Grønlandsposten - 01.01.1943, Blaðsíða 9

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
9
Lidt nytaarscauseri.
Stille og lydløst gled Grønland ind i det nye
aar. Der var jo forbud mod salutering og skyd-
ning nytaarsaften med strenge trusler om begræns-
ning af forsyning med fænghætter og ammuni-
tion til de steder, hvor forbudet blev overtraadt.
— Kun Lille jens brændte en enkelt kineser af
inde i stuen, mens storebror stod bag gardinet
for at se efter, om sysselmanden ikke uheldig-
vis skulde være i nærheden.
Men ellers skete der ingen overtrædelser af
forbudet — og det var godt — for det vilde nu
have været kedeligt, om en hel befolkning var
blevet sat paa smalkost, bare fordi et par unge
fyre ikke havde kunnet styre sig. — Men da for-
budet ikke destomindre er stærkt paakrævet —
der er jo allerede nu mangel paa fænghætter
flere steder — hvorfor gælder det saa ikke og-
saa skydning ved bryllupper, konfirmation o. 1.?
Postordning! — Undskyld, hvilken ordning?
— spurgte hr. Borum for 3 x/2 maaned siden, og
adskillige andre af vore medarbejdere har flittigt
bestræbt sig for at finde frem til noget, der kun-
de antages for en tilfredsstillende postordning.
14 digre spalter er skrevet om samme emne her
i bladet, og det er nu næppe for at glæde redak-
tøren, men lige vidt er vi naaet — vi kan sta-
dig ikke finde nogen tilfredsstillende ordning.
Altsaa er her et spørgsmaal, som Grønlandspo-
sten stadig maa ofre flere værdifulde spalter paa
— vi skal snart komme tilbage dertil igen.
Flagspørgmaalet! Koloniflaget er kommet til
ære og værdighed — til glæde for alle. Hvad
de øvrige flagspørgsmaal angaar, venter vi paa
udtalelser fra Nordgrønland, saa snart postfor-
bindelsen igen bliver aabnet til foraaret.
Vore nationale festdage! Spørgsmaalet staar
stadig aabent — vi haaber, at flere af læserne
vil udtale sig.
Der findes vistnok noget her i Grønland,
som kaldes for en tjenestemandsforening. Den
gav et spagt suk fra sig i spørgsmaalet vedrø-
rende Rilenbenks nedlæggelse som koloni, men
siden synes foreningens samtlige grupper at væ-
re sovet stille hen. Eller hviler den bare paa
sine laurbær?
Danske børn i Grønland og Amerika! Vi har
hørt meget om dette emne — et af de faa em-
ner, der er drøftet i Grønlandsposten, som ikke
er forblevet et spørgsmaal. Her er der naaet en
virkelig og god ordning. Og dog staar ogsaa
eet spørgsmaal aabent i denne sag: danske børns
ferieophold i Grønland. Dette vil vi snart kom-
me tilbage til.
Undervisningen af unge grønlænderinder! —
.la, redaktøren har endnu et par artikler i bord-
skuffen.
Land — og havebrug! — Vi har i 1942 hørt
lidt fra disse felter — mere vil følge snart. Naar
dette nummer af bladet naar op til Nordgrøn-
land, er det allerede paa tide at tænke paa mist-
bænkene — fortæl os saa lidt om forsøg og re-
sultater, glæder og tidsfordriv med mistbænkene
nordpaa.
I nr. 6 af nærværende blad gjorde hr. Lam-
berth os interesserede i en tidlig spinat, der skul
de kunne dyrkes med stort udbytte til brug tid-
ligt paa sommeren. Da der er kommet mange
efterspørgsler efter frø af vedkommende plante
(Rumex patientia), har hr. Lamberth prøvet at
avle frø selv i sommer. Planterne trivedes ud-
mærket og blev op til to meter bøje og satte
masser af frø, men sneen kom for tidligt, saa
frøene desværre ikke modnedes. Men i drivhus
skulde det nok kunne lade sig gøre.
(fortsættes.)
Amled.
Vi har blandt danske folkesagn en historie,
der i sit som familiedrama udkrystalliserede stof
fortæller om rettens kamp mod uret, en skikkelse,
som paa mærkværdig maade genspejler selve
det danske sind. Det er den jydske Amled.
Det er en Hamlel, som Elisabelh-tidens
Shakespeare ikke forstod, som verden maaske
endnu ikke forstaar. Det er ikke Hamlet med
weltschmertz og satire, et »moderne«, unyttigt
menneske. Det er en Amled uden »stolthed«
en »bløt dansk«, en, der hellere vil spille »der
dumme dune« end miste sit liv i utide, en træsk
og bondesnu Amled, der bare venter paa sin
time.
Det er det sind, der engang fødte jydske
lovs berømte ord: »Med lov skal land bygges.
Var ej lov i land, da havde den mest, som
mest monne gribe......«
Lever Amleds sind endnu? Naar vil branden
komme? Det nye aar vil vise os det.
Godt nytaar!
A. G. Beck.