Grønlandsposten - 16.08.1942, Blaðsíða 4

124
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11
er rejst paa en planeret grund foran kirken.
Det er en varde, hvis sten grønlænderne selv
har hugget til. Paa forsiden er anbragt en
bronceplade med indskriften: »Han elskede
Grønlænderne, lærte dem om den levende Gud,
levede sammen med dem i alt, var Fangernes
lige i Mod og paa Havet, underviste de lærde
om vort Lands Dyr og dets Sprog.« Ligeledes
indviedes samme dag det nye forsamlingshus,
der er blevet bygget og betalt af befolkningen
selv. Denne bygning vil om 200 aar staa som
et minde om vor generation.
Alle de resultater, som vi kunde glæde os
over at mindes paa højtidsdagen, skyldes Dan-
marks arbejde for os, — derfor tjener det Dan-
mark til ære, hvad der er naaet ved Frederiks-
haab gennem de svundne 200 aar!
Bjørn i Melvillebugten.
I et tidligere nummer af Grønlandsposten
bragte vi en beretning om hr. Faust’s Grønne-
dalshytte-bjørn. Vi har med sidste post nordfra
modtaget en ny, paa sin vis noget mindre even-
tyrlig, beretning om en bjørnejagt fra den anden
ende af landet.
Hr. Lund-Drosvad, udstedsbestyrer i Prø-
ven, Upernavik, var i sidste halvdel af marts
taget nordover for at se til nogle udlagte depo-
ter. Den 20. om aftenen teltede han og hans
grønlandske rejsefælle paa næsset syd for Kap
Seddon i Melvillebugten og gik til ro efter den
sædvanlige hundefodring, madlavning med mere.
Ft par timer efter vækkedes Drosvad af sin part-
ner, der hviskede, at hundene var begyndt at
gø og maaske havde mærket bjørn.
Hr. Drosvad fik gnedet søvnen af øjnene og
kiggede ud gennem teltdøren, hvor han til sin
rædsel, eller var det maaske glæde, saa en hvid
fremtoning staa en ca. 15—20 m oven over tel-
tet og tog skøn over de halsende hunde. Her
var gode raad dyre, for riflerne havde man la-
det ligge ude paa slæderne, men i en fart var
Drosvad ude af teltet og fik sin riffel frigjort og
skydeklar. Saa godt det lod sig gøre i den maa-
neløse nat, tog han sigte gennem den blege,
vuggende taage — og gav ild. Dyret sprang
med forbavsende behændighed tre til fem favne
frem og stod saa igen stille umiddelbart over
teltet og det ene spand hunde. Drosvad var
ikke sen til at fyre paa ny — med det resultat
at bjørnen vendte front mod ham og kom ku-
rende ned over skraaningen med kurs mod tel-
tet. Endnu mens den var i fart, faldt det tredie
skud, og dyret rullede rundt og havnede ved
siden af teltet med forpoterne inde over dette.
Først paa dette tidspunkt havde ledsageren
faaet sine beklædningsgenstande fundet frem i
det mørke telt, og med ham i teltdøren udveks-
ledes følgende replikker:
— Skød du den?
— Ja!
— Men hvor er den da?
— Der —, sagde den stolte bjørnejæger til-
pas overlegen og triumferende, dog ikke mere
sikker, end at han stadigt stod og pegede paa
bjørnen med den skudklare riffel. Bjørnen blev
dog, hvor den var; fra hals og bryst sivede det
varme blod bort i sneen.
Det ene hundespand blev nu efter nordlæn-
dingernes skik løst og fik lov til at slide i hjør-
nepelsen. Det andet hundespand havde imid-
lertid strammet knuderne saaledes, at det var
umuligt at faa dem op, saa dette spand maatte
nøjes med at se de andres lystighed.
Klokken var paa dette tidspundt godt 11,
og for at dyret ikke skulde fryse stiv i den
haarde kulde, tog man straks fat paa at flaa og
flænse det i skæret fra en lommelygte. Det vi-
ste sig at være en ung han af størrelse som en-
fuldvoksen hunbjørn.
Men den følgende morgen, da man af spo-
rene kunde undersøge, hvoifra dyret var kom-
met, viste det sig, at der havde været to bjørne.
Den anden bjørn havde travet langs isfoden og
var først standset 3—4 meter fra det andet hun-
despand, der var tøjret paa isen. Det viste sig
nu, at hundene i dette spand i vild iver havde
opkradset isen under forsøg paa at komme løs.
Dette var kun ea. 25 meter fra teltet, men bjør-
nen var vendt om og havde i strakt gallop søgt
sydover tilbage til den nærliggende bræ. Var
man blevet opmærksom paa den i tide og hav-
de skaaret hundene løs, var den sikkert kommet
til at gøre sin mindre forsigtige søn følgeskab
paa rejsen til de evige jagtmarker.
Folkene ved bopladsen Karusulik og di-