Grønlandsposten - 01.01.1943, Blaðsíða 11

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
11
forstaaelse, er der endnu for mange producenter,
der mener, at netop det, de producerer, fortje-
ner at sættes lidt op i pris.
Forhøjede lønninger rnaa der i almindelig-
hed ikke regnes med, omendskønt det var glæ-
deligt at se, at arbejdsgiverne og arbejderne før
jul blev enige om at forhøje de lavest lønnede
arbejderes løn noget. Men som sagt, ingen løn-
forhøjelser; tbi sættes priskapløbet først i gang,
vil lønningerne alligevel altid blive bagefter.
Altsaa maksimumspristallet maa fastholdes og
indføres overalt og saa snart, det viser sig nød-
vendigt. Det er den prispolitik, der søges gen-
nemført i hele verden, og seivom Danmark ikke
er aktivt indblandet i det nuværende store op-
gør, kan det selvfølgeligt ikke vente at unddrage
sig dettes følger. Og lige saa vist det er, at vi
oplever verdenshistoriens mest gigantiske krig i
øjeblikket, lige saa vist er det, at der vil blive
fred igen. Og skal vi undgaa nogle af de mest
katastrofale følger i vort økonomiske liv, som
uvægerlig vil komme den dag, da verden fra
krig træder ind i fred, maa vi allerede nu sikre
os ved en prispolitik, som til sin tid giver det
mindste bagslag paa grundlag af erfaringerne,
der høstedes efter sidste verdenskrig, som giver
de færreste kriser, de færreste fallitter.
1943 staar mørk og truende for os. Vi ved
ikke, hvad det vil bringe; men hvis alle danske
beredvilligt stiller hele deres kraft, hele deres
kultur og oplysning i fædrelandets tjeneste, vil
vi ogsaa klare det aar. Juleevangeliets tale om
fred finder ikke blot genlyd i vort lille land,
men deles af millioner og atter millioner verden
over.
Vi tror og haaber!
Thi uden tro og haab kommer intet men-
neske igennem allermindst denne tid.
Samlingsregering og Samar-
bejdsudvalg.
(Af J. Christmas Møller i »Frit Danmark«.)
Op til den 8. Juli 1940, da den egentlige
(den mindre) Samlingsregering blev dannet, ske-
te der nogle Begivenheder, som bør nævnes,
fordi de i saa høj Grad viser, hvor vanskelige
Forholdene var, og forklarer, hvad der skete.
Der var allerede i det konservative Parti en
stærk Stemning for at faa en mindre Regering
og ogsaa en stærk Stemning for at komme af
med Dr. Munch. Al Anstrængelse, som blev
udfoldet for at vise, at saa fik vi blot Scavenius,
gjorde for ringe Indtryk, udover at det til sidst
lykkedes at faa Partiet til at fravige Kravet. Det
sagdes i Rigsdagens Korridorer, at Kredse, som
stod Kongen nær, havde de samme fejlagtige
Anskuelser, og at man der navnlig var stemt for
Dannelsen af en mindre Regering med nogle
enkelte fremtrædende Erhvervsrepræsentanter
som Fagministre.
Jeg kan ikke bestemt huske (og jeg har jo
af gode Grunde meget lidt Materiale til min
Raadighed her), om Spørgsmaalet var, at Ty-
skerne krævede 5000 Arbejdere til Tyskland,
hvis det skulde vedblive at levere os Kul —
men jeg tror det. Dette var iøvrigt den eneste
Gang, disse to Spørgsmaal, mig bekendt, blev
sat i en saa skarp Forbindelse med hinanden.
Bondepartiet tager med Tak mod Tilbudet om
Samarbejdet med L. S. og forlader dermed de-
finitivt den danske Front. Af dette er der her
i England baade blandt Danske og Englændere
opstaaet den Tro, at den danske Landmand ik-
ke var god nok i national Henseende, men det-
te er en stor og afgørende Fejltagelse. Der var
saa godt som ingen, der fulgte L. S., Bondepar-
tiet og de danske Nazister. Men Frafaldet vok-
sede og voksede. Begivenhederne om Versail-
lestraktaten har jeg skildret. Søndag den 30.
Juni holdes et nazistisk Demonstrationsmøde i
Roskilde. De danske Landsforrædere trodser
Forbudet mod at bolde offentlige Møder. Og
det kommer til en Række Sammenstød mellem
de danske Nazister og Politiet. Om Roskilde-
borgerens Stilling er der ingen Tvivl. Han er
fuldt og helt paa Politiets Side. De tyske Sol-
dater og iøvrigt ogsaa deres Officerer, som er
garnisonerede i Roskilde, optræder meget ukor-
rekt for at bruge et mildt Udtryk. Fra Hotel
Prinsen paa Byens Hovedgade ser de højere ty-
ske Officerer med slet dulgt Glæde paa Sam-
menstødene og Demonstrationen. Tyske Solda-
ter gaar med i det saakaldte danske Tog. Ty-
ske Soldater siges i visse Tilfælde at hjælpe de
danske Nazister mod det danske Politi.