Grønlandsposten - 01.12.1943, Blaðsíða 10

274
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 23
Grønlandsnyt.
Norden dønninger.
I et brev fra Upernavik fortæller landsraads-
medlem hr. Hendrik Olsen os om en pludselig,
stærk og skæbnesvanger nordendønning, der den
12. oktober om aftenen rullede ind i havnen ved
Upernavik. Det var ganske stille, fortæller hr.
Olsen. Flere baade og dorryer laa til ankers paa
havnen eller var halet paa land. Da man saa
dønningen komme, skyndte man sig ned til hav-
nen, men da havde søen allerede rejst sig saa
meget, at det var umuligt at komme ud fra land
og redde de til ankers liggende baade. En kolo-
nibaad forsvandt helt. Tre andre institutionsbaa-
de blev reddet, men i elendig forfatning. En pri-
vatbaad forsvandt ligeledes, og samme skæbne
overgik to dorryer. Fire andre dorryer blev red-
det, men deraf er de to komplet ødelagte, de an-
dre to kan maaske repareres igen. Man kommer
til at savne disse fartøjer haardt, da de var uund-
værlige under hvidfiskegarnsætningen, samt til
fuglejagten, — og kolonien har ingen brædder
til at bygge nye baade af.
Det var et stort held, at der ikke skete noget
med motorbaade og skonnerten, da disses mand-
skaber var kommet ud, inden det blev altfor slemt.
Hvis dønningerne havde været ledsaget af blæst,
vilde maaske alle fartøjer i havnen være gaaet til.
Det er den værste søndag, jeg nogensinde
har set i Upernaviks havn i de 20 aar, jeg har
været her, slutter hr. Olsen.
Fra nordgrønlandsk boplads.
Fra Tugssak skriver udstedsbestyrer Tønnes
Olsen til os: »Den 26. september samledes vi her
ved Tugssak for at fejre kongens fødselsdag. Paa
en af de ældre fangeres initiativ blev der under
festen samlet penge ind til Danmarks genopbyg-
ning. Der kom mange bidrag ind til trods for,
at det er trange tider, og der ikke er mange pen-
ge mellem folk her. Vi haaber, indsamlingsko-
miteen vil tage mod det lille beløb, der blev ind-
samlet, og se mere paa sindelaget, der ligger til
grund, end paa beløbets størrelse.
Under festen udtalte Johan Thomsen: »Vi har
altid tidligere fejret denne dag under festlige for-
mer og med bevidstheden om, at der var fred i
Danmark. Det er andre forhold, der nu raader
der, og vi føler med vor konge under de tunge
prøvelser, han maa gennemgaa.'< Og Sakæus
Berthelsen udtalte: »Det kan ikke være andet,
end at vi maa være taknemlige for den forsorg,
Danmark har øvet for Grønland gennem tiderne.
Den beundring og ærbødighed, danskerne nærer
for vor konge, deles af os grønlændere. Vi hø-
rer stadig sammen med Danmark og føler med
det danske folk i disse svære tider. Derfor føler
vi trang til at give disse følelser et udtryk, ved
at være med til at give vort bidrag til Danmarks
genopbygning.«
Brev fra Jakobshavn.
I et brev fra bestyrer Knudsen i Jakobshavn
fortælles mange interessante træk, der er karak-
teristiske for livet i Nordgrønland, og som vil kun-
ne give mange sydboere et lille indtryk af det
daglige liv nordpaa, hvorfor vi her vil gengive
brevet i uddrag.
»Jeg kom hjem fra inspektions- og sysselrej-
se til norddistriktet den 4. oktober. Det var en
frygtelig »kulletur« fra først til sidst. Vi var kom-
met ud i en uheldig vejrperiode, men ud og hjem
kom vi da, efter at have ligget to døgn i nødhavn
syd for Klokkerhuk. Baaden rullede selv her, og
to gange maatte vi gøre venderejse fra og til nød-
havnen.
Noget særligt at meddele fra norddistriktet
er der egentlig ikke, men jeg skal give Dem et kort
referat: Rodebay, intet at berette, da erhverv
etc. var normalt, og fra Ritenbenk heller intet,
jo forresten, udstedsbestyrer Niels Dorph havde
faaet flere hundrede store, fine lakseørreder i som-
merens løb. Saa sent som 1. oktober var der laks i
den store elv ved Ritenbenk’s Kangek. Ved Ke-
kertak havde de periodevis haft udmærket god
sælfangst, ellers var livet her normalt ligesom og-
saa ved Atå. Ca. 2. mil vest for Kekertak - ud-
for AKunak — var der drevet en ret stor silde-
pisker i land, saa folk fra Kekertak og Ikorfat
havde travlt med flænse den. Jeg holdt et fore-
drag for flænserne om, hvad de kunde risikere,
dersom de spiste noget af kødet fra aadselet, og
de lovede mig at lade være, men tvivlsomt er det,
om de har holdt det. Dog er der heldigvis ingen,
som er blevet syge. Sælfangsten har været god
ved Sarkak og i periodevis meget fin. Jeg blev
ved Sarkak budt særlig hjertelig velkommen af
min gamle veninde stedets ningiok, som er
83 aar og aandsfrisk, og som kan fortælle inter-
essante hændelser og oplevelser fra gamle dage.
Hun er en elskelig gammel kvinde, der kan tale
med om alle ting, og hun er levende interesseret