Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.01.1971, Qupperneq 21

Skírnir - 01.01.1971, Qupperneq 21
SKÍRNIR ATHUGASEMDIR UM EYRBYGGJU 19 meS Arnkeli. Skýrast verSur þetta í lokaþætti samskipta þeirra, þeg- ar Arnkell verst ofurefli einn saman og fellur aS lokum fyrir mönn- um Snorra. Þar hlýtur samúSin aS vera hans megin, alveg eins og lesendur eru allir á bandi þeirra Gunnars á HlíSarenda eSa Gísla Súrssonar þar sem þeir verjast einir og falla fyrir ofurefli. Á hinn bóginn verSur ekki sagt aS Snorra sé nokkurs staSar borin illa sagan. Helzt væri e. t. v. hægt aS leggja honum til lasts er hann gerist stuSn- ingsmaSur Þórólfs bægifóts í vondu máli, en annars breytir hann jafnan svo sem höfSingja ber. ÞaS er ekkert einsdæmi í fornum sögum, og sýnir raunsæi þeirra, aS góSir drengir neyti aflsmunar til aS sigrast á andstæSingi. Lítill vafi getur leikiS á því aS höfundur Eyrbyggju hafi séS þaS fyrir aS samúS alls þorra áheyrenda eSa lesenda sögu hans mundi snúast meS Arnkeli. Hitt er óvissara hvar hans eigin samúS hefur veriS. Svo mikil áherzla er lögS á aS sýna vit Snorra óg hæfni til aS koma vilja sínum fram aS höfundur hlýtur aS hafa metiS þetta mikils. Þegar Snorri stendur yfir höfuSsvörSum Arnkels er aS vísu lítill frægSarljómi yfir honum, en hann lifir þó og er voldugri en áSur. Arnkell hefur getiS sér góSan orSstír, en hann er jafndauSur fyrir því. Þeir sem hertir voru í valdabaráttu Sturlungaaldar hafa fráleitt taliS neinn ódrengskap felast í því þótt Snorri neytti liSsmunar viS Arnkel. Svo metnaSarfullur höfSingi sem Snorri gat ekki þolaS jafn ríkan mann og Arnkel aS heita mátti í túnfætinum hjá sér. Þegar Snorri gerSi samning um Krákunesskóg viS Þórólf bægifót, er ólík- legt aS hann hafi eingöngu látiS stjórnast af löngun til aS eiga þessa skógarspildu. Hann hlýtur aS hafa séS fyrir aS samningur þessi mundi leiSa til árekstra viS Arnkel, árekstra sem aS lokum gætu gefiS tilefni til aS rySj a honum úr vegi. Hetjurómantíkin sem Arnkell er góSur fulltrúi fyrir og vafalaust hefur lifaS góSu lífi á Sturlungaöld, gat komiS sér vel þegar stappa þurfti stáli í óbreytta liSsmenn og fá þá til aS leggja líf og limi í hættu án þess aS eiga von á verulegum ávinningi. En höfSingjum þessa tímabils var fullljóst aS þess háttar viShorf dugSu ekki í bar- áttunni um auS og völd. Arnkell og Snorri eru því fulltrúar tvenns konar lífsviShorfa. ViShorf Arnkels er fornt, lifir meSal lægri stétta, en er höfSingjastéttinni ónothæft. Snorri er hins vegar fulltrúi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.