Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 3. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kommunerne fik tre dage til at tygge tobak
Jonathan Motzfeldt opfordrer kommunerne til at gøre deres politiske indflydelse gældende
NUUK(KK) -1 et åbent brev
til landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt dokumenterer
formanden for de grønland-
ske kommuners landsfore-
ning Edvard Møller med 18
konkrete eksempler, at lands-
styret og direktoraterne er alt
for sent ude, hvis hjemme-
styret skal indhente reelle
høringssvar hos landsfore-
ningen og de 18 medlems-
kommuner.
Edvard Møller ser en
alvorlig risiko i, at demokra-
tiet bliver udhulet, hvis kom-
munerne, som bagefter skal
administrere Landstingets
love og forordninger, kun
bliver hørt formelt og ikke
reelt.
Blandt de 18 landstingslo-
ve og -forordninger, rede-
gørelser og betænkninger,
som landsforeningen er ble-
vet bombarderet med i løbet
af den allerseneste tid har en
landstingsforordning om to-
bak rekorden.
Forordningen blev modta-
get i kommunernes landsfor-
ening den 11. august, og
Sundhedsdirektoratet bad om
et svar den 14. august. Altså
tre dage til at gennemtygge et
spørgsmål som tobak, der på
den ene eller anden måde be-
rører os alle i Grønland.
En redegørelse om forbru-
gerlov blev modtaget den 14.
august med svarfrist den 18.
august.
En meget vigtig lands-
tingsforordning om boligfi-
nansiering, om ændring af
støtte til boligbyggeri og om
etablering af boligselskaber
blev modtaget den 18. august
med svarfrist den 20. august.
En redegørelse om turisme
blev modtaget den 6. august
med svarfrist den 14. august.
- Denne meget lempelige
praksis fra hjemmestyrets
direktorater omkring hørin-
ger kan desværre ikke undgå
at give et indtryk af, at lands-
styret reelt ikke er interesse-
ret i at inddrage kommuner-
ne og landsforeningen i disse
sager, siger Edvard Møller.
Derfor har landsforenin-
gen anmodet landsstyret om
at udsætte de allerfleste af
disse 18 punkter til fra efte-
rårssamlingen til næste for-
årssamling, så kommunerne
kan få en anstændig tid til at
give et kvalificeret svar.
Åben for en snak
- Det er helt hen i vejret at
påstår, at landsstyret bevidst
lægger høringsfristerne så
stramme, at kommunerne og
deres landsforening bliver
afskåret fra at svare, siger
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt til AG.
- Tværtimod tillægger jeg
det meget stor betydning, at
netop kommunerne får mu-
lighed for at deltage i udar-
bejdelserne af redegørelserne
- og for bagefter at »læse
korrektur« på redegørelser-
ne.
Hvis kommunernes
landsforening vil have ind-
flydelse på selve lovarbejdet,
kræver det direkte forhand-
linger, og disse forhandlinger
skal selvfølgelig have den
nødvendige tid til deres
Naalakkersuisunut siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt.
Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt.
rådighed.
- Kommunernes landsfore-
ning ved, at landsstyret er
parat til en dialog, men det er
op til KANUKOKA selv at
bestemme omfanget af den
politiske kontakt.
Derfor har landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
pure afvist at udsætte de
mange sager til efterårssam-
lingen, som landsforeningen
kræver i sit brev.
Administrativ høring
Jonathan Motzfeldt hæfter
sig i et svar til Edvard Møller
især ved de otte redegørel-
serne, som landsforeningen
har modtaget til høring.
Redegørelserne beskriver
et historisk forløb, formule-
rer problemstillingen og
giver landsstyret bud på en
løsning. Efter Landstingets
behandling af redegørelserne
begynder det videre arbejde,
som munder ud i de konkrete
lovforslag.
- Det må for mig at se først
være i denne fase, at kommu-
nerne har den største interes-
se i at blive hørt, siger Jonat-
han Motzfeldt.
Kommunernes landsfore-
ning har til gengæld på em-
bedsplan deltaget i langt de
fleste arbejdsgrupper, som
udarbejder disse redegørel-
ser.
- Denne deltagelse forven-
ter vi i hvert enkelt tilfælde
sker på et mandat fra kom-
munerene og landsforenin-
gen, siger Jonathan Motz-
feldt.
- Vi forventer, at KANU-
KOKAs repræsentant gør
opmærksom på, hvis dette
mandat i løbet af processen
ikke længere er til stede. Vi
forventer, at repræsentanten
afklarer kompetencen med
sit bagland og ikke blot for-
handler på skrømt.
- Når redegørelserne sen-
des til høring, er det primært
for at sikre, at der ikke har
indsneget sig fejl i formule-
ringen i forhold til de resulta-
ter, som de enkelte arbejds-
grupper er kommet frem til.
