Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 3
Nr. 8 GRØNLANDSPOSTEN 87 Ovenstaaende tal viser formentlig, at man, naar det gælder Grønland, maa være lidt for- sigtig i sin bedømmelse af milieuets indflydelse i skolen — endnu! Der er nemlig ikke den stands- forskel, som findes i andre lande. Børn af alle klasser omgaas hinanden, gaar i samme skole, leger de samme fangerlege i det fri. Der er ik- ke uhyggelige haggaardskvarterer med usundt og trist barneliv og ikke finere kvarterer, hvor- fra børnene kan have en ekstra gave med fra hjemmet i form af værdifuld opdragelse, baade i eget og i kammeraters hjem. Men efter som udviklingen skrider frem i Grønland, vil klas- seskel ogsaa komme frem, og til den tid vil man sikkert klarere end nu kunne paapege milieuets indflydelse i opdragelsen, ja, paa børnenes hele aandelige indhold, og da vil denne indflydelse antagelig kunne mærkes mere i skolen, end det nu er tilfældet. Det er blevet fremført her i bladet, at del- let kunde fyldes lige saa mange pige- som dren- geefterskoler. Maaske vilde det ikke blive saa let endda. Tilgangen til den nuværende pige- skole er stor nok. Men dog er der kun om- kring 30 tilmeldelser til hvert hold. Et par gan- ge har der været over 40. Men iøvrigt er det ikke saa lige til at besvare dette tilgangsspørgs- maal, da der vel nok vilde melde sig flere, hvis der var nærmere til skolen, skønt det ser ikke ud til, at afstanden spiller nogen større rolle, idet vi altid har forholdsvis flest indmeldelser fra Julianehaab. Hvad er da egentlig maalet med pigeskolen i Egedesminde? Det er ikke at uddanne jorde- moder- og lærerindeemner i første række. Men det er gaaet saadan, at lægerne meget gerne vil have jordemoderelever fra efterskolen, da de kan lidt dansk, har bedre betingelser for at forstaa jordemoderundervisningen og har tilegnet sig en vis personlig renlighed. Der er som re- gel større efterspørgsel, end vi kan tilfredsstille. Dette kan vel opfattes som en anbefaling for skolen. Man prøvede at lade nogle af pigerne faa lidt videregaaende undervisning paa kateket- skolen i Egedesminde, men erfaringerne har vist, at man skal være lidt forsigtig med at gaa for vidt i denne retning: at lade alt for mange blive lærerinder. Nej, det har slet ikke været hensigten med opholdet paa pigeskolen, at dette skulde efter- følges af en fast ansættelse. Men det praktiske liv har altsaa set en chance for at faa bedre emner til de forskellige stillinger for kvinder i det grønlandske samfund og har krævet disse piger. — Den egentlige hensigt med pigeskolen var „o/ faa den unge. (jrønlænderinde med", at give det nye Grønlands hustru og moder en vis uddannelse og opdragelse. Om vi har fejlet her, kan vel ikke ses endnu. Men forkert er det at sige, at pigerne ikke faar anden undervisning, end den drengene faar. De faar i det væsent- lige den samme undervisning i de almindelige fag, daglig flere timer. I samme tid har piger- ne praktisk arbejde under en dygtig økonomas vejledning: rengøring, madlavning og bagning, særlig vedligeholdelse af eget tøj og tillige skind- arbejde. De lagrer orden og personlig hygieine. Men alt dette er ikke nok. Vi maa stadig kræ- ve mere. Dette krav kan omfatte særlige hus- moderskoler og maaske en virkelig lærerinde- uddannelse. Men ved siden af maa der stadig være en skole, byor den almindelige videregaa- ende undervisning kan faas, saa kvinden i al- mindelighed ogsaa kan være med i det frem- tidige opbyggende arbejde i Grønland. Om det saa skulde vise sig nødvendigt at oprette endnu en pigeskole, — ja saa skulde det kun glæde en, der kender en saadan gennem 10 aar, da det ogsaa vilde slaa fast, at tanken om pigeskolen og kvindeuddannelse i Grønland ikke har været helt forkert, og at den maade, bvorpaa tanken har været gennemført hidtil, ik- ke har været helt forfejlet. Skibsinspektør i Grønland. Skibsfører N. C. Westmar er beskikket til in- spektør for de grønlandske togtefartøjer, motor- baade og andre baade, hvilket hverv omfatter tilsynet med disse fartøjers skrog, master, rig- ning, sejl, ankre, kæder, fortøjningsmaterialer og navigationsmidler. Hvervet omfatter endvidere tilsyn med sø- mærker i Grønland.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.