Atuagagdliutit - 29.09.1977, Blaðsíða 12

Kujataata naqiteriviani
sulinermi pissutsit pillugit
Kujataata naqiteriviani pissutsit
pillugit ulluni kingullemi nutaar-
siassaqarfitsigut eqqartuinerujus-
suaq tunngavigalugu matuma ki-
nguliini nassuiaateqarfigissavak-
ka naqiterivimmi pissutsit, 1970-
ikkut aallartinnerannili atuuti-
lersimasut.
1972-ip aallartinnerani naqite-
riviup annertusaavigineqarnera-
nut ukiuni tallimani atuuttussa-
mik pilersaarusiorneqarpoq, tek-
nikikkut atortutigut ukiumut
3—400.000 kruuninik aningaasar-
tuuteqarfiusartussamik. Tamatu-
munnga pissutaasimavoq offset-
imik naqiterisarfittaata naammas-
sisaqarsinnaanerulersinniarnera
tamatumuunakkut Kalallit Nu-
naanni aviisit annertusaavigine-
qarnissaannik kissaatigisat timi-
talersinnaajumallugit.
1975-eqaannalersoq teknikip
tungaatigut ima ineriartorneqar-
simatigaaq Grafisk Højskolep
Kujataata Naqiterivia oqaatigi-
sinnaalersimallugu tassaasoq tek-
nikip tungaatigut Danmarkimi
naqiteriviit pitsaanersaasa ilaat.
Ineriartornerli tassungaannaq
killissimanngilaq, tassami assili-
sanik ilioqqaasarfia naqiteriikka-
nillu naqiteqqiisarfittaa pitsan-
ngorsaavigineqaqqissimammata
naqiterivik teknikip tungaatigut
ullumikkut tassaalersillugu Dan-
markimi naqiteriviit pitsaaner-
paat ilaat.
Anguniagassaatitaasut naaper-
torlugit aammalu teknikikkut
ineriartorneq peqatigalugu naqi-
teriviup naqitertagai amerliar-
tuinnarsimapput, soorlu kommu-
net akileraaruserisarfiullu naqi-
tigassaatai, atuakkat atuarfinni
atugassat aammalu inuinnaat na-
qitertittagaasa ilaat annertusiar-
tuinnartut Tamanna ersersinni-
arlugu assersuutigineqarsinnaa-
voq naqiteriviup 1972-imi naam-
massisaasa nalingisa 1,30 miil. kr.
missiliorsimammatigik 1975-imilu
5 mili. kruunit missiliorlugit.
kingugdleK
Sinerissap Kujatdliup NaKiteri-
viane naKiterutinik ikussuissartut
nunalisitat arfiningcrneK 1. okto-
ber suliumajungnåisåput. mardlu-
ngcrnerme 27. september Dansk
Typograf-Forbund Kalåtdlit-nu-
nånutdlo ministereKarfik atautsi-
mingmata ministereKarfiup neKe-
rorutå Typografforbundip akuer-
ssårsinausimångilå, taimåitumig-
dlo suliumajungnaerniarnermik
årdlerisårut piviussungusaoK. sap.
ak. tugdlerme atautsiminigssaK
isumaKatigissutausimavoK.
ministereKarfiup suliumajung-
naernigssamik nalunaerut uparu-
arsimavå, asugoK isumaKatigissu-
tit sule atorungnåingitsut kaler-
riuneKarsimangmat.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
1976-imi naammassisat nalingi
4,5 mili. kr. missaanniiissima-
put, taakkuli saniatigut Dansk
Typograf-Forbund’ip isumaqatigi-
neqarsinnaasimannginnera pissu-
tigalugu naammassineqarsinnaa-
simanngitsut. Naatsorsuutigine-
qarpoq 1977-imi naammassisat 5
mili. kruuningajalluinnarnik nale-
qassasut.
Taamaalilluni oqartariaqarpoq
ukiuni kingullerni marlunni
naammassisat nalingi teknikkut
ineriartornermut malinnaasiman-
ngitsut, naak Kalaallit Nunaanni
naammattorsuarnik naqitigassa-
qaraluartoq naammassineqartar-
tut nalingisa annertusiartuinnas-
sutigisinnaasaraluinik.
