Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 4

208
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
tidens løb faaet samme skæbne, som her des-
værre blev Beiisen og Frantzen til del.
Vi gengive1- nedenunder uddrag af nogle bre-
ve fra Ivigtut, skrevet af de to omkomnes kam-
merater.
Ivigtut, den 18. November.
Søndag d. 8. November forsøgte Ivigtutar-
bejderne Poul Beiisen, Egon Frantzen og Jens
Haahr at spadsere fra Ikahylten til Ivigtut. Al-
mindeligvis sendes der fra Brudet Baad ud til
alle Jagthytter for at afhente de Folk, der har
Rævefælder eller anvender deres Jagtdag eller
Søndag til en Udflugt. Men meget ofte tager
man Turen til Fods for, som der siges, at »faa
lidt frisk Luft i Lungerne«. Ogsaa i dette Til-
fælde ønskede 'de 3 Mand at spadsere hjem med
Beiisen som Fører, idet de 2 andre Folk næppe
havde gaaet Vejen tidligere. Imidlertid kom der
efter deres Afgang en kraftig Blæst med Snefog,
vel næppe saa stærk at den under nogen Form
gav Grund til nogen Art af Ængstelse i Ivigtut,
idet man her antog, at de 3 Fældefolk var gaa-
et tilbage til Hytten.
Næste Dag sendtes der en Baad ud for at
afhente dem, men da Baadføreren ikke kunde
gaa fra Baaden, og ingen viste sig fra Hytten,
antog han, som meget rimeligt var, at de var
gaaet hjem næste Dag og maaske nu var naaet
hjem. Imidlertid ankom de ikke om Aftenen.
Atter sendtes der en Baad derud Tirsdag med
en Mand, der kendte dette Terræn særlig godt,
nemlig Tømrer og Dykker Thyge Johansen, som
gik i Land og fulgte deres Spor i Sneen i ca.
21/2 Time. Det vakte ikke ringe Opmærksom-
hed, da Baaden kom tilbage med disse Nyhe-
der, og saa sent som Kl. 18 var de ikke ankom-
met til Ivigtut. Brudets Ledelse startede en
Ekspedition af Arbejderne for at eftersøge de 3
Kammerater, og paa Ski med det allernødven-
digste Udstyr ilede Patrouillen ud i Mørket Kl.
ca. 20,30 over det Terræn, hvor man formente,
man kunde møde dem eller træffe deres Spor.
Ekspedionen bestod af 13 Mand inclusive Ivigtuts
Læge Dr. Børge Mogensen. Samtidig sendtes
private Baade ud langs hele Kyststrækningen,
der omgiver Ivigtut og Omegn. Senere startedes
en ny Patrouille med Retning fra Grønuedal
imod Høje Laksenæs. Desværre vendte denne
ogsaa hjem uden Resultat.
Onsdag Eftermiddag begyndte en Snestorm
af voldsom Styrke, og denne rasede hele Natten
indtil om Morgenen Kl. ea 4, hvor den slog
over til Regn. Først Kl. 6,30 havde Elementer-
ne raset ud. Det er ganske forstaaeligt, at en-
hver, der var tilbage i Ivigtut frygtede det værste
for, hvorledes det var gaaet Ekspeditionen, som
om Natten havde camperet oppe i Fjeldenes
Storm og Kulde, alle kun forsynet med tynde,
lette Soveposer. Torsdag Kl. 16,30 vendte alle
Deltagerne heldigvis hjem, alle i Behold — de
havde et Resultat med hjem — et yderst trist
Budskab. Langt oppe i Fjeldene havde de fun-
det Poul Beiisen — frosset ihjel. De havde
konstateret det, som man ikke havde haabet
var en Kendsgerning. Endnu mere overrasken-
de var det at faa at vide, at Jens Haahr var
reddet af et andet Eftersøgningshold, der havde
fundet ham i Hytten inde i den saakaldte Lak-
sebund. Haahr havde Forfrysninger i begge
Hænder og Fødder og kom øjeblikkelig under
Lægebehandling paa Sygehuset, hvor Dr. Mo-
gensen, forkommen og træt, straks tog ham un-
der Behandling. Haahr kom hurtig saa meget
til sig selv, at han kunde give en Forklaring
paa, hvad der var sket.
1—D/a Time efter at de havde forladt Ika-
hytten var Poul Beiisen faldet i Vandet i en Elv,
men mente ikke, han af den Grund behøvede at
vende tilbage til Hytten, men fortsatte ufortøvet.
I Snevejret var de gaaet vild af Vejen til Ivig-
tut og var kommet ned i en Kløft, som vel er
en ca. 30 km lang, og som det ikke midtvejs
er muligt at komme op af igen. I Haab om, at
den snarlig fik Ende, saa de kunde se Ivigtut
fra Fjeldene, havde de fortsat. Kulden anslaas
til at have været mellem 10—15 Graders Celc.,
og det vaade Tøj fik snart Kræfterne til at ebbe
ud hos Beiisen, som ellers var en yderst kraftig
ung Mand. Han blev som lam i begge Ben, og
hans to Kammerater havde paa den bedste Maa-
de støttet ham, indtil han helt maatte opgive
at gaa længere.
De lagde hans Hoved paa en Rygsæk, og
da hans Vindjakke ikke gav nogen nævnevær-
dig Varme, havde Haahr svøbt ham ind i sin
varme Skindjakke. I Fællesskab rullede og gned