Grønlandsposten - 01.12.1943, Blaðsíða 9

Nr. 23
GRØN LANDSPOSTEN
273
»Som l)e ved, fører vi ikke her noget Lager
af Philips Lamper til Firmaets europæiske Mod-
lagertyper. Vi er imidlertid sikre paa, at disse
kan leveres enten af Philips i London eller af
en af de andre Philips Organisationer. Ordre-
bekræftelsen vil blive tilsendt Dem separat, og
vi haaber, at vi om kort Tid vil være i Stand
til at meddele Dem, hvornaar Lamperne vil væ-
re klar til Afskibning«.
Dette lyder jo meget lovende og vil glæde
de mange Radiolyttere i Grønland, der grundet
itugaaede Lamper har været nødsaget til at stil-
le deres »Philips«-Modtager paa Loftet.
A. Malmquisl.
Smaa istapper
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Det skulde De aldrig have gjort, jeg mener,
sendt os den forespørgsel om, hvornaar vi regner
rned, at krigen vil høre op. Hele Tornerosehavn
er igen blevet splittet ad paa grund af Deres ud-
fordrende letsindighed. Jeg kom lige fra radio-
stationen med min avis i haanden — vi henter
den nemlig selv her hos os da jeg paa hjørnet
af fiskehuset løb ind i et større opløb.
— Sikke noget pjat —, hørte jeg fru Gumme
raabe. — Ja, hvor er det meningsløst og ufor-
skammet —, faldt fru Oldager ind, — synes du
ikke ogsaa, Petersen — ? Og saa maatte Peter-
sen jo sige, at det syntes han ogsaa. Ja —,
fortsatte fru Gumme, hvad bilder de sig i
grunden ind? Ellers plejer de skam ikke at spør-
ge os, og nu vil de ha’ os til at hoppe paa lim-
pinden og komme med en udtalelse, som vi saa
kan blive hængt op paa, nej, jeg stemmer be-
stemt ikke, nej, om jeg gør, basta !
Saasaa saasaa —, indskød jeg, bare rolig,
kvinder har jo slet ikke stemmeret i Grønland —.
Der blev stille før stormen, men jeg slap bort
om fiskehuset, før den brød løs. Men det glæde-
de mig nu oprigtigt, at fru Gumme og fru Olda-
ger havde fundet noget at enes om, for det er
maaneder siden, de sidst har hilst paa hinanden.
Men lydig mod mit hverv som Deres korre-
spondent maatte jeg jo se at faa nogle stemmer
samlet sammen, inden uhyggen havde bredt sig,
saa jeg skyndte mig ind til assistent Jensen paa
kolonikontoret, for Jensens mening kunde der da
ikke være tvivl om. Han havde altid holdt paa,
at krigen vilde være forbi inden marts, og det
har været et af vore store stridsemner, for jeg
holdt paa efteraaret 44.
Naa, men Jensen, ja, i loyalitet mod sin over-
ordnede stak han først listen over bordet til be-
styreren, der uden videre vrøvl satte kryds under
efteraaret 44 og saa gjorde Jensen det samme
og det var da altid to stemmer, og da jeg aldrig
har samme mening som Jensen det er nu min
forfængelighed satte jeg det tredie kryds under
foraaret 44.
Og saa gik jeg op til pastor Gumme, men da
fru Gumme allerede var kommet hjem, maatte
jeg gaa igen med den besked, at det var ikke no-
get, vi kunde bestemme — og frk. Bine havde
selvsagt samme mening som præsten — det er
nu hendes skæbne.
Overassistent Petersens mening havde jeg jo
hørt fru Oldager udtale, saa der gik jeg slet ikke
og faldt i stedet for ind til dr. Druekær, hvor jeg
blev mødt med en blød lænestol, en lædskende
selfmade og en palina og efter en sludder blev
det til maj 44, mens fruen med kvindens ubarm-
hjertige skaanselsløshed vilde have Hitler skudt
allerede dette efteraar. Hun turde nemlig godt
ha’ en selvstændig mening.
Og saa var der underassistent Buldersen til-
bage. Jeg traf ham i færd med at tænde op paa
komfuret, for hans kivfak var soraerpokket.
Der er nok ingen, der har holdt paa 45
sagde Buldersen, da han saa listen, ja, saa
gør jeg det . Og hermed havde jeg altsaa faa-
et samlet 6 stemmer pænt fordelt over hele ska-
laen, og det er da altid et resultat, der i virke-
ligheden giver et godt indtryk af den almindeli-
ge meningsfordeling i Tornerosehavn. Men næ-
ste gang, De sender en saadan rundspørgsel, maa
De give plads for flere alternativer paa listen, for
hr. Oldager er ude at rejse, og han har aldrig
samme mening som nogen af os andre.
Med venlig hilsen
Rønnebærret.
Og saa er der
bestyreren, der har lageret fyldt med haarnaale,
men ikke vil sende dem i butikken for saa
bliver de bare solgt.
Et interview med Rønnebærret
vil fremkomme i næste nummer af (yrønlandsi>o-
sten. — Men vi advarer læserne imod overdreven
optimisme.