Grønlandsposten - 16.08.1942, Blaðsíða 5

Nr. 11
GRØNLANDSPOSTEN
125
striktslæge Bjarnov, som just passerede for nord-
gaaende, deltog i gildet, som den 21. om afte-
nen — hvem ved for hvilken gang — paany
lod fed bjørnekøds-em perle paa »Bjørneborgs«
minderige vægge.
»Bjørneborg«, som oprindelig blev bygget
som støttepunkt for rejsende ekspeditionsfolk og
Kap Yorkere paa handelsrejser til Upernavik-di-
striktet, efter at »Den litterære Grønlandsekspe-
dition« havde genaabnet den gamle vandrevej,
laa oprindeligt paa Inugsulik syd for Holms 0,
men er nu, hvor Upernaviks distrikt er udvidet
helt op til Blochs 0 (Karusulik), flyttet op til
det nuværende sted, ca. 1 km. fra denne den
nordligste boplads i Vestgrønland.
Torskefiskeriet ved Vestgrøn-
land 1942.
Som meddelt i Grønlandsposten Nr. 9 teg-
nede Torskefiskeriet ved Grønlands Sydvestkyst
særdeles godt, idet der ved de sydgrønlandske
Indhandlingspladser var særdeles stor Indhand-
ling, medens Nordgrønland endnu ikke havde
paabegyndt Fisketilberedningen.
Nu er denne Landsdel ogsaa kommet med,
idet de seneste Rapporter viser, at Fisken om-
kring Midten af Juli naaede op i de nordlige
Farvande.
De ved Centralkontoret modtagne Indberet-
ninger meddeler følgende Indhandlingstal pr. 15.
August for hele Vestkysten:
Julianehaab Distrikt 1,089,000 kg
Frederikshaab — 415,(KM) -
Godthaab 582,000 -
Sukkertoppen 890,000 -
Holsteinsborg — 878,000 -
Egedesminde — 384,000 -
Christianshaab — 188,000 -
Jakobshavn — 49,000 -
Ialt: 4,475,000 kg
Som det fremgaar heraf, er Fiskeriet stadig
godt i Sydgrønland, og der er ingen Tegn til, at
Fisken er ved at trække bort. Salt er ogsaa
kommet til Landet og mere ventes, saa forelø-
big synes Udsigterne meget lyse for dette grøn-
landske Hovederhverv.
A. Malmquisl.
En samtale.
Der er nu noget hyggeligt ved Sukkertop-
pen, selvom der er noget sammen- og indeklemt.
Mange af tjenestemandsboligerne svarer meget
godt til det almindelige billede af kolonien. Der
er ikke mange kvadratmeter gulvplads at boltre
sig paa. — Her sidder vi to ganske almindelige,
smaa mænd i hver sin stol med knæene mod
hinanden og snakker sammen i en saadan lej-
lighed. »Fylla« ligger paa havnen. Det er ef-
ter arbejdstid. »Grønlandsposten« er kommet,
og vi har begge læst den. Og emnet kommer
igen til diskussion. »Emnet« er »Grønlands-
posten«. og »igen« siger, at emnet tilsyneladen-
de viser sig atter og atter i samtalernes løb. Den
interesse, der opstaar omkring et blad, er be-
stemmende for, om det skal slaa an.
— Det har det gjort udmærket her i Suk-
kertoppen — mig bekendt. Der har ogsaa væ-
ret meget godt stof. Men jeg synes nu, der
mangler noget.
Det er ikke ret mange fra handelsstanden,
der har skrevet i spalterne.
— Netop! Det er en mangel. Vi i Godthaab
er kommet til at skrive lidt rigeligt i begyndelsen;
men det har sine grunde. For det første vilde
vi slutte op om foretagendet i starten, for det
andet havde vi noget paa hjerte (og har det
stadig), og for det tredje bor vi paa trykkeste-
det, saa noget skrivebordssmuld kan nemt ryge
ind i spalterne, specielt, naar redaktionen er i
stofmangel. Men vi vil ikke være de eneste.
Og heller ikke skal det især være kirke- og sko-
levæsnets penne, der skriver.
— Fennen sidder løst i lommen paa jer;
men det gør nu ikke saa meget. Det er bare
os andre, der godt kunde trække »sværdet« lidt
oftere »af balgen«.
— Jamen, hvorfor gør I det saa ikke?
— Tja, det er jo ikke saadan at svare paa.
Det maa jo være vanskeligere for handlens folk