Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 3. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq .
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Eqqortumik pisoqamissaanik neriunneq
QUJANARTUMIK Inger aamma Rudi
Burghardt-ip Qooqquni ikuallanneq pil-
lugu suliap qaqeqqinneqamissaa kiisami
iluatsikkamikkut.
Ippassingami landsdommerip inernilii-
nerata kingoma inuit ilaat oqarput »taa-
maappalli eqqartuussivik ingerlasimaga-
luarpoq«. Tamannali inemiliipallanne-
rinnaavoq. Ukiut arfinillit matuma sior-
natigut eqqunngitsumik pineqaatissii-
soqarsimasoq ilimanarluinnalersimavoq,
taamanilu pineqaatissinneqartut nunatta
eqqartuussiviani naggataamik periarfis-
sinneqaannarput, tamatumalu kingoma
suliaq naammassissaaq.
1992-imi eqqartuussinermi - illoqarfi-
up nunattalu eqqartuussiviini - kukkulut-
tortoqangaatsiarpoq, tamaammallu suli-
ap tamaginni marluusuni qaqeqqinneqar-
nissaa pissusissamisuussagaluarpoq,
maannali inissisimaffik peqqutaalluni
tamanna ajomarpoq. Suliaq taamaallaat
nunatta eqqartuussiviani qaqeqqinneqas-
saaq.
Suliap ingerlanerani pisimasunit naa-
pertuutinngitsunit annertuunit taasaqas-
sagutta ikuallannemik ilisimasalik ataa-
seq eqqartuussivinni marluusuni eqqun-
ngitsunik oqaaseqarsimavoq, kredsdom-
meri brandinspektørilu oqaaseqarsin-
naatitaanngillat, takunnissimasorpaaluit
eqqartuussivimmi killisiorneqarsiman-
ngillat, aammattaarlu politiinit apersor-
neqarsimanatik. Qanittukkut ilisimannit-
tut ilaat AG-mut sianerpoq, oqaluttuarlu-
nilu ikuallanneq pillugu arlaleriarluni
nassuiaaniartarsimagaluarluni, tamati-
gulli politiinit nunattalu eqqartuussivia-
nit itigartinneqartarsimalluni (nassuiaat
qupp. 6-imi atuaruk).
Tamanna tunngavigalugu eqqartuussi-
veqamemp tatigineqamera makeqqissi-
manersoq oqaatigissallugu ingasappal-
laarunarpoq - siusippallaarlunilu. Kisian-
ni suliap qaqeqqinneqamissaa iluatsinne-
qarmat tamanna soomnami pitsaasuu-
voq.
Suliamik qaqitseqqinnissamik piuma-
saqaatip suliarinerani Landsdommerip
pissusilersornera maligassaalluarpoq.
Kalaallit eqqartuussiveqameranni ajor-
nartorsiutit ilagaat sulisussarineqartut
ikippallaarnerat, taamaammallu eqqar-
tuussisut ilaanneeriarlutik natsatik taar-
sertariaqartarpaat. Kredsdommer Agne-
the Davidsen siullermik Inger aamma
Rudi Burghard tigummigallagassanngor-
teriarlugit kingornagut pineqaatissik-
kamigit taamaaliorpoq. Aamma lands-
dommeri ippassingami suliaq 1992-imi
eqqartuussisuuffigisani nangeqqinneqas-
sanersoq aalajangiigami taamaaliorpoq.
Paasinarsivoq landsdommerip suliap
nangeqqinnissaa aalajangeramiuk nasaq
atukkani sulianilu ilumoorfigissallugit
sapinngikkaa.
BURGHARDT-IKKUT taamaalillutik
eqqartuussinerup eqqornerasumik inger-
lanissaanut periarfissarsipput. Tamatu-
manilu angusaqarluamissaat ilimanar-
poq. Taamanimi aappariit akunnittarfim-
mik ikuallatsitsisimanerannut uppemar-
saammik ataasiinnarmilluunniit saqqum-
miisoqanngilaq. Marluullutik malussar-
nerinnaat aallaavigalugit pineqaatissin-
neqarput, malussamerillu taakku ikual-
latsitsineq uppemarsiniameqassappat na-
leqqulluarsinnaapput.
