Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 03.09.1998, Blaðsíða 19
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 3. SEPTEMBER 1998 • 19 godt. Mange knækkede nak- ken, og det var der flere grun- de til. En del havde været i Danmark i et år som barn, og havde derfor alt for høje for- ventninger til virkelighedens realiteter. Som voksen i Dan- mark var der ikke det samme apparat til at støtte og flere gik til grunde. - I »Pooq« kom vi først i kontakt med de unge, når de var droppet ud af uddannel- sessystemet. I modsætning til idag, hvor vi dog har mulig- hed for at få dem hjem til Grønland, hvis det går galt, var mulighederne betydelig ringere dengang. Hvis de hav- de brugt deres billet, var de i stor risiko for at strande, med mindre vi kunne få dem hjem med KGH. Her kunne de spa- re udgiften til billetten ved at arbejde på skibet undervejs, og det var faktisk den mest anvendte hjemsendelsesmeto- de dengang. - Nogen kom således hjem til Grønland igen. Andre er stadig i Danmark. Og så er der dem, der simpelthen gik til grunde. - Den anden gruppe vi var i kontakt med, var grønlandske kvinder, der i Grønland havde giftet sig med udsendte dan- skere. Manglende sprogkend- skab og uvidenhed om danske forhold og normer, førte til ensomhed og skilsmisser, hvor kvinderne ofte mistede forældreretten til deres børn. Blandt andet på grund af dan- ske fordomme om, at alle grønlændere drak og levede et ustabilt liv. I flere tilfælde har jeg endda måtte over- bevise kvindernes egne advo- kater om, at der altså er skoler og uddannelsesmuligheder i Grønland, fortæller Inger Bruun, som gennem årene har set en tydelig ændring i det sociale faldgruppe-mønster. Mere målrettet - De unge er i dag meget mere målrettede med deres ud- dannelser og med at komme hjem igen. Og det er jo fint. Et af formålene med vor uddan- nelsesvejledning er netop, at der er en rød tråd til Grøn- land. - Men de grønlændere, der stadig strander i Danmark, og som i gennemsnit er ældre i forhold til tidligere, har nøj- agtig de samme problemer. Det vil sige ensomhed, sprog- vanskeligheder, ukendskab til danske samfundsforhold og spiritusproblemer. - Har man problemer af en eller anden art, er det nemme- re at gemme sig i en stor by. Det gælder ikke mindst de HIV-smittede, som vælger at lade sig undersøge hernede. Når lægerne konstaterer deres sygdom, bliver de ofte boen- de i Danmark, hvor de isole- rer sig mere end nogen andre grønlændere, fortæller Inger Bruun. Bedre information Efter endt arbejdsdag tager hun S-toget til Virum, hvor hun bor sammen med sin mand, der arbejder som jurist. Børn er det ikke blevet til, men det nyder søsteren Elisa- beths børn så ekstra godt af. Når der skal slappes af, sker det gerne med en god bog. På top ti-listen over kær- komne fritidssysler er også teaterforestillinger, kunst- udstillinger, afluring af hjem- mecomputerens indretning, udlandsrejser, fotografering og afslappende kreativitet ved kogegrydeme, der gerne må simre med grønlandsk mad som lam, rensdyr samt sæl- og hvalkød. Det er her batterierne lader op. Og det er der god brug for. Der er fort- sat mange ting, der kunne gøres bedre i samspillet mel- lem Grønland og grønlænder- husene i Danmark, mener den nye leder af Grønlændernes Hus i København. - Vi bruger alt for meget tid på at holde os orienteret om udviklingen i Grønland. Jeg så gerne, at de grønlandske huse modtog flere og bedre informationer. Når vi udleve- rer pjecer, turistbrochurer eller hvad det nu kan være, føler vi os ikke trygge ved, at vi også udleverer det nyeste, siger Inger Bruun, der også gerne så, at man fik bedre mulighed for at finansiere medarbejder-rejser til Grøn- land, så den afgørende kon- takt til moderlandet hele tiden plejes. Af Christian Schultz-Lorentzen M »4%SgS-siEiS® g 111 nn §£ Inger Bruun kalaallinik siunnersuisarfimmi 1973-imi aallartimmalli kalaallit attaveqaataasartut sulineranut pingaaruteqarluarsimapput. Aana atorfinikkami aappaa- guani Danmarkimi attaveqarfiusartut assileqatigigai. De grønlandske kontaktpersoner spillede en afgørende rolle for Inger Bruuns virke, da hun begyndte i det Grønlandske Rådgivningscenter i 1973. Her er hun fotograferet med kontaktpersonerne i Danmark året efter sin ansættelse. ASSrFOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PRIVATFOTO ASSVFOTO: NAMMINEQ PIGISAQ/PHIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.