Grønlandsposten - 01.07.1943, Qupperneq 1

SAVSSAT.
(Af R. og G. Mathiassen, Kutdligssat.)
Endnu den første Marts syntes Chancerne
for et tillagt Vaigat at være smaa. Kun de mest
optimistiske bevarede endnu Haabet, men saa
stillede Sol, Maane og Planeter sig alligevel gun-
stigt, og Dag for Dag saa vi, hvordan Vandet for-
svandt mere og mere. Henimod Midten af Maa-
neden var Islæget en Realitet, og Vinterens sta-
dige Drøm om Savssat tog fast Form. Savssat
blev det staaende Samtaleemne. Efterhaanden
var det ikke mere et Spørgsmaal om Savssaten
kom, men kun om hvor og hvornaar. De om-
hyggeligste gjorde sig klar til en hurtig Udryk-
ning, Slæder sendtes ud i Nord og Syd for at lede.
Kolonien var een Forventning, skønt alt saa gan-
ske fredeligt og dagligdags ud lige indtil den 16.
Marts ved 18-Tiden. Paa et uartikuleret Hyl syd-
fra blev alt pludselig et vrimlende Liv, Folk raab-
te, hylede og lallede Savssat, Savssat i sanseløs
Glæde, alle foer omkring baade ude og inde, nog-
le maalbevidst andre komplet forvirrede. Over-
alt hvor man saa hen, løb Folk med Rifler, Har-
pun, Seletøj, Madpose, Reservetøj. Slæder blev
hevet ned og Hundene indfanget. Inden fem Mi-
nutter strøg den første Slæde afsted, og andre
fulgte efter saa hurtigt, de kunde blive færdige.
Hurtigst muligt gjorde vi os ogsaa klar, og
kørte gnavende paa en Rype, der af lutter Spæn-
ding blev mere og mere tør i Munden, efter-
haanden som vi tyggede paa den. Hvor Sav-
ssaten var, havde vi kun et uklart Regreb om,
men vi fulgte Vejen, der i de følgende Dage skul-
de blive en yderst trafikeret Karavanevej.
Den ganske Koloni var i Bevægelse mod det
fjerne Maal. Der kom Slæder med flotte, hur-
tige Spand, smaa Slæder og store Slæder, store
Spand og smaa Spand, velnærede Hunde og smaa
radmagre Hvalpe. Alt, hvad der kunde spændes
for en Slæde, var taget i Brug. De slædeløse
maatte gaa eller hænge paa hos de bedrestille-
de. Enkelte hundeløse skubbede en Slæde for
at have noget at køre den forventede store
Fangst hjem paa.
Efterhaanden som Timerne gik, spredte Fel-
tet sig, og kun nu og da saa man en Slæde. Et
Par Timer kørte vi langs med Land, indtil vi
udfor Ujaragssuit drejede vinkelret ud fra Ky-
sten og fortsatte mod Midten af Vaigattet. En
fin isnende Vind stod ud fra Land. Det frøs ca.
30 Grader. Natten faldt paa. Fuldmaanen skin-
nede koldt og klart og kastede et vidunderligt
blaasølvert Lys paa de sneklædte Fjelde, Isbjer-
gene og Vaigattet. En betagende Tur gennem det-
te storslaaede Skue. Kun Hundenes rappe Trin
og Slædemedernes Skuren over Isen høres. Af