Atuagagdliutit - 29.09.1977, Blaðsíða 28

nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om
Stephen Petersen
atorfingmine 45-IFvok
Atuagagdliutit ukiorpagssuarne
kukunersiuissuat, naititerissoK
Stephen Petersen, nålagauvfing-
me atorfeKarnermine ukiut 45-
ngordlugit nagdliutorsiusaoK ok-
tcberip autdlancautåne. Nungme
efterskclime atuanrårtut sujugdlit
ilagåt taimatutdlo taimane rea-
listiorKårtut. Grønlands Styrelsip
ilmiarniamine akiliukumånging-
mago nangminérdlune Danmarki-
me naKiterissutut ilinialerpoK.
ukiutdle mardluk Kångiutinartut
nunavtinut uterdlune penritdlini-
ne pissutigalugo, K’eKertarssuar-
milo naKiterissungordlune 1932-
me. naKiterivingmut pissortångor-
Pok 1942-me.
Avangnåta naKiterivia atorung-
naermat 1959-ime Kujatåta naKi-
terivianut nugpoK, tamatumalo
kingorna sulivdlune naKiterissu-
tut kukunersiuissututdlo 1974-ime
soraerningoraluaramilunit.
Stephen Petersen inuvoK per-
Kigsårtumik pissusilik aulajangiu-
ssaminigdlo ilungersutigingnig-
toK, agdlagtausitoncamik igdler-
suivdluinartoK. agdlagtausitonca-
mik politikimigdlo isumai imåi-
nåungitsut ukiune kingugdleme
Atuagagdliutine atuarneKarsinau-
simåput.
Julut.
Stephen Petersen har
45 års jubilæum
Atuagagdliutits mangeårige kor-
rekturlæser, bogtrykker Stephen
Petersen, fejrer 45 års jubilæum
i statens tjeneste den 1. oktober
1977. Han var med det første hold
på efterskolen i Nuuk, ligeledes
det første hold i den daværende
realklasse. Uden om den almæg-
tige Grønlands Styrelse, som ikke
ville bekoste hans uddannelse i
Danmark, begyndte han som lær-
ling på et trykkeri i Danmark.
tamalåt . kort nyt . tamt
atuarfilerissut
atautsirmnerat
Kalåtdlit-nunåne ledende skolein-
spektørit Nungme katerssusimå-
put uvdlune mardlungne atautsi-
mitdlutik.
skoleinspektørit OKatdlisigisi-
mavait kalåtdlit atuarfine månå-
kut ajornartorsiutaussut ardla-
Kartut, pingårtinerusimavdlugit
suliamingne ingerdlatsinerming-
nilo ajornartorsiutitik. atautsimi-
nerme åma OKatdlisigineKarsimå-
put kalåtdlit atuarfisa uvdlumi-
kut atugarissait skoledirektør
John Jensen autdlamissoralugo.
Haller er nødvendige
Fritidskommissionen for Grønland
har på et nyligt overstået møde
vedtaget at søge at overbevise be-
villingsmyndighederne om, at det
er nødvendigt fortsat og konti-
nuerligt at udbygge antallet af
idrætshaller. Kommissionen vil
søge de bevilgende myndigheder
om, at der også i 1979 afsættes
midler til tilskud til halbyggeri.
Kommissionen ønsker også, at
finansieringsforholdene omkring
halbyggeri tages op til drøftelse
med landsrådet, således at de
gældende krav om eget indskud
opretholdes. Dette sidste begrun-
des med, at midlerne fra Egmont
H. Pedersens Fond til grønlandske
idrætsanlæg vil være opbrugt ef-
ter tilskud til endnu én hal ud-
over tilskuddet til hallen i Ma-
nitsoK.
Efter to års forløb rejste han til-
bage på grund af svækket hel-
bred og var bogtrykker i K’eKer-
tarssuaK fra 1932. Han blev tryk-
kerileder i 1942.
Han flyttede til Sydgrønlands
Bogtrykkeri, da trykkeriet i K’e-
KertarssuaK blev nedlagt i 1959.
Siden har han arbejdet som bog-
trykker og korrekturlæser også
efter at han faldt for aldersgræn-
sen i 1974.
