, Side 5
5 føres megen løs og letfærdig Tale, for den maa dit Øre være lukket; men vær snar til at høre alt godt. Dit Øje, hvad ser det, hvad læser du? *Der er meget at lukke Øjet i for, meget godt og smukt og ædelt at lukke det op for. Din Tunge, hvad taler den? — Mennesker skal gøre Regnskab for hvert utilbørligt Ord, de har talet. Din Haand, hvad øver den, hvad skriver den? Din Fod, hvor fører den dig hen, til Selskab med gode eller slette Mennesker? Legemet har mange Lemmer; at fremstille dem som et Offer for Gud, er det samme som at føre et Gud velbehageligt Liv. Paulus føjer til: »Dette er Eders for- nuftige Gudsdyrkelse«. Det kan enhver nemlig fornuftigvis begribe, at Gud netop vil dyrkes i et Gud velbehageligt Liv; det er slet ikke Forstaaelsen heraf, det skorter paa, det er derimod den daglige Gennem- førelse heraf; vi mangler Alvor og Kraft; derfor trænger vi bestandig til Hjælpen herovenfra, derfor vil vi bestandig bede: Hjælp, Jesus, dig at følge alle Vegne, Du ser, jeg gaar endnu saa skrøbelig. O drag mig, at jeg frisk kan følge dig; Saa skal hver Frygt og Sorg hensegne, Hjælp, Jesus, dig at følge alle Vegne! E. R. Et Tilbageblik. Den bekendte Præstesag, der i saa lang Tid har beskæftiget Offentligheden, har nu fundet sin foreløbige Afslutning. Jeg skal med et Par Ord minde om Sagens hele Gang, der kan karakteriseres som: Stor Staahej for ingen Ting! Først er der Valgmenighedspræst Briicher, som ynder meget at fremstille almindelige Tanker paa en halsbrækkende og sindsforvirrende Maade. Han skrev for et Aars Tid siden i »Højskolebladet« nogle Artikler om, at man kunde godt have Gud med sig, naar man drak sig fuld. For saa vidt kunde han siges at samstemme med overordentlig mange Mennesker her paa Færø, som hævder, at en Rus er ingen Synd, men en be- hagelig og uskyldig Fornøjelse. I Virkelig- heden vil Briicher dog aldrig anerkende Rigtigheden af en saadan raa Tankegang. Hans Adskillen melleni den raa Brænde- vinsrus og den kønne Champagnerus er imidlertid ganske umulig, og hans urime- lige og uklare Paastand blev fra alle Sider imødegaaet skarpt. Drukkenskab og Utugt o. desl. er jo Synder, som Kristne umulig kan leve i; de hører til Djævelens Gerninger, som vi af Hjærtet forsager. Saa er der Harboørepræsten Jensen. En stor Del af Fiskerbefolkningen i det paa Jyllands Vestkyst liggende Harboøre har en haard og mørk Kristendomsop- fattelse, i hvilken Frygt for Helvede spil- ler en stor Rolle. Denne Kristendom er ikke sund. om end den er adskillig mere respektabel end dens Modsætning, efter hvilken Gud er den kælne, gode, milde Gud, der ikke tager det saa nøje med Menneskers Overtrædelser af hans Bud, men gærne ser gennem Fingre med, at man nu og da behager at skeje lidt ud. Mod den i Harboøre fremtrædende Frygt for Helvede optraadte nu Pastor Jensen med Rette, thi — som vistnok Hostrup har sagt — man skræmmer ikke Folk baglænds ind i Himmerige ved at stille dem Helvedes Rædsler for Øje. Men Præsten optraadte imidlertid noget vel skarpt og fremsatte som sin Overbevisning, at der ikke er noget evigt Helvede. Under i ode April udstedte saa Biskop- pen over Ribe Stift, Gotzsche, en Skrivelse hvori Pastor Jensens Anskuelser misbilliges, og denne Skrivelse paalægges det saa Præsten at oplæse fra Prædikestolen, men dette nægter Præsten, ikke uden Grund, og han sender Skrivelsen tilbage til Biskoppen. Saa kom Sagen for Ministeriet, der under 16de Maj udtalte, at Biskoppen vel havde haft Ret til at afæske Præstens Erklæring og vise ham til Rette , men Præsten fritoges for at oplæse Biskoppens Skrivelse. Saa optræder Vilhelm Bech med Brask og Bram i »Kristeligt Dagblad«, og angriber Briichers og Jensens Vrang- lærdomme, men ved samme Lejlighed løb der ham i Pennen — som saa ofte — et ubetænksomt Angreb paa Præster. Og saa gik det løs over Landet med den megen Tale om usædelige og fordrukne Præster. Hvor var de? Frem skulde de alle! Pastor Bech blev da afæsket Erklæring, og i denne blev den ligefremme Sigtelse mod mange til en svag Formodning om, at der var én drikfældig Præst. For øvrigt gjorde Pastor Bech, i denne sin Erklæring, Undskyldning og fremkom med forskellige Tilbagekaldelser og Omfortolkninger. Sagen mod den ene Præst blev da forhandlet for en Provsteret, og Præsten blev fuld- stændig frikendt her. Et af Vidnerne havde en Dag set, at Præsten kom til at træde i en Pyt Vand paa Vejen og antog ■derfor, at han var beruset! Efter Indstilling af Bisperaadet, har nu Ministeriet givet Pastor Bech en mild Irettesættelse. For øvrigt er man ogsaa indenfor Indre Mission bedrøvet over Bechs ubillige Optræden. Ved samme Lejlighed har Ministeriet saa givet Pastor Jensen en skarp Irette-

x

Færøsk Kirketidende

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.