Aappaatigulli malussamerit suli amer-
lanerit tamatumunnga akerliupput, ta-
makkuli suliamut attuumassuteqartaria-
qanngillat, tassami aappariit pisuunngin-
nertik uppemarsiniassallugu suliassarin-
ngilaat.
1992-imi politiit misissuinerini eqqar-
tuussivinnilu marluusuni pineqaatissii-
nemi misigissutsit sunniuteqarsimassa-
sut qulamtissaanngilaq. Inuit amerlanerit
Hotel Qooqqut nuannarilluinnagaraat,
akunnittarfillu ikuallammat tamarmik
annaasaqartutut misigipput. Inuit siulli-
arsuppalaartuugatta saneraanit isiginnaa-
ginnartutut misigivugu, isumaqarluta
marluullutik sillimmasiisarfimmit ani-
ngaasanik pissarsiniaannarlutik akun-
nittarfik ikuallakkamikkut kusanaaqaaq.
Tamanna tusagassiorfitsigut - ajoraluar-
tumillu aamma AG-kkut - saqqummiun-
neqarpoq, aammalu politiit eqqartuussi-
villu qanorluunniit sulilluarsimatigigalu-
arpata misigissutsit aallaaviusimanissaat
ilimagineqarsinnaavoq.
Taamaalilluni Inger aamma Rudi Burg-
hard eqqartuussivimmi innuttaasut aala-
jangiiffigisaattut ittumi eqqartuunneqar-
put. Marluullutik innuttaasunit taperser-
someqaratik. Misigissutsinit sakkortuu-
nit akerlilersomeqarlutik.
SULIAP QAQEQQINNERATIGUT pit-
saasumik pineqamissaq qulakkeemeqar-
tussanngorpoq. Nutaanik saqqummerto-
qarfiungaatsiassanngilaq. Oqaasissat ta-
marmik oqaatigineqareerput - ilisiman-
nittut marlussuit nassuiaataat suli tusan-
ngisagut kisimik pinnatik. Illoqarfiup nu-
nattalu eqqartuussiviini illersuisut unner-
luussisut oqaaseqaataani uppemarsaataa-
nilu amigaatinik kukkunemillu tikkuaa-
sarsimagaluarput, kisianni pineqaatissiis-
sutissaq aalajangigaareersimavoq, aap-
pariillu ukiup affaani pinerluuteqarsima-
sunik inissiisarfimmut isertinneqarput.
Maannali pissutsit allaapput. Akunnit-
tarfiup ikuallanneranit piffissaq sivisooq
ingerlareerpoq, aammalu Qooqqut ka-
ngerluanni qasuersaartarfimmik annaa-
saqamermi misigissutsit sakkukinneru-
lersimapput.
Kiisalu aamma eqqartuusseqataasussat
avataaneersuupput, naallu - kalaallit eq-
qartuussisaatsimut inatsisaat aallaaviga-
lugu - isumaqarunaraluarluta nunatsinni
nammineersinnaalluta, taamaaliomeq
eqqartuussinerup naapertuuttumik »ipii-
tsumillu« ingerlanissaanut qulakkeeri-
neruvoq.
Kiisalu tamatta, arlaatigut 29. maj
1992-imi pisimasumut ilisimannittuusi-
masugut killisiorneqartariaqaraluarpu-
gut, taamani susoqarpiarsimaneranut er-
sarinnerusumik takussutissaqarniassa-
gutta.
Tamatumalu takutissavaa eqqartuussi-
veqarneq ingerlasinnaasimagaluartoq -
kingusikkaluartumik.
Håb om fair retssag
DET ER GODT, det endelig lykkedes for
Inger og Rudi Burghardt at få sagen om
Qooqqut-branden genoptaget.
Efter landsdommerens kendelse forle-
den, var der nogle, der sagde, at »så fun-
gerer retsvæsenet alligevel«. Det er en
forhastet konklusion. Der er efter al
sandsynlighed sket et justitsmord for
seks år siden, og nu har de dømte
såmænd bare fået en sidste chance i
landsretten, hvorefter det definitivt er
slut.
Der er under retssagen i 1992 - både i
kredsretten og i landsretten - begået en
række bommerter, som så rigeligt retfær-
diggør, at sagen går om i begge instanser,
men der, hvor den står i øjeblikket, er det
ikke muligt. Genoptagelsen gælder kun
landsretten.
