Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 1

DEN UNGE GRØNLÆNDERINDES UDDANNELSE eller:
KAN MILIEUETS INDFLYDELSE I SKOLEN ALLEREDE M/ERKES I GRØNLAND?
(Af efterskoleforstander M. Gam.)
Pigeskolen i Egedesminde har nu været i
gang i 10 aar. Det kan vist derfor med rette
paapeges, at nu er tiden ved at være inde fol-
en undersøgelse af, hvad der med denne skole
er naaet heroppe.
Det er tidligere her i bladet blevet fremført,
at vi let kunde fylde lige saa mange pige- som
drengeefterskoler. Maaske, men ogsaa kun
maaske. Foretagne undersøgelser viser, at piger-
ne endnu staar tilbage for drengene i børneskolen
heroppe — lige saa meget tilbage, som piger i
almindelighed er foran drenge derhjemme — i
hvert fald i underskolen. I Grønland er det
især i regning, at drengene er et hestehoved for-
an pigerne.
Helt oppe i efterskolen mærkes dette for-
hold. Skønt pigerne er taget fra hele landet,
og drengene her i Egedesminde kun fra Nord-
grønland, saa viser det sig, hold efter hold, at
drengene er dygtigere end pigerne. Det har dog
for enkelte pigeholds vedkommende, især de
første aar, vist sig, at de kunde klare sig over
for drengene. Nu er det som regel drengene,
der er de dygtigste — hvad nu grunden kan
være.
Man har fremført, at milieuet har en meget
stor, maaske afgørende indflydelse i skolen, ef-
terskolen vel især, i Grønland. Milieuet, børne-
ne vokser op i, vil naturligvis have sin store ind-
flydelse paa hele deres forestillingskreds og den
ballast, de medbringer, den dag de begynder i
den nye verden: skolen. Men det er ikke for-
klaring nok. Jeg har foretaget en grov under-
søgelse af det elevantal, der gennem 14 aar har
været her paa skolen. Af disse omtrent 300
unge grønlændere har ca. 120 været piger. Alle
hjemmene, de er kommet fra, kender jeg ikke,
men jeg har dog et begreb om, hvorvidt det
ene eller det andet hjem kan henregnes til »go-
de« eller »mindre gode hjem«. Man kunde
passende i denne forbindelse tale om plus- og
minus-milieu. Ved plus-milieu skal forstaas,
at vedkommende hjem kan give børnene en
saadan opdragelse, at det hjælper dem senere,
naar de f. eks. kommer paa efterskole. Ved
minus-milieu skal forstaas, at børnene hjem-
mefra ikke kan forventes at have nogen videre
ballast, der kan gavne dem i skolen.
Det viser sig ved denne ret grove undersø-
gelse, at det forholder sig, som man kunde ven-
te sig det: for pigernes vedkommende gælder
det, at af de hjem, hvorfra de kommer, kan