Grønlandsposten - 16.02.1944, Qupperneq 2

38
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
Niels Bukh opdager Grøn-
land . . . maaske — for-
haabentlig.
Se paa den grønlandske ungdom idag; indad-
vendte tæer, jordsøgende halskrumning og fing-
rene fastgroet i lommernes krømmel som trævle-
rødder stædigt i mosegrund. Vi danske er maa-
ske netop ikke heller sportsforbilleder for disse
unge, men vor opgave er jo ogsaa mest at bema-
le papirer berettende om vore store og gode ger-
ninger til landets trivsel. Gymnastik (og sport)
har gennem trange aar kæmpet sig frem til en
god anerkendt plads i danskes bevidsthed, og
Danmark har reklameret med faget saa langt som
til Japan og tværs gennem Staterne. Men grøn-
landske kroppe, har man indtil nu ment, kan ud-
vikles og holdes i fin form ved færdsel i den fri
rene natur! Se resultatet. Hvorfor i al verden
skulde man dog bygge skolepaladser i Grønland?
En enkelt lille skolestue med sort tavle og spytte-
bakke maa da vel være tilstrækkelig? Det er
min maaske lidt forkvaklede — mening, at man
sørgeligt har undladt at tage sig lidt af folkeop-
dragelsen her i landet; man har, formentlig for
at spare paa pengene, forsømt de reale fag og
anset sig for værende i salveten, naar man blot
gav grønlænderne et par bøger i haanden.
Forvandlingen fra ødemarkens søn til et ener-
gisk kultivisationsmenneske kræver da vist ud-
over læsefærdighed ogsaa lidt forbedrede muskler,
lidt disciplin og arbejdsglad rytme og menneske-
ligt sammenspil. Jeg kender ikke noget bedre
sted for udviklingen af disse dyder end en lys,
smuk gymnastiksal, hvor egoisme, aandelig ma-
vesyre og slendrian fordufter sporløst, uden at de
hoppende og springende individer mærker, at de
i virkeligheden er under rent ud sagt diktatorisk
opdragelsestvang. Det er da vist sagt af godt-
begavede personer, at man kun kan bringe et
folk fremefter ved at pille ved deres individuelle
frihedsfornemmelse og i stedet sætte konkurren-
ce og ansvarsfølelse; blandt midlerne befinder sig
ogsaa radbrækkende ribbeøvelser og halsbrækken-
de badutspring over en træhest. Ja, og saa er
det sundt tilmed, er der nogen, der siger. Saa
meget tør jeg ikke paastaa, men jeg vil dog
hænge mig deri, at den grønlandske befolkning
stadig mest arbejder med for- og bagbenene, i
hvert fald saalænge vi danske er dem, der har de
fleste skrivemaskiner og radioapparater. Saa var
det maaske ikke saa tosset endda at udklække
nogle gode grønlandske hurtigløbere, mesterbok-
sere og saltomortaleeksperter; det kunde jo gaa
saa sært, at de lejede løb lidt hurtigere med kom-
missionsgodset rundt i byen og maaske lidt bedre
taalte at blive anbragt indendørs som radiofister
og penneslikkere.
Min rankryggede forgænger i dette fede embede
havde de samme anskuelser som her fremført. Læ-
rer Bjerge redte engang for mange aar siden sit
nette skæg og bevægede sig taktfast ned i butikken,
som dengang var andet end en tom skal med hyl-
der i. Han agtede at erhverve sig nogle gode
bræder og en pakke søm for dermed at lægge
et gulv i det fri, saa skulde julianehaaberes sports-
aand grundlægges derpaa. Styrelsen havde i pæ-
ne sparsommelige vendinger sagt nej til et gym-
nastikhus, man havde da vel hele fjeldet at gøre
rejehop paa. Jeg ved ikke, om det var Bjerges
mening, at eleverne skulde have paraply i ven-
stre haand, naar det regnede, han havde nemlig
saa mange gode ideer. Det staar heller ikke her
i papirerne, hvorledes gulvet skulde holdes let
opvarmet, og om gymnastikredskaberne skulde
fastgøres i lavthængende skyer, men han holdt
op at krølle sit skæg og lagde det om natten un-
der dynen, da han fik afslag paa det gulv det
var for dyr en foranstaltning.
Men der kan ske saa meget. Der hvor Bjerge
vilde lægge sit gulv, der staar idag et nydeligt
gymnastikhus. Gulvet kom fra Amerika, og der blev
endda vægge udenom og loft over. De vise fædre
i Julianehaab fik spartansk lov til at tage et halvt
hus fra det nedlagte grafitbrud ved AmitsoK. Dyg-
tige og flittige haandværkere satte gamle raadne
bræder og bjælker sammen, og resultatet er nyde-
ligt. Huset maatte efter styrelsens tilladelse koste
3000 kroner, det gør det ogsaa og lidt til. Hvis De
gør Dem den lille ulejlighed at tælle sømmene og
ganger tallet med 48 øre, saa har De totalsum-
men. Gulvet kostede 1000 og samme sum maatte
spenderes paa en varmluftovn, som sender huldsali-
ge varmebølger ind under gymnasternes fodsaaler.
Huset er omtrent grønlandsk arbejde, ja kun bort-
set fra fire kroge og seks tegnestifter, som jeg har
anbringelsesæren for. Det har varet 3 næsten 4
aar at rejse huset — tænk, hvor mange søm, man
kan slaa i paa den tid. Dog skal man trække 2 1/2
aar fra, fordi vi ventede paa bræderne til gul-
vet. Saa skal De trække 1 aar fra, hvor vi ven-
tede paa kakkelovnen. Ni maaneder ventede vi