Stephen er et samvittigheds-
fuldt menneske, en svoren tilhæn-
ger af den gamle retskrivning.
Hans markante synspunkter om
retskrivning og politik har gjort
sig gældende i AG’s læserbrev-
spalter i de seneste år.
Julut.
Kujéssut
70-inik ukioKalerdlunga nagdliu-
nivne pivdluarKussuterpagssuar-
nut tunissuterpagssuarnutdlo Ka-
många pissumik Kujavdlunga si-
nerissame ikingutika ilisarisima-
ssåkalo inuvdluarKuvåka.
Elisabeth Johansen,
UmånaK
Tak
Med hjertelig tak for de mange
lykønskninger og gaver i forbin-
delse med min 70 års fødselsdag
sender jeg de hjerteligste hilsener
til mange venner og bekendte så-
vel i som uden for Grønland.
Elisabeth Johansen
Umanaq
Kujéssut
matumuna Kujåssuterput nalu-
naerutigåra. tåssa asassavta atå-
tavta Hans Petersenip 18.8.77 to-
Kussup, inunerane ikingutaussu-
nut nunarKatausimassunutdlo, ki-
salo nåparsimanerane nakorsanut
nåparsimavingmilo sulissunut. ki-
salo ilissaunerane ikiortunut Ka-
niortorpagssuamutdlo Kujåssuter-
put matumuna nalunaerutigåra.
ilaKutaussut sivnerdlugit. umå-
narmiut inuvdluaritse erKåmior-
miutdlo.
Rasmus Petersen, Arsuk.
septemberip 24-ånit 28-ånut palasit atautsimiput NQngme peKataussut 31-uvdlutik åma Københavnip nu-
navtalo biskorpiat Ole Berthelsen nunavttnilo provst iusimassoK lektor Kr. Lauritsen, atautsimitut tamå-
kerdlutik isumaKatigissutigåt nunavtlne ilagéxarnex hjemmestyrimut atallsassoK. amerdlanerussut akue-
råt nunavtlne ilagéxarneK Københavnip biskorpexarf ianut atåinåsassox. akuessornexarportaox landsprov-
stitut atorfik vicebiakorpitut atorflngortinexåsassox, aitsåtdle sujugdlermik taimatut xinersinexåsavdlune
tugdlianik ilagit xutdlersagssanik atorfinigtitsiniarto xalisagpat. kigsautiginexarpox ilagit sivntssexarner-
mik månåkutut årxigssGssinex atåinåsassox akuersso rnexarpordlo „palasexarfiup sujunersuissuinik" piler-
sitsinigssax, tåssunga ilaussortåusavdlutik palasexarfingme ilagit sivnissait tamarmik kisalo palase pala-
sexarfingmik sujulerssuissox. rådit tåuko aningaussatigut ingerdlatsinlkutdlo pislnåussusiligåusåput pala-
sinigdlo atorfinigtitsinigssame suniutexåsavdlutik.
I dagene 20.—28. september holdtes i NQk et præste konvent med 31 deltagere bl.a. Københavns biskop
Ole Berthelsen og lektor, provst Kr. Lauritsen. Præ stekonventet vedtog eenstemmigt, at kirken i Grøn-
land overføres til hjemmestyre. Med overvejende fle rtal vedtoges det, at kirken heroppe forbliver en del
af den Københavnske stift. Konventet går ind for en omdannelse af landsprovstestillingen til vicebisp-
stilling, men det første valg finder sted ved ledighed i stillingen. Man ønsker at beholde den nuværende
ordning med menighedsrepræsentationer og går ind for oprettelse af et „præstegældsråd11, bestående
af alle menighedsrepræsentationer i præstegældet s amt den præst, der er institutionsleder. Disse råd
får tillagt økonomiske og administrative beføjelser og medindflydelse på valg af præster.
