Grønlandsposten - 01.11.1943, Blaðsíða 1
2den AARGANG GODTHAAB 1. NOVEMBER 1943
Nr. 21
HILSEN FRA DANMARK.
(Af J. Christmas Møller. London, den 7. August 1943.)
Det er jo nu snart længe siden, jeg har væ-
ret hjemme, men paa den ene og den anden
Maade er det jo dog muligt for mig at følge
med i noget af, hvad der foregaar hjemme, og
baade derfra, men navnlig fra den Tid, da jeg
var hjemme, ved jeg, at jeg med Rette kan sige
til alle paa Grønland, at de hjemme i Danmark
prøver paa at gøre alt, hvad de kan, og at Grøn-
land og Grønlands Vel maaske er endnu stær-
kere i de Styrendes og Befolkningens Tanker
end nogensinde. Straks efter den 9. April blev
der, som man maaske ved, gjort et Forsøg paa
at faa nogle af vore bedste Kendere og mest
ansvarlige for Grønlands Forhold op til Dem,
men det lod sig af den ene eller den anden
Grund nu ikke gøre, og man var jo ogsaa fuld-
kommen tryg ved, at de mange dygtige Embeds-
mænd og Tjenestemænd, som Styrelsen havde i
Grønland, skulde klare Spørgsmaalene paa til-
fredsstillende Maade, og jeg tror, at Forholdene
ligger saaledes, at man hjemme føler sig tryg
ved det Arbejde, der gøres, men man ser natur-
ligvis i meget høj Grad frem til den Tid, da
den normale Forbindelse atter kan genoprettes
mellem Grønland og Danmark.
Jeg tør ogsaa sige, at alle de, der forstod
sig paa det, var glade ved den Overenskomst,
der blev sluttet med De Forenede Stater om
Grønland, og at man med Tilfredshed modtog
Meddelelsen om, at den tyske Besættelse af Dan-
mark ikke vilde give Grønland tilsvarende Vilkaar,
som den danske Befolkning fik og lider under.
Men det er jo klart, at man først og frem-
mest ser hen til Dagen for de Allieredes Sejr,
og her har det været til meget stor Opmuntring
for Kongen, saavel som bele Folket, at modtage
de Hilsner om trofast Hengivenhed, som vi fik.
Jeg kan ogsaa sige Dem, at det har gjort et
overmaade godt og stærkt Indtryk, at den dan-
ske og grønlandske Befolkning af sine beskedne
Midler vilde yde et Bidrag til Hjælp til de Allie-
rede, og ved den Lejlighed fik De jo Mulighed
for at udføre en Handling, som Befolkningen
hjemme i Danmark ikke kan.
Jeg kan hertil føje, at De kan være ganske
tryg med Hensyn til Vilkaar for dem af Deres
Landsmænd, som var nede i Danmark paa Stu-
dieophold eller paa lignende Maade. Der er na-
turligvis i enhver Henseende gjort for dem, hvad
man kan fra Statens Side. Den store Krig, som i
saa mange Henseender virker splittende, og jo og-
saa har skaaret Forbindelseslinjerne mellem os
over, har ikke formaaet at skære de virkelige
Baand, som binder os sammen, itu, og det skal
vise sig, at vi, naar Sejren er vundet, vil staa end-
nu tættere og stærkere sammen end nogensinde.