Ukiuni 1971-imiit 1975-imut su-
lisut 27-niit 40-nut amerleriar-
simapput, annerusumik lærlingit
amerleriarnerisigut. Naqiterivik
taamaalilluni annertoorujussuar-
mik ilinniartitseruttulerpoq
maannakkut kalaallit sisamat na-
qiterisut ilinniartinneqareersimal-
lutik lærlingillu 5-6 sulisorineqar-
lutik. Uinniartitsineq taanna uki-
uni 6—8-ni ingerlatiinnarnarne-
qarpoq, ukiullu taakku qaangiup-
pata naqiterivik kalaallinik naqi-
terisutut ilinniarsimasunik immi-
nut pilersortutut oqaatigineqar-
sinnaalersimasussaavoq.
Ilinniartitsinerup siunissaq qa-
ninerusoq isigalugu soorunami
sulisunik fagimik ilinniarsimasu-
nik amigaateqarnerujussuaq, naa-
mmassisakkat annertusiartuin-
narnarnerata kingunerisaa, matu-
sinnaasimanngimmagu sulisut
nunalisitat ikiliartortinneqarnis-
saannik pilersaarutaasoq aatsaat
1978—79-ip kingornatigut naam-
massineqarsinnaassaaq, piffissallu
taassuma tungaanut nunalisitat
allatut ajornartumik amerla-
ngaatsiartuusariaqarput naqite-
riviup naqitertinniagaasut tekni-
kip tungaatigut naammassine-
qarsinnaasut nammassisinnaas-
sappagit.
Naalagaffiulli sulisuminik kil-
lilersuinerata kingunerisaanik su-
lisut nunalisitat fagimik ilinniar-
simasut amerlineqarsinnaasiman-
ngillat, taamaalillunilu naqiteri-
viup naammassisagai sulisorisat
naammassisinnaasaanniit sukka-
nerusumik annertusiartorsimap-
put. Taammaattumik naammas-
sineqartartut qaffariaataat pisar-
simavoq sulisorisat annertuneru-
16-rt 394-nut
Danmarkime inuit EF-imut aker-
dliuvdlutik suliniaKatigigfiat nu-
na tamåkerdlugo atautsimititsisi-
mavoK Odenseme tåssångalo o-
Kau&eKautimingne ilalingitdlui-
narpåt, Europaparlamentimut tor-
Kåinartumik Kinersinerup EF de-
mokratiskiunerulernigssånik o-
KarneK.
OKauseKåume agdlagsimavoK,
Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo ka-
titdlutik 16-inik ilaussortautita-
Kalisassut (Danmark 15-it Kalåt-
dlit-nunåtdlc atautsimik) EF-ip
parlamentertåvane. 16-it tåukua
igdluatungånisåput pclitikerit ta-
kcrnartat 394-it, angnerussumik
suniuteKartugssat, åmåtaoK nu-
nap nangmineK iluane politikikut
ineriartornerme.
inuij suliniaKatigit åma OKau-
tigåt, EF-parlamentimut Kinersi-
nigssaK avdloriarKårnerusassoK
Europap atautsimulernigssånut
tamånalo isumaKartoK, inatsissar-
tut månåkornit angnerussumik
agdlagfingusassut sulissussissut
Bruxellesime aulajangigkanik.
jartuinnartumik qaangiuttoortar-
ratigut, tamatumalu 1976-imi ki-
ngunerisimavaa Dansk Typograf-
Forbund’ip naalagaaffiullu aaq-
qiagiigunnaarnerat.
Aaqqiagiiglunnaarnerup eqqar-
tuussisutigut isumaqatigiissitsi-
niarnissamik aalajangiinikkut
qaangerneqartup kingunerisima-
vaa naqiterisuf ilinniarsimasut
arfinillit aallarnerat, tamatumalu
kingorna atorfiit inuttaaruttut
taakku ilinniarsimasunik inuttas-
sarsineqarsinnaasimanngillat.