- Der er altså primært tale
om en administrativ og ikke
en politisk høring, siger Jo-
nathan Motzfeldt.
- Såfremt kommunerne og
deres landsforening ønsker at
gøre deres indflydelse gæl-
dende allerede i forbindelse
med udarbejdelsen af rede-
gørelser fra landsstyret til
Landstinget, skal jeg opfor-
dre kommunernes og lands-
foreningen til at gøre deres
politiske indflydelse gælden-
de.
Sidste udkald
I kommunernes landsfore-
ning har man med stor inter-
esse læst Jonathan Motz-
feldts svar på Edvard Møl-
lers åbne brev.
- Landsstyreformandens
argumentation om de admi-
nistrative redegørelser holder
ikke vand, siger sekretariats-
chef Jakob Janussen til AG.
Landsforeningen har peget
på 18 konkrete sager, som alt
for sent er blevet sendt til
høring hos kommunerne og
deres landsforening.
Blandt disse 18 sager er
syv landstingsforordningen
om så forskelige forhold som
barsel, ældreinstitutioner,
offentlige pensioner, arkiv-
og museumsvæsen og er-
hvervsuddannelser.
I disse sager er løbet kørt
for kommunernes landsfore-
ning.
- Derfor snakker Jonathan
Motzfeldt udenom, når han i
sit brev udelukkende taler
om redegørelsemes admini-
strative høring og ikke kom-
mer ind på efterårssamlin-
gens politiske vedtagelse af
landstingslove og -forordnin-
ger, siger Jakob Janussen.
- Heldigvis er andre dele af
landsstyret opmærksomme
på problemet. Kommunernes
landsforening har for eksem-
pel aftalt nye og langt bedre
Kommuneqarfiit kattuffianni
siulittaasoq Edvard Møller.
Kommunernes landsforening
Edvard Møller.
høringsfrister for forslag,
fremsat af Direktoratet for
fiskeri, fangst, erhverv og
landbrug, siger Jakob Janus-
sen.
I kommunernes landsfore-
ning undrer man sig i det
hele taget over, at det vælter
ind med redegørelser til den-
ne efterårssamling.
- Men det er jo den sidste
landstingssamling i denne
valgperiode, konstaterer Ja-
kob Janussen.
Nogle landsstyremedlem-
mer har måske fået dårlig
samvittighed og skynder sig
at fremlægge en redegørelse,
så de i valgkampen kan sige
til vælgerne, at de skam har
passet deres arbejde og gjort
noget ved et givet problem...
Kommunerne fylder for lidt
Efterårssamling uden kommunalt fingeraftryk
NUUK(KK) - Den aktuelle
debat mellem kommuner-
nes landsforening og
landsstyret om de alt for
korte høringsfrister op til
efterårssamlingen er også
et udtryk for en politiske
magtkamp i Grønland.
En magtkamp som
landsstyret forlængst har
vundet over kommunerne,
og derfor vil en lang række
væsentlige punkter på efte-
rårssamlingen fra fredag
den 18. september også bli-
ve drøftet uden at være
påført kommunernes fin-
geraftryk.
Formanden for de grøn-
landske kommuners lands-
forening Edvard Møller,
Siumut, protesterede i sid-
ste uge i et åbent brev til
sin partifælle, landsstyre-
formand Jonathan Motz-
feldt over de urimelige
tidsfrister, som landsstyret
og de enkelte direktorater
har stillet i en række kon-
krete høringsrunder om
landstingslove og -forord-
ninger og redegørelser op
til efterårssamlingen.
At kommunernes lands-
forenings formand er nødt
til at kommunikerer med
landsstyreformanden gen-
nem åbne breve er en ud-
sædvanlig praksis, men er
måske et. godt udtryk for
magtbalancen mellem de
to politiske interessegrup-
per.
Edvard Møller så ingen
anden udvej: - Landsfore-
ningen har tidligere, men
forgæves protesteret mod
landsstyrets og direktora-
ternes sendrægtighed i hø-
ringsrunderne.
- Jeg er ked af, at jeg i
denne omgang har måttet
vælge at skrive et åbent
brev, men vore efterhånd-
en utallige protester har
hidtil ikke hjulpet, skriver
Edvard Møller til Jonathan
Motzfeldt.
- Jeg finder dog, at em-
net fortjener at blive gjort
til genstand for en åben
debat i offentligheden.
Kommunernes åbne
brev, som er dateret man-
dag den 24. august, tvang
da også landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt ud af
busken.
Allerede dagen efter for-
elå der et svar til KANU-
KOKA.
- Jeg bryder mig ikke
om, at to så gode partikam-
merater som Edvard Møl-
ler og jeg skal diskutere
gennem pressen, men hvis
det er KANUKOKAs form
i denne sag, så fint for mig,
siger Jonathan Motzfeldt
til AG.
