Færøsk Kirketidende - 01.12.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.12.1903, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde. 12. Aarg. I. December 190 3. Nr. 12. Giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Er det tilladt at give Kejseren Skat? Saaledes spurgte man engang Jesus. Med dette Spøigsmaal mente man: Fr det til- ladt at vise den romerske, den hedenske Statsmagt den lydighed, som den kræver; og Jesus svarer herpaa: Giv Kejseren, hvad Kejserens er, hvilket betyder saa meget som: l.ov og Ret skal der være i J.andc.t; kun paa den Maade kan Menne- sker yøre sig Jorden underdanig. Men ligesaa bestemt som Jesus med disse Ord hævder Jødernes 1 ydighedspligt overfor den hedenske Øvrighed, ligesaa bestemt sætter han Grænsen derfor i Til- føjelsen : Giver Gud, hvad Guds er! Vi lever i et kristent J and. og det kunde maaske derfor synes, at det Spørgs- maal egentlig ikke vedrørte os, og dog — lad os huske paa. at naar vi siger, at vi lever i et kristent 1 and, saa bør vi ikke glemme, at det er et I and. hvor Navn- kristendommen bor. Af Navn er 1 andet kristent, af Navn er Befolkningen kristen, og Skriftens Ord kunde passe godt paa Menighederne som Helhed: »Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig« (Ez. 33, Matth. J5. 8) og »Du har Navn af at leve, og er dog død« (Joh. Aab. 3, 1)! Stakkels Mennesker, som bilder sig ind, at de kan frelses ved at være kristne af Navn, at de kan nøjes med Gudfrygtig- hedens Skin, at det at gaa i Kirke, det, at Kroppen sidder i Kirken, at det skulde kunne hjælpe dem paa den Dag, da Hjer- ternes Raad skal aabenbares, og vi skal høste, hvad vi har saaet! Men netop fordi Navnkristendo.nmen har forstaaet at indrette sig saa godt i vort I.and, kan det heller ikke være andet, end at Øvrigheden, vor rette verdslige Øvrig- hed ofte i sine Anordringer og Paabud kan træde den kristne .Samvittighed for nær, saa at et kristent Menneske ogsaa kan have Grund i Kristenlande til at spørge: Er det tilladt at betale Kejseren Skat, er det tilladt at lyde Øvrigheden i eette Stykke, den Øvrighed, som i sind 1 ove og Anordninger tager mere Hensyn til, hvad der er Politik, end til det, som er Kristendom? Er det tilladt at give Kejseren Skat? Saadan spurgte for et Aars Tid siden en københavnsk Præst, da han af sine højeste Foresatte fik Befaling, Kongens Befaling, til at ægtevie en fraskilt Mand, der havde levet i Hor. Da han havde spurgt derom sin Frelser, den samme Jesus Kristus, til hvem Jøderne havde rettet det samme Spøri^smaal, tog han imod det samme Svar: Giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Saa forstod han, at man bør adlyde Gud mer end Mennesker, saa sandt som Kongernes Konge er større end Jordens Konger. Og saa viste det sig — da hans Sag gik til Domstolene — at der endnu er saa megen Kristendom i vor Lovgivning, at man kan faa Ret til at adlyde Gud mer end Mennesker. Men om Tiderne forandrer sig, saa det bliver anderledes, saa man forlanger, at man skal give Kejseren baade det, som tilkommer ham, og det. som ikke tilkom- mer ham, da huske man paa, at paa Dom- mens den store Dag dømmes der ikke efter jordiske 1 ove og Menneskers Bud, men efter Herrens Ord! Saa gælder det her under alle Forhold at give Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Missionen. VI. Protestantisk Mission. Det første Tilløb til Mission udgaaende fra de protestantiske Pande mærkes na- turligvis i Holland og England med de rige Kolonier i Hedningelande, særlig Ost- indien. Befolkningen der var jo ligesom lagt for deres Dør, men Handelsinteresserne overgik saa langt Missionsinteressen; de indvandrede Europæere kom næsten ude- lukkende for at tjene Penge, de kom med et Sind, lige modsat af Apostlen Paulus': »Jeg søger ikke Eders Gods, men Eder selv* (IL Kor. 12, 14). Disse Lykkejægere, hvem Guldet alene

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.