Grønlandsposten - 01.11.1943, Blaðsíða 2

242
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 21
Kongefesten i Julianehaab.
Som tidligere meddelt fejrede Julianehaab i
aar kongens fødselsdag ved en storstilet og me-
get smuk fest i forsamlingshuset, der udelukken-
de var et resultat af grønlandsk initiativ, arran-
geret af lærer Rink Kleist og pastor Andreas
Høegh. Festen var ualmindelig smuk, og stem-
ningen var noget ud over det almindelige i ægt-
hed og andagt, skriver man til os fra Juliane-
haab. Med sidste post har vi modtaget aftenens
tre hovedtaler dernedefra, som vi gengiver ne-
den under.
»Vi hører somme Tider, at der rundt om i
Verden holdes store Møder og Sammenkomster
med mange forskellige Formaal. Ogsaa i Dan-
mark holdes der Møder, og nogle af disse Mø-
der holdes sikkert for vort Lands — Grønlands
— Skyld. Ja, ganske sikkert holdes der flere
Møder i Verden end nogensinde tidligere, selv
om Krigens Ødelæggelser og Rædsler skrider
frem fra Ry til Ry. Og saadanne Møder virker
utvivlsomt opmuntrende og styrkende i Restræ-
belserne paa at skabe Samarbejde og Samhørig-
hed. — Vi, som bor her i Grønland, mærker hel-
digvis mindre til Krigen end noget andet Folk
paa Jorden. Men det er jo saadan, at der her i
Grønland findes to forskellige Folk, der begge
hører under det danske Rige. Og naar vi tæn-
ker paa, hvad ondt vort Moderland Danmark,
som vi for Tiden er afskaaret fra Forbindelse
med, maa lide, saa har vi Grønlændere og Dan-
ske her god Grund til at samles for at mindes
Danmark og Kongen, selv om vi i Øjeblikket er
ude af Stand til at gøre noget til Gavn for Dan-
mark.
Maaske er der nogle Danske her i Landet,
der mener om os Grønlændere, at vi er tavse
og ligeglade med alt det onde, der overgaar
Danskerne og Danmark, fordi vi ikke taler saa
meget om det. Men jeg tager ikke Fejl, naar
jeg siger, at vi Grønlændere — i hvert Fald de
fleste af os — har den dybeste Medfølelse baa-
de med Danmark, med Kongen og med de
Danske, men vi raaber ikke højt om det. Tav-
se følger vi Danmarks Skæbne, og med Længsel
venter vi paa den Dag, da Danmark og vort
Land, Grønland, atter kan forenes. Den Dag
vil blive en af de mest mindeværdige og største
Dage i baade vort Lands og Danmarks Historie.
Jeg har valgt Dagen i Dag til at sige dette,
fordi det i Dag er Kongens Fødselsdag. I Dag
bliver den danske Konge, som ogsaa er vor
Konge, 73 Aar. Det er en høj Alder, og vi ved
allesammen, at gamle Folk jo altid har langt
flere tunge Erfaringer at tænke tilbage paa end
de yngre. Ogsaa for vor Konges Vedkommende
er Hyrderne vokset med Alderen, og Dagen i
Dag — hans Fødselsdag — er maaske en af de
sværeste Dage i hele hans Liv. I Aar kan han
blandt andet ikke, som han plejer, ride rundt i
Københavns Gader og modtage sit elskede Folks
Hyldest. Af de tyske Magtherrer er han blevet
frataget al Magt, og det er sikkert det, som er
allersværest for Kongen. Selv om det er gaaet
saadan, er dog Kongen ikke glemt i Danmark
og heller ikke i Grønland, og han vil heller ikke
blive glemt frem i Tiden. Derhjemme i Dan-
mark gaar der sikkert mange gode Ønsker til
Kongen i hans Fangenskab, fordi han i hele sit
Liv og sit Arbejde altid viste sig modig og stærk
og fast, og ogsaa vi Grønlændere og Danske i
Grønland ønsker af Hjertet, at han maa bevare
dette sit Mod, sin Styrke og sin Fasthed, og at
han maa gaa sund og rask ud af sine Trængs-
ler. Vi ønsker for ham, at han maa opnaa at
se den Dag, da Danmark atter er befriet.
Vi Grønlændere ønsker i Dag paa Kongens
Fødselsdag, at vi Grønlændere og Danske ved
det Eksempel, vor Konge har givet os i Mod,
Fasthed og Styrke, selv maa blive styrkede i et
indbyrdes Samarbejde og Samhørighed Dan-
mark til Ære. Vi ved, at dette er vor Konges
højeste Ønske.
Vi ønsker vor Konge, at Gud selv maa lette
ham Lidelserne i Fangenskabet. Skal vi rejse
os op og udbringe et Leve for vor Konge.
Rink Kleist.«
»Jeg ved, at jeg taler paa alle her tilstede-
værende Danskes Vegne, naar jeg udtrykker
min Tak til Arrangørerne af dette Møde og til
alle de Grønlændere, der i Aften er mødt op for
at vise deres Troskab og Hengivenhed mod den
danske Konge, — For saadan opfatter jeg dette
Møde: Den grønlandske Refolkning her i Juli-