For at nævne de væsentligste urimelig-
heder i sagsforløbet, er der fra et brand-
teknisk vidne afgivet urigtigt udsagn i
begge retsinstanser, både kredsdomme-
ren og brandinspektøren var inhabile, et
antal vidner blev ikke afhørt i retten, og
nogle heller ikke af politiet. Sidst har et
vidne ringet til AG og fQrtalt, at vedkom-
mende flere gange har forsøgt at afgive
forklaring om branden, men er hver gang
blevet afvist af politiet og af landsretten
(læs forklaringen side 6).
På den baggrund er det nok for meget -
og for tidligt - at sige, at tilliden til rets-
systemet er genoprettet. Men det er
naturligvis godt, at det trods alt lykkedes
at få sagen taget op igen.
Landsdommerens rolle under behand-
lingen af genoptagelsesbegæringen har
været eksemplarisk. Et af problemerne i
det grønlandske retssystem er, at ressour-
cet er småt, hvorfor dommerne underti-
den er nødt til at skifte kasketter. Det
gjorde kredsdommer Agnethe Davidsen,
da hun først varetægtsfængslede Inger og
Rudi Burghardt og senere dømte dem.
Og det samme gjorde landsdommeren,
da han forleden skulle træffe beslutning
om, at sagen, som han selv havde været
dommer i i 1992, skulle gå om.
Det viste sig, at landsdommeren er i
stand til at være loyal overfor kasketten
og sit arbejde, da han bestemte sig for en
genoptagelse.
BURGHARDT’ERNE FIK dermed
mulighed for en mere retfærdig retter-
gang. Og her skulle deres odds være
gode. Der er nemlig ikke på noget tids-
punkt ført et eneste bevis for, at parret
har brændt hotellet af. De er begge dømt
på indicier, som ganske vist kan passe
ind i en brandstiftelse, hvis der i øvrigt
kunne føres bevis for den.
På den anden side er der endnu flere
indicier, der taler imod, men det burde
være sagen uvedkommende, fordi det
ikke er parrets opgave at bevise deres
uskyld.
Der er næppe tvivl om, at både den
politimæssige efterforskning og dommen
ved begge instanser i 1992 har været
påvirket af følelser. De fleste mennesker
havde et kærligt forhold til Hotel
Qooqqut, og for alle var det et tab, at
hotellet brændte. Primitive, som vi men-
nesker er, følte man som tilskuer på
sidelinien, at det var noget forbandet svi-
neri, at de to havde brændt hotellet af for
at tjene på forsikringen. Det var jo, hvad
pressen - desværre også AG - bragte til
torvs, og hvor professionelt politi og rets-
væsen end arbejder, så er det ikke utæn-
keligt, at netop de følelsesmæssige om-
stændigheder har spillet en rolle.
Det var derfor noget i retning af en fol-
kedomstol, der dømte Inger og Rudi
Burghardt. De to havde ikke borgerne
med sig. Stærke følelser var imod dem.
GENOPTAGELSE af sagen skal nu sik-
re en ordentlig behandling. Det er ikke
fordi den vil afsløre meget nyt. Alt er
sagt - bortset fra et par vidneudsagn, vi
endnu ikke har hørt. I både kredsret og
landsret har bisidderne påpeget mangler
og fejl ved anklagemyndighedens teorier
og dokumentation, men dommen var
afsagt på forhånd, og parret Burghardt
røg et halvt år i anstalten.
Nu er situationen en anden. Det er lang
tid siden, hotellet brændte, og de stærke-
ste følelser omkring tabet af det afslap-
pende sted i Qooqqut-fjorden er kommet
på afstand.
Desuden kommer der en sættedommer
udefra, og selvom vi - med udgangspunkt
i den grønlandske retsplejelov - nok
mener, vi selv kan klare paragrafferne
her i landet, så kan det være med til at
sikre en objektiv og »ren« retssag.
Desuden bør alle, der på en eller anden
måde har været vidne til begivenhederne
29. maj 1992, afhøres for at skabe et
nuanceret billede af, hvad der egentlig
foregik.
Så kan det vise sig, at retssystemet fun-
gerer alligevel, omend med nogen forsin-
kelse.