Mere udfarende
Nu skal man ikke altid
sammenligne Danmark og
Grønland.
Det er dog bemærkelses-
værdigt, at kommunernes
landsforening i Grønland
aldrig tilnærmelsesvis har
opnået den stærke position,
som kommunernes lands-
forening i Danmark har op-
nået.
Landsforeningen har i
sine 26 år spilet andenvio-
lin, og formænd som Ado
Lynge, Ulloriannguaq Kri-
stiansen, Anders Kielsen
og Edvard Møller har ikke
haft den store gennemslag-
skraft overfor Landsråd og
Landsting.
Medlemmerne af kom-
munernes landsforening -
de 18 kommuner - er klar
over den politiske let-
vægtsrolle.
På en borgmester- og
kommunaldirektørkonfe-
rence tidligere på året blev
den første af konklusioner-
ne, at KANUKOKA’s rol-
le primært skal være som
interessevaretager, og at
landsforeningen skal være
mere offensiv i forhold til
den lovgivning, som får
betydning for kommuner-
ne.
En anden konklusion
var, at KANUKOKA ge-
nerelt skal være mere udfa-
rende i forhold til hjemme-
styret og samfundsdebat-
ten, lige som landsforenin-
gen selv skal tage initiati-
ver omkring nye love, in-
den lovende vedtages i
deres endelige form i
Landstinget.
Fredag den 18. septem-
ber starter efterårssamlin-
gen - uden et kommunalt
fingeraftryk på love, for-
ordninger og redegørelser.
Landsstyret og de enkel-
te direktorater har sendt 18
forskellige punkter til hø-
ring hos kommunernes
landsforening. På grund af
den alt for snævre tidsfrist
har KANUKOKA i de fle-
ste tilfælde protesteret mod
den korte hørinsgfrist og
har i stedet foreslåret en
udsættelse af punktet til
næste forårssamling. Det
har landsstyret afslået, og
nu bliver sagerne behand-
let uden et kommunalt
høringssvar.
Uacceptabelt kun
at fremsende
papirer på dansk
NUUK(KK) - De allerfle-
ste mennesker i Grønland
taler grønlandsk, men alli-
gevel er dansk administrati-
onssproget i først og frem-
mest hjemmestyret men
også i en række kommuner.
En lang række stillinger
i centraladministrationen
og andre forvaltninger er
besat af dobbeltsprogede
grønlændere og af enkelts-
progede danskere. Så er
det lige som nemmest af
bruge dansk for at få hver-
dagen til at glide.
De grønlandske kommu-
ners landsforening mærker
sprogforbistringerne i den-
ne tid.
Formanden for landsfor-
eningen Edvard Møler
skriver i et åbne brev til
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt, at meget af
materialet, som landsstyret
og de enkelte direktorater
sender til høring hos kom-
munerne og deres lands-
forening, kun foreligger på
dansk.
- Det er ganske enkelt
uacceptabelt, siger Edvard
Møller til Jonathan Motz-
feldt.
Kommunernes landsfor-
ening bliver i denne tid op
til efterårssamlingens start
fredag den 18. september
fra landsstyret og direkto-
raterne overdynget med
forslag til nye landstings-
love og - og forordninger
og lange redegørelser om-
kring vigtige emner. Det er
fint for landsforeningen at
blive hørt, men smilet
blegner, når høringsfristen
er acceptabelt kort.
Og helt galt bliver det,
når materialet, som skal
kommenteres på rekordtid,
kun foreligger på dansk.
En del af de store redegø-
relser til Landstinget er af
så politisk karakter, at de
ikke kan godkendes i kom-
munernes landsforening,
men bør forelægges kom-
munalbestyrelserne på
kysten, hvor det politiske
sprog er grønlandsk.
Gammel praksis
Landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt mener deri-
mod ikke, at sproget er en
hindring for en god dialog
mellem landsforeningen
og landsstyret.
- Det er jo en gammel
praksis, at vi kun formule-
rer disse redegørelser på
dansk til kommunernes
landsforening og andre
administrationer.
- Af praktiske grunde
sender vi nogle gange
redegørelserne kun på det
sprog, som de er blevet
formuleret på, og så kom-
mer tingene haltende bag-
efter oversat til det andet
sprog. Vi følger den rytme,
som disse sager nu engang
kører med. Skal hvert ene-
ste stykke papir foreligge i
oversat tilstand, vil mange
ting slet ikke komme til at
fungere heroppe.
- Det ved KANUKOKA
udmærket, og med de
mange dansksprogede
medarbejder i landsfore-
ningens sekretariat plejet
det danske sprog heller
ikke at være et problem for
kommunerne, siger Jonat-
han Motzfeldt.