Rink Kleist
arfiningornerme septemberip 24-
åne visitatsprovst Rink Kleist to-
kuvok sivisumik perulugsimav-
dlune. taigdliortup ilisimaneKar-
dluartup ajoKiuneruvdlo Josva
Kleistip ernerå arnaminitdlo
Chemnitzit ilaKutarai. 1912-ime
inungorpoK nunavtlne nunaKarfit
kujatdlerpåt ilane Narssax kujat-
dlerme, Nungmilo iliniarfigssuar-
me atuardlune 1927-mit 32-mut.
ukioK tamåna avalagpox iliniar-
xigkiartordlune iliniartitsissutut-
dlo sulivoK K’aKortume eftersko-
lime 1936-mit 45-mut, tauvalo
Ausiangnut nugdlune. ukiox atau-
sex Danmarkime kursusexarsl-
nardlune 1948-me upernåkut pa-
lasingortitauvoK Scoresbysundi-
mut pivdlune kingomalo K’ut-
dligssanut. 1959-ime visitats-
prcvstingortineKarpoK taimatut-
dlo sulivdlune Ilullssane K’aKor-
tumilo.
Rink Kleist åma politikeritut
sulisimavoK. 1936-mit 50-imut
sysselrådine ilaussortauvcK G-60-
imilo ilaussortauvdlune. folke-
tingimisaoK igsiasimavcK taimane
nunavtinut ministeriussumut M.
Gamimut sivnissutut.
Rink Kleistip toKunerane nu-
navtinut provste Jens Christian
Chemnitz erxainiutinik oxause-
KarpoK:
— Rink Kleistip angalassarner-
pagssuarmigut inugpagssuit åta-
veKarfigilersimavai nuånårtumik
igtorsitsångitsumigdlo pissusexar-
nermigut ikingutigilersimassane.
uvdlune måkunane nunavtlne pa-
lasit atautsimitdlutik katerssune-
råne nuånårdlunga erKainiarpåka
palasit atautsimitarnere Rink
Kleistip malungnauteKarfigiv-
tOKUVOK
dluartarsimassai. Rink Kleist nu-
navtlne ilagit suleKataisalo ma-
Kaisslsavåt. Rink Kleist xujani-
ardluta erKaissåsavarput nunavti-
nut ilagingnutdlo sulisimanera
pivdlugo.
Rink Kleist sarKarmioKarpoK
Ridder af Dannebrogimik. Kima-
tarailo nulé Ase, palasip taigdli-
ortup Henrik Lundip pania, mér-
Katigdlo inersimassut arfineK-pi-
ngasut.
Lørdag den 24. september døde
visitatsprovst Rink Kleist, K’a-
KortoK, efter lang og svær syg-
dom. Han var søn af den lands-
kendte digter og overkateket
Josva Kleist og på mødrene side
var han i familie med Chemnitz-
erne. Han var født i 1912 i Grøn-
lands sydligste bygd NarssaK-
kujatdlex og uddannedes på Ili-
niarfigssuaK i Nuk fra 1927—32.
Samme år rejste han på videre
uddannelse i Danmark og virkede
som lærer på efterskolen i K’a-
KortoK fra 1936 til 45, hvor han
flyttedes til Efterskolen i Ausiait.
Efter et års kursus i Danmark
præsteviedes han i foråret 1948
med placering i Scoresbysund. I
1959 udnævntes han til visitats-
provst og virkede som sådan i
Ilulissat og K’aKortoK.
Rink Kleist virkede også som
politiker i perioder. Fra 1936 til
50 var han medlem af sysselrådet
og var medlem af G-60. Han sad
også i folketinget som suppleant
for daværende grønlandsminister
M. Garn.
I anledning af Rink Kleists død
siger landsprovst Jens Christian
Chemnitz følgende mindeord:
— Rink Kleist kom gennem sine
mange rejser i nær kontakt med
mange mennesker, som han vandt
sig som venner med sit glade og
vindende væsen. Netop i disse
dage, hvor Grønlands præster er
samlet til konvent mindes jeg
med glæde de præstekonventer,
som Rink Kleist var med til at
sætte sit gode præg på. Rink
Kleist vil blive savnet i den grøn-
landske kirke af menighedernes
medlemmer og af sine medarbej-
dere i kirkens tjeneste. Vi vil
mindes Rink Kleist i taknemme-
lighed over det arbejde, han fik
lov til at udføre i vort lands og
kirkens tjeneste.
Rink Kleist var dekoreret som
ridder af dannebrog og han efter-
lader sig sin hustru Ase, datter
af digterpræsten Henrik Lund og
otte voksne børn.
Rink Kleist er død
28