Taammaattumik sulisunik ami-
gaateqarneq pissutigalugu 1976-
imili naqiteriviup naqitertinnia-
gaagaluit tamaasa naammassisin-
naasimanngilai. Assersuutigalugu
taaneqarsii.naavoq ilinniutit ka-
laallisuut aammalu landsrådip
oqaloqatigiissutai aammalu ka-
laallisut atuakkiat tamarmik
Danmarkimi naqiterneqartalerta-
riaqarsimammata AG aamma
SermitsiaK siullerpaatillugit na-
qitigassanngortitaasimasut naqi-
terneqarsinnaaqqullugit.
Annikillilerinerli aviisit taakku
På baggrund af den senere tids
megen presseomtale vedrørende
Sydgrønlands Bogtrykkeri skal
jeg i det følgende give en rede-
gørelse for produktionsforholdene
på trykkeriet, således som disse
har udviklet sig siden begyndel-
sen af 1970’erne:
I begyndelsen af 1972 blev der
udarbejdet en 5-årig udviklings-
plan for trykkeriet, som indebar
en årlig investering på 3-400.000
kr. i teknisk udstyr. Baggrunden
herfor var et ønske om en effek-
tivisering af offset-afdelingen for
derved at kunne tilfredsstille øn-
sker om en udbygning af den
trykte presse i Grønland.
Allerede i 1975 var den tekni-
ske udvikling nået et stade, der
betød, at Grafisk Højskole kunne
betegne Sydgrønlands Bogtrykke-
ri som placeret i den teknisk set
bedste fjerdedel af trykkerivirk-
somhederne i Danmark. Udvik-
lingen er imidlertid ikke standset
hermed, idet der er investeret i
yderligere elektronisk fotosats- og
reproudstyr, således at trykkeriet
i teknisk henseende i dag er pla-
ceret mellem de allerbedste tryk-
kerivirksomheder i Danmark.
I overensstemmelse med den
anlagte politik og i takt med den
tekniske udvikling har trykkeriet
påtaget sig stadig flere trykopga-
ver, såsom det kommunale og
skattemæssige formularområde,
skolebogsproduktion samt en sta-
dig større del af det private tryk-
sagsforbrug. Til illustration her-
af kan nævnes, at trykkeriets om-
sætning i 1972 udgjorde ca. 1,3
mio kr. og i 1975 ca. 5 mio kr. I
1976 blev omsætningen ca. 4,5
mio kr., men herudover forelå der
ordrer for yderligere 1,3 mio kr.,
der på grund af uoverensstem-
melse med Dansk Typograf-For-
bund ikke kunne udføres. Om-
sætningen i 1977 forventes at
komme til at ligge tæt på 5 mio
kroner.
Det må således konkluderes, at
omsætningen de to sidste år ikke
er fulgt med den tekniske udvik-
ling, og dette uanset at der fort-
marluk aamma malugisimavaat
— taamaalilluni naqiteriviup AG
1976-imi quppernernik 300-t mis-
singinik 1977-imilu quppernernik
400-t missinginik annertusineqar-
nissaanik 1976-imi upernaakkut
neriorsuutigisimasaraluani eqqor-
tissinnaasimanngilaa.
Aamma taamatut Kujataata
Naqiteriviata SermitsiaK annon-
sitigut normullu amerlineqarne-
risigut annertusaavigineqarnis-
saanik neriorsuuteqarsimagaluar-
nini eqqortissinnaasimanngilaa.
Pilersaarutaagaluit taakkua u-
nitsiinnarallartariaqarnerata pe-
qatigisaanik aviisit taakkua mar-
luk 1977-ip aallartinerani sapaa-
tip akunnialuini quppernermik-
kut annikillisaavigineqarnertik
naammagiinnartariaKarsimavaat.
Sulisunilli nunalisitanik ami-
gaateqartoqaraluartoq erseqqis-
sarneqassaaq Kujataata Naqite-
riviata maannakkut naqitertak-
kani ingerlatiinnarsinnaamma-
git, ilimanaateqanngikkallarporli
aviisit anertusaavigineqarumasin-
naanissaat, aammalu naatsorsuu-
sat findes rigelige trykopgaver i
Grønland til en vedvarende om-
sætningsforøgelse.
