Grønlandsposten - 01.01.1943, Blaðsíða 2

2
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Til Grønlandspostens læsere.
(Nytaarshilsen i radioen 1. nvtaarsdag.)
Kære lyttere og læsere i nord og syd og øst —
fra Thule til Scoresbysund. — I et helt aar har jeg
nu som Radioavisen eller Grønlandsposten hen-
vendt mig til Dem — maaske maa jeg da i dag
være lidt mere personlig og sige et par ord fra
ven til ven, fra landsmand til landsmand.
Først af alt vil jeg gerne bringe Dem min
hjerteligste tak for det aar, der er gaaet — og
for den interesse, hvormed De allesammen har
fulgt mig gennem Radioavisen og Grønlandspo-
sten. Og tak for den interesse, hvormed Grøn-
landsposten er blevet modtaget overalt. Ofte har
denne givet sig udslag i kritik, men netop der-
igennem er vejen hele tiden blevet holdt aaben
fremefter — til fornyelse og forbedring — og
det skulde den gerne fortsat være til fremdrift
for og forstaaelse imellem os alle.
— — Et nyt aar staar foran os — et nyt
aar skal vi igennem — adskilt fra vort hjem —
fra Danmark.
-----Et sted har Selma Lagerløf sagt, at
den, der skal leve sit liv i ensomhed, maa have
mange smukke minder at leve det paa.
Har vi det?
Er det, vi fik med paa vejen hjemmefra af
smukt og godt for snart fire aar siden eller me-
re, nok til, at endnu et aar kan leves derpaa i
Grønlands ensomhed?
Det er et spørgsmaal, vi hver for sig per-
sonligt maa besvare, og i vort svar maaler sig
dybden i vor danskhed.
-— Jo, — det er i sandhed stort og smukt
og godt, det som Danmark gav os med paa vej-
en. — Det var nok til os selv, nok til, at vi har
kunnet give det videre til vore og Grønlands
børn — nok til, at ogsaa de kan leve det nye
aar derpaa; — thi det maa vi aldrig se bort fra,
at det er og bliver vor vigtigste opgave her —
at bevare Grønland og den grønlandske befolk-
ning indadtil og udadtil, helt og udelt dansk.
Det venter Danmark af os i dag.
Er yi blot altid vaagne overfor dette, da er
det ogsaa godt engang imellem at sende tanker-
ne hjemefter — vi gør det vist hver for sig saa
tit, saa tit, og ønsker, at vi var med til at dele
deres kaar, enten de er onde eller gode. Vi ved,
der sker meget derhjemme af ondt og uvant,
noget som uvægerligt maa sætte sit præg paa
alle, og alligevel kan vi ikke slippe haabet at
møde vore kære igen snart, sunde, livsglade og
lykkelige, som da vi forlod dem for snart man-
ge aar siden.
Som vi gør det heroppe, tør og maa vi og-
saa tro, at de derhjemme hver især gør det hed-
ste for at holde modet og humøret oppe og
komme igennem denne svære tid — og lad mit
oprigtigste nytaarsønske være, at det nye aar
igen maa føre os sammen — og at gensynet
maa blive lykkeligt og varigt for hver enkelt —
for Danmark og Grønland.
Christian Vibe.
Til Læge- og Sundhedsvæsen.
Ved Aarets Begyndelse er jeg glad ved paa
denne Maade at kunne sende en hjertelig Hilsen
her fra Godthaab til alle Kolleger, Sygeplejersker
og Hjælpere indenfor Landets Sundhedsvæsen
med Ønsket om, at det nu paabegyndte Aar
maa glide jævnt og roligt ogsaa for os i vort
Arbejde til Gavn for de Mennesker, vi er sat til
at hjælpe, om hvor Hjælp er nødvendig. Jeg vil
kun sige, at vi skal være glade ved, saa hæder-
ligt og godt sidste Aar og Tiden inden er forlø-
bet sundhedsmæssigt for Landet. Vi har været
praktisk talt fuldstændig forskaanet for alvorlige
Epidemier; der har nok været langvarige katar-
rhalske- og Influenzaepidemier, men de har væ-
ret til at overse og er i det store og hele forlø-
bet uden alt for mange Komplikationer.
Vi indenfor Sundhedsvæsenet er taknem-
melige over, at vi saa ganske uforandret har
kunnet passe vort Arbejde inden for de forskel-
lige Grene; vi har praktisk talt været forsynet
med alt nødvendigt til dette Arbejde, og vi paa-
skønner, at vore Rekvisitioner er ekspederet saa
godt og næsten altid efter vort Behov og Ønske,
hvad sikkert ikke er sket uden Overvindelse af
betydelige Vanskeligheder.
Jeg føler Trang til at udtale Taknemmelig-
hed over, at den indfødte Befolkning er holdt
fri for Indførelse af Sygdomme, nye og alvorlige
for Landet, og jeg er glad ved at kunne sige, at