Grønlandsposten - 16.07.1943, Síða 3

Nr. 14
GRØNLANDSPOSTKN
159
naaede at komme til udførelse. Det var ellers
meningen, at vi skulde have været hjem igen
hvertandet aar for at fortsætte forhandlingerne.
Men maaske vil de blive optaget igen efter kri-
gen, — hvis ikke der sker noget helt nyt.
— Hvorledes føler den intellektuelle grøn-
lænder det helt at være afskaaret fra Danmark?
— Rent bortset fra det personlige afsavn,
som tynger alle dem, der har nære slægtninge
i Danmark, tror jeg, at den intellektuelle grøn-
lænder lider mere under afbrydelsen i forbindelsen
med Danmark end de fleste danske. Dansker-
ne har hinanden at tale med og drøfte spørgs-
maal med, de har radioen og forstaar de frem-
mede sprog og kan læse de fremmede blade og
tidsskrifter. Noget, der tidligere betød uendelig
meget for os, var de danske aviser og blade —
de blev læst meget af alle dansktalende grøn-
lændere. De hjalp os til at holde vore dansk-
kundskaber vedlige, og hvad mere er, de gav os
mange friske impulser, som vi nu helt er for-
uden, især da vi heller ikke mere kan høre
Københavns radio. Jeg har følelsen af, at man
ganske langsomt forsumper. Vi savuer de nye
impulser i dagliglivet, uden hvilke livet staar
stille. Det er godt, vi nu har faaet et dansk
blad her i landet — det skulde vi have haft for
mange aar siden. »Grønlandsposten« bliver læst
af alle dansktalende grønlændere, og det hjælper
dem desuden til at holde deres danskkundska-
ber vedlige og gør det lettere for dem at forstaa
dansk tankegang, fordi det omtaler ting, som
foregaar i deres eget land, og som de kan følge
med i. — Men vi savner igrunden det lokale
grønlandske koloniblad, hvor rent lokale spørgs-
maal kan diskuteres. Det kunde jo godt være
maskinskrevet og duplikeret og nøjes med at
udkomme efterhaanden, som det havde stof.
— De er jo ogsaa selv bladudgiver! Hvor
længe er det siden, De startede »TancigssQt«?
— »Tariugssfit« kan holde 10-aars jubilæum
i aar. Det er et sommerblad, som udkommer
een gang om maaneden sommeren igennem, og
det læses nu over hele Grønland. Navnet bety-
der paa dansk »Lampepinden« og hentyder til,
at bladet tilsigter at skabe oplysning imellem os.
— Og ved siden af alle disse interesser har
De ogsaa haft tid til at starte en ny ungdoms-
forening?
— »Nunavta Kitornai« eller paa dansk: »Vort
Lands børn«, ja, det er nu et aar siden, denne
forening blev stiftet her i Godthaab. Den tæller
nu 175 medlemmer. Vi har afholdt ugentlige
møder vinteren igennem, mest foredrag af oply-
sende indhold eller samtaler. Pigerne har syet,
og nogle af de unge mænd har drevet husflid.
Der er ogsaa blevet indøvet sangkor og udgivet
et lille ungdomsblad »InusugtoK« (den unge), der
trykkes hveranden maaned og spredes saa godt
som over hele Grønland. Vor forening har som
alt nyt haft sine begyndervanskeligheder, som
vel ikke er overvundet endnu, men der er gro-
kraft i den grønlandske ungdom, og den har alt
for længe savnet noget at samles om, og alene
dette at komme sammen, tale sammen og disku-
tere tidens spørgsmaal betyder meget — saa vil
arbejdet ogsaa af sig selv komme ind i en faste-
re form.
— Saa vil De vel ogsaa fortsætte Deres ung-
domsarbejde i Nordgrønland?
— Arbejdet mellem ungdommen og for ung-
dommen har altid haft min interesse, og jeg
haaber at kunne fortsætte det oppe i Egedes-
minde.
— De talte før om Deres rejse til Danmark
i 1939 som medlem af Grønlands-udvalget. Var
det eneste gang, De var i Danmark efter afslut-
ningen paa Deres uddannelse i 1924?
— Nej, jeg var hjemme paa permission i
1932—33 og var da blandt andet sammen med
Knud Rasmussen i Haag under Grønlands-sagen.
Alene rejsen, der blev foretaget i flyvemaskine
frem og tilbage, var en stor oplevelse, og som
grønlænder var jeg selvfølgelig ogsaa levende in-
teresseret i sagen, — slutter hr. Lynge og tager
igen fat paa arbejdet med at pakke kasser og
sømme til for at kunne være færdig til »Fylla«
kommer ned nordfra.