I årene 1971 til 1975 blev per-
sonalet udvidet fra 27 til 40, for-
trinsvis ved en forøgelse af an-
tallet af lærlinge. Trykkeriet står
således midt i et stort uddannel-
sesprogram, hvor der på nuvæ-
rende tidspunkt er uddannet fire
grønlandske typografer og ansat
5-6 lærlinge. Uddannelsespro-
grammet agtes videreført 6-8 år,
hvorefter trykkeriet stort set skul-
le være selvforsynende med fag-
lært grønlandsk arbejdskraft.
Uddannelsesprogrammet har
naturligvis ikke på kort sigt kun-
net afbøde det store behov for
faglært personale, som den sta-
digt stigende omsætning har be-
tinget, hvorfor den planlagte af-
trapning af udsendt personale
først vil kunne ske efter 1978-79,
og indtil dette tidspunkt vil an-
tallet af udsendte nødvendigvis
være ret stort for at trykkeriet
kan overkomme de indkommende
ordrer, som teknisk set kan løses.
Statens personalelofter har
imidlertid sat grænser for tilgan-
gen af udsendt faglært arbejds-
kraft, således at trykkeriets om-
sætning er steget hurtigere, end
der var personalemæssig dæk-
ning for. Omsætningsstigningen
er derfor gennemført ved en sta-
dig større overarbejdsmængde til
det ansatte personale, hvilket i
1976 var en medvirkende årsag
til, at der opstod konflikt mellem
Dansk Typograf-Forbund og sta-
ten.
Konflikten, som blev bilagt ved
en voldgiftskendelse, medførte en
afvandring af seks faglærte typo-
grafer, og det har ikke siden væ-
ret muligt at skaffe dansk fag-
lært arbejdskraft til de ledige
stillinger.
På grund af den pressede per-
sonalesituation har det derfor ik-
ke siden 1976 været muligt for
trykkeriet at efterkomme samt-
lige kunders produktionsønsker.
Produktionen af grønlandske sko-
lebøger og landsrådsforhandlinger
samt grønlandske romaner er så-
Landshøvding Hans Lassen.
tigisariaqarluni atuakkat ilinniu-
tit, landsrådip oqaloqatigiissutaa-
sa il. il. Kalaallit Nunaata ava-
taani naqitertinneKarallartaria-
qarnissaat, tamannalu ajuusaaru-
tiginngitsoorsinnaanngilara
Hans Lassen
ledes flyttet til Danmark for at
give plads til produktionen af AG
og SermitsiaK, der har fået en
absolut første prioritet.
Men også de to aviser har mær-
ket nedskæringerne — trykkeriet
har således ikke kunnet indfri de
produktionstilsagn om en udvi-
delse af AG med ca. 300 sider i
1976 og med ca. 400 sider i 1977,
som blev afgivet i foråret 1976.
På samme måde har Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri ikke kunnet
imødekomme en planlagt ekspan-
sion både annoncemæssigt og
oplagsmæssigt for SermitsiaK.
Disse bestræbelser måtte stilles
i bero samtidig med at bladene i
nogle uger i begyndelsen af 1977
tillige måtte affinde sig med en
indskrænkning i det ugentlige si-
detal i forhold til den tidligere
produktion.
Uanset den herskende mangel
på faglært udsendt arbejdskraft
skal det dog understreges, at Syd-
grønlands Bogtrykkeri vil kunne
fortsætte på det nuværende pro-
duktionsniveau, men det ser ikke
ud til, at der foreløbig vil kunne
tilbydes aviserne ekspansionsmu-
lighed, og det må også påregnes,
at man foreløbig må lade skole-
bøger, landsrådsforhandlinger m.
m. trykke udenfor Grønland,
hvilket jeg kun kan beklage.
Hvilket herved meddeles.
H. Lassen
Sidste
De udsendte typografer på Syd-
grønlands Bogtrykkeri strejker
fra lørdag den 1. oktober. På et
møde tirsdag den 27. september
mellem Dansk Typograf-Forbund
og Ministeriet for Grønland gav
ministeriet et tilbud, som typo-
grafforbundet ikke kan acceptere,
hvorfor strejkevarslet bliver ef-
fektivt. Der er aftalt nyt møde i
næste uge.
Ministeriet har anfægtet strej-
kevarslets lovlighed, da strejke-
varslet er givet inden overens-
komstens udløb.
Landshøvdingen om for-
holdene på bogtrykkeriet
12