Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 3. SEPTEMBER 1998 • 19
godt. Mange knækkede nak-
ken, og det var der flere grun-
de til. En del havde været i
Danmark i et år som barn, og
havde derfor alt for høje for-
ventninger til virkelighedens
realiteter. Som voksen i Dan-
mark var der ikke det samme
apparat til at støtte og flere
gik til grunde.
- I »Pooq« kom vi først i
kontakt med de unge, når de
var droppet ud af uddannel-
sessystemet. I modsætning til
idag, hvor vi dog har mulig-
hed for at få dem hjem til
Grønland, hvis det går galt,
var mulighederne betydelig
ringere dengang. Hvis de hav-
de brugt deres billet, var de i
stor risiko for at strande, med
mindre vi kunne få dem hjem
med KGH. Her kunne de spa-
re udgiften til billetten ved at
arbejde på skibet undervejs,
og det var faktisk den mest
anvendte hjemsendelsesmeto-
de dengang.
- Nogen kom således hjem
til Grønland igen. Andre er
stadig i Danmark. Og så er
der dem, der simpelthen gik
til grunde.
- Den anden gruppe vi var i
kontakt med, var grønlandske
kvinder, der i Grønland havde
giftet sig med udsendte dan-
skere. Manglende sprogkend-
skab og uvidenhed om danske
forhold og normer, førte til
ensomhed og skilsmisser,
hvor kvinderne ofte mistede
forældreretten til deres børn.
Blandt andet på grund af dan-
ske fordomme om, at alle
grønlændere drak og levede
et ustabilt liv. I flere tilfælde
har jeg endda måtte over-
bevise kvindernes egne advo-
kater om, at der altså er skoler
og uddannelsesmuligheder i
Grønland, fortæller Inger
Bruun, som gennem årene har
set en tydelig ændring i det
sociale faldgruppe-mønster.
Mere målrettet
- De unge er i dag meget mere
målrettede med deres ud-
dannelser og med at komme
hjem igen. Og det er jo fint. Et
af formålene med vor uddan-
nelsesvejledning er netop, at
der er en rød tråd til Grøn-
land.
- Men de grønlændere, der
stadig strander i Danmark, og
som i gennemsnit er ældre i
forhold til tidligere, har nøj-
agtig de samme problemer.
Det vil sige ensomhed, sprog-
vanskeligheder, ukendskab til
danske samfundsforhold og
spiritusproblemer.
- Har man problemer af en
eller anden art, er det nemme-
re at gemme sig i en stor by.
Det gælder ikke mindst de
HIV-smittede, som vælger at
lade sig undersøge hernede.
Når lægerne konstaterer deres
sygdom, bliver de ofte boen-
de i Danmark, hvor de isole-
rer sig mere end nogen andre
grønlændere, fortæller Inger
Bruun.
Bedre information
Efter endt arbejdsdag tager
hun S-toget til Virum, hvor
hun bor sammen med sin
mand, der arbejder som jurist.
Børn er det ikke blevet til,
men det nyder søsteren Elisa-
beths børn så ekstra godt af.
Når der skal slappes af,
sker det gerne med en god
bog. På top ti-listen over kær-
komne fritidssysler er også
teaterforestillinger, kunst-
udstillinger, afluring af hjem-
mecomputerens indretning,
udlandsrejser, fotografering
og afslappende kreativitet
ved kogegrydeme, der gerne
må simre med grønlandsk
mad som lam, rensdyr samt
sæl- og hvalkød. Det er her
batterierne lader op. Og det er
der god brug for. Der er fort-
sat mange ting, der kunne
gøres bedre i samspillet mel-
lem Grønland og grønlænder-
husene i Danmark, mener den
nye leder af Grønlændernes
Hus i København.
- Vi bruger alt for meget tid
på at holde os orienteret om
udviklingen i Grønland. Jeg
så gerne, at de grønlandske
huse modtog flere og bedre
informationer. Når vi udleve-
rer pjecer, turistbrochurer
eller hvad det nu kan være,
føler vi os ikke trygge ved, at
vi også udleverer det nyeste,
siger Inger Bruun, der også
gerne så, at man fik bedre
mulighed for at finansiere
medarbejder-rejser til Grøn-
land, så den afgørende kon-
takt til moderlandet hele tiden
plejes.
Af Christian
Schultz-Lorentzen
M »4%SgS-siEiS®
g 111 nn §£
Inger Bruun kalaallinik siunnersuisarfimmi 1973-imi
aallartimmalli kalaallit attaveqaataasartut sulineranut
pingaaruteqarluarsimapput. Aana atorfinikkami aappaa-
guani Danmarkimi attaveqarfiusartut assileqatigigai.
De grønlandske kontaktpersoner spillede en afgørende rolle
for Inger Bruuns virke, da hun begyndte i det Grønlandske
Rådgivningscenter i 1973. Her er hun fotograferet med
kontaktpersonerne i Danmark året efter sin ansættelse.
ASSrFOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO ASSVFOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PHIVATFOTO