Grønlandsposten - 16.02.1944, Side 9
Nr. 4
GRØN LANDSPOSTEN
45
slange ind gennem en rude fra en rejst stige,
men ildens arnested kunde ikke straks konstate-
res for en kvælende tyk røg. Nogle af brand-
korpsets medlemmer blev da iført røgmasker, og
de opdagede nu, at ilden var opstaaet i nærhe-
den af en afretter og baandsav, hvor den var
foranlediget af en overgang i motoren. Ved hjælp
af to vandslanger blev ilden hurtigt slukket. Da
den elektriske motorsprøjte, der tager vand di-
rekte fra havnen, ikke blev taget i brug, blev
materialeødelæggelse ved saltvand undgaaet, og
vandskaden var derfor kun ringe.
Drukneulykke ved Ivigtut.
Tirsdag morgen den 23. november hørtes der
høje raab om hjælp ude fra fjorden, meddeler vor
korrespondent, men det var ikke muligt fra Ivig-
tut at komme hurtigt til hjælp. Paa fjorden laa
et opankret tidligere dansk skib, hvorfra baads-
manden, Hans Albert, havde været i land for at
hilse paa en af sine tidligere kammerater, der nu
arbejdede i Ivigtut. Sammen med to ivigtuttere
havde baadsmanden været paa vej tilbage til ski-
bet i en lille jolle med paahængsmotor. I nærhe-
den af skibet tog jollen en forkert sø og kæntre-
de. Alle tre ombordværende blev slynget uden-
bords, og da der blæste en frisk norden, var strøm-
men meget stærk, hvorved de tre mennesker kom
ind under en pram, der laa ved skibssiden. De
kom dog frem igen og raabte om hjælp, da de na-
turligvis ikke kunde naa den nedhængende lejder.
Vagtsmanden kastede øjeblikkeligt alt, hvad
der var af redningskranse ud efter lyden, men
da det var meget mørkt, kunde han ikke kaste
line ud. De to ivigtuttere fandt hver en rednings-
krans og kom om bord i skibet i sidste øjeblik,
da de paa grund af indtagen vand var meget ud-
mattede. Men kammeraten havde maattet give op
og saas ikke mere.
Hans Albert, den omkomne baadsmand, var
en dansk sømand paa ca. 28 aar. Ved tilbagekom-
sten til USA skulde han have været gift. Skibets
kaptain, en nordmand, var dybt rystet over ulyk-
ken og udtalte, at Hans Albert havde været hans
bedste mand ombord og havde passet sit arbejde
som ingen anden.
Rationeringen.
Da det har vist sig, at rationen af havregryn
og hvedemel ikke er tilstrækkelig til syge men-
nesker, der vanskeligt taaler anden føde, er læ-
gerne blevet bemyndiget til at udstede attester
paa ekstra rationer af havregryn eller hvedemel i
tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt af helbreds-
hensyn.
Januar maaned i Grønland.
Januar maaned begyndte med lidt uroligt vejr,
men senere gennemgaaende stille og klart vejr over
det meste af landet, kun Sukkertoppen melder om
særligt daarlige vejrforhold. Nedbøren har over
alt været ringe, derimod har der i Sydgrønland
været en del islæg, saa at indenkærssejlru-
terne oftest har været blokeret. Højeste tempe-
ratur i Sydgrønland har været ved Frederikshaab
med plus 1 grad, laveste ved Holsteinsborg og
Frederikshaab med henholdsvis minus 27 og mi-
nus 26 grader. Højeste temperatur i Nordgrøn-
land har været plus 0,5 ved Umanak, laveste mi-
nus 20 ved Christianshaab og minus 35,5 ved
Thule.
Sælfangsten i Sydgrønland har været meget
ringe, dog nogenlunde ved Holsteinsborg. I Nord-
grønland har Egedesminde-distrikt haft god sæl-
fangst, ved Godhavn har den været fin, men
ellers kun nogenlunde. Ved Holsteinsborg er fan-
get et par hvidfisk, en enkelt ved Umanak, mens
en savssat ved Upernavik gav ikke mindre end
90 dyr. I Nordgrønland har hajfiskeriet mellem
Egedesminde og Umanak været rigtig godt, og ved
Jakobshavn er der fanget 14 tons hellefisk, hvilket
fiskeri ogsaa har været godt ved Claushavn. Tor-
skefiskeriet i Sydgrønland har kun givet til hus-
behov, og oftest har isvanskeligheder hindret fi-
skeriet. Ligeledes har isforholdene været til stor
scene for jagten paa søfugle, der især ved Godt-
haab har vist sig i stor mængde, uden at fangerne
har kunnet komme ud til dem i deres smaa fartøjer.
Al landjagt har været ringe over hele landet.
Befolkningens ernæring har mange steder over-
vejende bestaaet af butiksproviant. Sundhedstil-
standen har været god, bortset fra en del forkølel-
se hist og der.
Ved Angmagssalik har sælfangsten været
daarlig ved kolonistedet, men nogenlunde ved bo-
pladserne. Haj fiskeriet ved kolonien og Qernertuar-
ssuit og torskefiskeriet ved Kungmiut har været
nogenlunde. Ved Scoresbysund har sælfangsten
været ringe overalt, men der er skudt to bjørne og
fanget lidt hajer.