Grønlandsposten - 01.11.1943, Blaðsíða 4

244
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 21
»Efter at jeg er blevet Komitemedlem for
Danmarksindsamlingen har jeg flere Gange tænkt
paa, naar og hvor jeg kunde faa Lejlighed til at
tale til mine Landsmænd om Indsamlingen. Nu
i Aften, da vi er samlede til denne Fest i Anled-
ning af Kongens Fødselsdag, mener jeg at have
en passende Lejlighed dertil. For det første, for-
di baade Grønlændere og Danske er samlede og
for det andet, fordi Indsamlingen vedrører Kon-
gens Rige: Danmark.
Jeg ved, der er delte Meninger om denne
Indsamling. Jeg har personlig stødt paa forskel-
lige Udtalelser om Sagen. Jeg mener imidlertid
ikke, der bør findes Uenighed om denne Sag,
for Danmarks Sag er ogsaa vores Sag, og vi bør
alle sammen, baade Danske og Grønlændere, se
paa denne Indsamling med Sympati, idet det
efter min Mening er det eneste rigtige, hvis vi
vil være med i Arbejdet for Danmarks Gen-
rejsning.
Yi ved alle, at denne smukke Tanke om Sam-
arbejdet er kommen frem gennem vores Lands-
mand, Overkateket Abel Kristiansen. Da han
talte gennem Radioen sidste Vinter, sagde han,
at vi Grønlændere vil gerne være med i Arbej-
det for Danmarks Genrejsning. I Slutningen af
sit Foredrag læste han et Par Linier, som staar
i vores Sang om Danmark; og Linierne tolker,
hvorfor Grønlands opvoksende Slægt ønsker at
være med i Arbejdet, og hvorfor de mener, at
Danmark kan vente det af dem.
Naar vi synger denne Sang, plejer vi at stem-
me kraftigt i, men mon vi tænker paa, hvordan
vi kan arbejde for vort Moderland Danmark?
Før i Tiden var det ikke nogen let Sag for
os Grønlændere at tænke paa, hvorledes vi kun-
de glæde det danske Folk, men nu er Tiden
kommen, da vi kan træde frem og tilbyde vort
Samarbejde med at indsamle disse Penge.
Efter den 9. april 1940 og 29. august i Aar
føler vi Trang til at være med for Danmarks Sag.
Vi ved, Danmark trænger til Støtte. Lad os der-
for hilse Danmarksindsamlingen velkommen og
give Bidrag efter vores Evne.
Maaske nogle af os ikke vil slutte sig til Ind-
samlingen, fordi de tænker paa enkelte Perso-
ner, som har gjort Uret mod dem, eller tænker
paa Mennesker, som har fornærmet dem ved en
eller anden Lejlighed. Mine Landsmænd: Jeg
beder jer, lad os ikke dvæle ved saadanne løse
Tanker. Vi ved, at vores Konge og den danske
Regering har gjort et stort Arbejde for os Grøn-
lændere. Danmarks Mening har altid været god
og fordelagtig for os alle sammen, derfor er det
vor Pligt at tilkendegive vores Taknemlighed,
Medfølelse og Delagtighed i Danmarks tunge
Skæbne ved at slutte os eenstemmig til Sagen.
Nogle mener sikkert ogsaa, at vores Penge
er smaa, og vores Bidrag ikke kan betyde no-
get i Forhold til de Penge, Danmark har til sin
Raadighed selv efter Krigen. Det er fuldkom-
men rigtigt. Vi tænker heller ikke paa at kun-
ne samle saa meget, saa det kan betyde noget
videre for at erstatte, hvad der er ødelagt un-
der den tyske Besættelse. Vores Indsamling for
Moderlandet skal ikke betragtes alene som en
Hjælp, men som en Sympatitilkendegivelse, saa
den danske Regering kan faa Bevis for, at Dan-
mark har en Koloni, som husker sit Moderland
og gerne vil vise sin Taknemlighed.
I Dag fejrer vi Kongens Fødselsdag, og den-
ne Aften vil vi benytte til at samle Penge ind
som skal være vores Fødselsdagsgave til Kon-
gen. Under normale Forhold samler man
ofte i Danmark Penge ind til Kongen ved saa-
danne Lejligheder. Men Kongen giver altid Pen-
gene videre til et vigtigt Foretagende efter hans
egen Bestemmelse. Vores Fødselsdagsgave kan
vi ikke overrække Kongen, men vi kan vist tæn-
ke os, at Kongens største Ønske i disse Dage
netop maa være dette, at genopbygge Danmark.
Derfor vil jeg foreslaa, at vores Fødselsdagsgave
skal gaa ind i »Danmarksindsamlingen«.
Andr. Høegh.“
Københavns jubilæum.
Danmarks hovedstad har den 14. oktober
fejret et femhundredaarsjubilæum. Det er blevet
fremstillet, som om København højtideligholdt
sin fødselsdag som »købstad«, hvilket giver en
ganske forkert opfattelse af, hvad jubilæet har
drejet sig om.
Den 14. oktober 1443 udstedtes Københavns
stærkt udvidede stadsret. Det er den tredje
i rækken, Deø første blev givet staden af ros-