Són - 01.01.2015, Side 136

Són - 01.01.2015, Side 136
134 HAukur Þorgeirsson Olsen, Magnus (útg.). 1906–1908. Vǫlsunga saga ok Ragnars saga loðbrókar. S.T.U.A.G.N.L. Kaupmannahöfn. Ragnar Ingi Aðalsteinsson. 2010. Tólf alda tryggð. Athugun á þróun stuðla- setningar frá elsta þekktum norrænum kveðskap fram til nútímans. Hugvísindastofnun, Reykjavík. Rask, Erasmus Christianus. 1818. Edda Sæmundar hinns fróda. Collectio carminum veterum scaldorum Sæmundiana dictam. Holmiæ. Resen = Petrus Joh. Resenius. 1665. Ethica Odini pars Eddæ Sæmundi vocata Haavamaal unà cum ejusdem appendice appellato Runa Capitule à multis exoptata nunc tandem Islandicè in lucem producta est. Havniæ. Teresa Dröfn Njarðvík. 2015. Hávamál í Akrabók. Samanburður á tveim eftir- ritum Hávamála frá 18. öld. Óprentuð ritgerð. Wills, Tarrin og Stefanie Würth. 2007. Hugsvinnsmál. Í Skaldic Poetry of the Scandinavian Middle Ages VII (ritstj. Margaret Clunies Ross), bls. 358–449. Brepols, Turnhout. Þórdís Edda Jóhannesdóttir. 2012. Sigurdrífumál og eyðan í Konungsbók eddukvæða. Gripla 23:287–317. Þórður Tómasson. 1971. Hugað að Hávamálum. Goðasteinn 10:46–48. A B S T R A C T Professor Resen’s Hávamál The oldest edition of hávamáL, printed by P. H. Resen in 1665, has a text which is significantly different from that of the only medieval witness, the Codex Regius. The order of the stanzas is especially divergent in a way reminiscent of independent recordings from oral tradition. Scholars have flirted with the idea that Resen’s text was not derived from the Codex Regius but from another medieval version. While this idea is initially attractive a closer examination reveals its weaknesses. I suggest instead that Resen’s text is indeed derived from the Codex Regius but not entirely through a written transmission. Someone may have learned hávamáL by heart and later written the poem down from memory. This would explain the different order of the stanzas and the variant readings which seem uncharacteristic of scribal transmission. Quotations of hávamáL by Björn á Skarðsá in writings dated to 1626 and 1642 are related to Resen’s text so this version of hávamáL must have existed already in the early 17th century. Resen’s text is interpolated with a stanza from sigrdrífumáL and some material from hugsvinnsmáL and vafÞrúÐnismáL. This is further evidence that Icelandic scholars were making use of texts from the Codex Regius before bishop Brynjólfur Sveinsson obtained it in 1643.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194

x

Són

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Són
https://timarit.is/publication/1139

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.