Grønlandsposten - 01.08.1943, Blaðsíða 6

Grønlandsposten - 01.08.1943, Blaðsíða 6
174 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 15 Skænk mig Blomster, medens jeg lever. Det er i og for sig en smuk Tanke af Lands- raadet, at man har besluttet at rejse el Mindes- mærke for »Hans Egede«s Besætning. Jeg er glad for at vide, at hvis jeg sætter Livet til for at skaffe de nødvendige Forsyninger til Grønland, kan jeg mulig ogsaa forvente at faa rejst et Mindesmærke over mig. At vide dette er da et Fortrin fremfor »Hans Egede«s Besæt- ning, som ikke vidste, hvilken Ære, der vilde bli- ve den til Del; men jeg siger nu hellere: skænk mig Blomsterne, medens jeg selv kan have Glæ- de af dem. For os, der ogsaa sejlede under den første Verdenskrig, har der vist sig en mærkbar For- skel fra dengang til nu. Under første Verdens- krig var den danske Presse fyldt med rørende Artikler om de danske søfarendes heltemodige Kamp for at skaffe de nødvendige Forsyninger frem til Landet, og i den danske Bigsdag blev der talt om, hvilken Hæder, man skulde give de overlevende. Man blev staaende ved en Minde- medaille og en Hædersgave. Men da det hele var overstaaet, og den gyldne Efterkrigstid var forbi, og der ikke var flere Penge i Kassen, ja saa var noget af det første, man glemte, at sige Tak til de søfarende. Kun Rederiforeningen mindedes de omkomne ved et Mindesmærke paa Langelinie i København. Hvordan det dengang var i andre Lande, ved jeg ikke. Men under denne Krig har Billedet vendt sig. Straks efter at de første Skibe var gaaet tabt, blev der af den danske Bigsdag bevilget en aarlig Hædersgave til de efterladte, saa det var med en vis Fortrøstning, vi gik til Søs. Men og- saa for dem, der »klarede Skærene«, i hvert Fald for en Tid, blev der gjort noget, til Trods for at Staten havde rigelig Brug for hver en Skilling, den kunde faa |ind i Skatter, saa blev der, takket være en enkelt Mand, fundet en For- mel, hvorefter man kunde fritage de søfarende at betale Skat af det ydede Faretillæg. Nu mær- kede man den gode Vilje, der blev vist os. Baa- de for dem, der mistede Livet og for dem, der nøjedes med at sætte Helbredet til og faa øde- lagte Nerver, var der gjort en Indsats fra Na- tionens Side. Ude i det fremmede, hvordan var det der? Heller ikke saa galt. Man hørte om, at naar Skibene kom i Havn, stod der en ny Besætning klar til at overtage Jobbet, medens de andre fik en vel- fortjent Hvile for efter en Tids Forløb at møde med friske Kræfter, klar til al gaa til Søs igen. I Canada læste man i en hel Uge store Avertissementer fra de handlende, der udtalte en Tak til Handelstlaaden for dens Indsats. Man hørte om store Fester, der blev afholdt for Søens Folk. Vi nød selv godt af det i Form af en virkelig smuk Julegave fra Canadian Bed Cross. Fra U. S. A. hører vi om »Maritime Day«, hvor Handelsmarinen bliver hyldet med store Fester. Vi har ogsaa hørt om, at det danske den Generalkonsulat har haft Fest for de danske, der sejler i de forenede Nationers Flaade. Men de eneste, der endnu viser det danske Flag paa Verdenshavene, hvad har man gjort for dem? Det er med en stor Fortrøstning, jeg gaar til Søs og sætter Livet i Vove, for nu ved jeg, at skulde jeg miste Livet, saa vil den kongelige Grønlandske Styrelse antagelig i Samklang med det kongelige danske Generalkonsulat's Grøn- landsafdeling opfordre private Mennesker til at rejse et Mindesmærke for mig, men jeg tillader mig at sige: Giv mig Blomsterne, medens jeg lever, hvis jeg skal have nogen. Sophus Klein. Linoleumsnit af L. Lamberth.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.