Grønlandsposten - 01.01.1943, Blaðsíða 10

10
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Hvad vi ved fra Danmark.
Hans majestæt kong Christians nytaars=
tale den 1. januar 1943.
(Nedskrevet efter Københavns radio — derfor
ikke ordret gengivet).
Atter er der hengaaet et alvorligt aar for
vort land. Jeg føler, vi er fælles i ønsket om
et lykkeligere 1943.
Jeg føler deltagelse for alle dem, der har
mistet deres paarørende til lands eller til søs.
Alle dem, der har vist mig deltagelse eller
sendt [mig blomster under min sygdom, sender
jeg min hjerteligste tak — og tak til lægerne og
sygeplejerskerne, der bar plejet mig.
Jeg haaber, jeg snart er rask igen efter mit
uheld og kan genoptage mit vanlige liv.
Til alle landsmænd sender jeg min hjerte-
ligste hilsen.
Regeringens nytaarstale ved landbrugs=
minister Bording.
(Nedskrevet efter Københavns radio — forsøgt
gengivet efter indhold, ikke ordlyd, og noget er
gaaet tabt.)
Som helhed maa talen karakteriseres som
præget af dyb alvor og liden optimisme.
Ministeren indledte med at sige, at julens
budskab om fred paa jord ikke var let at faa
passet ind i nuværende forhold. Han gav saa
en oversigt over aaret 1942, som havde været
rigt paa store og omvæltende begivenheder, ikke
blot ude i den store verden, men ogsaa i vort
eget fædreland, Danmark.
Aaret havde baade haft lyse og mørke sider,
lyse sider i relativ forstand, vel at mærke. Et
lyspunkt var, at vi for et øjeblik siden havde
hørt hans majestæt kongen tale i radioen, og at
kongen snart igen vilde kunne optage sit sam-
lende og fællesskabsstyrkende arbejde til gavn for
fædrelandet. Godt var det ogsaa, at korn høsten
i 1942 havde været god, meget god endda i
sammenligning med 1941. Roehøsten og høslet-
tet havde derimod været ringe. Ikke i de sidste
hundrede aar af vort lands historie havde den
danske jords udbytte været af saa vital betyd-
ning for landet som nu. Flæskemanglen i som-
mer og efteraar 1942 havde været en følge af
den daarlige høst 1941.
Et lyspunkt var det ogsaa, at ingen dansk,
selv ikke den fattigste, i aaret 1942 havde sav-
net de absolut nødvendige livsartikler. Men for-
syningsspørgsmaalet i forbindelse med den bedst
mulige fordeling af livsvigtige varer vilde i 1943
blive af altoverskyggende betydning, hvorfor der
maatte vises et brodersind som aldrig før, og de
rige og mere velhavende maatte være villige til
at bringe store ofre for deres fattigere lands-
mænds skyld. Uden dette vilde forsyningspro-
blemet ikke kunne løses.
Antallet af arbejdsløse havde været lavere
end i adskillige aar, men ogsaa her stod man
overfor vanskelige og tunge problemer, som kun
kunde magtes ved fuld indsats af alle kræfter
fra alle sider. At der i 1942 (foraar, sommer og
efteraar) havde været saa faa arbejdsløse skyld-
tes en intensiv udnyttelse af de danske raa- og
spildprodukter. Raade fra privat og statens side
var der her ydet et arbejde, som maaske ikke
vilde bestaa efter krigen, men som havde en
værdi i sig selv som udtryk for dansk initiativ,
dansk skabende samarbejde.
Ved siden af den spændte og truende situa-
tion i almindelighed var Staunings alt for tidli-
ge død et særlig mørkt punkt i aaret 1942.
Denne kæmpe var simpelthen segnet under den
byrde, der var lagt paa ham. Men indenrigspo-
litisk havde han naaet at skabe det vigtigste af
alt, nemlig samling af de danske partier til enigt
og fædrelandskærligt arbejde. Hvor han slap,
maatte og maa vi andre fortsætte. Stauning var
blevet efterfulgt af Ruhi, som ogsaa i sin korte
statsministerperiode havde faaet tid til at udføre
godt og solidt arbejde. Nu sad Scavenius ved
roret med saa godt som hele rigsdagen bag sig
og med afgjort løfte om at arbejde videre ad de
indledte baner.
Hvilke er opgaverne for 1943 foruden de
allerede nævnte?
Der er hævning af produktionen paa alle
omraader i forbindelse med en fornuftig prispo-
litik. Det vil sige, at producenterne skal have
deres varer godt betalt, saa at de faar lyst til at
yde det mest mulige. Det maa dog ikke med-
føre et priskapløb, og selv om der er udvist stor