Grønlandsposten - 16.08.1944, Side 4

184
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16
Depotforvalteren ved Djævelens Tommel, trods
det at han vel i Følge Sagens Natur er en af
dem, der sidder bedst i det. Dog, ogsaa han fi-
sker kun fra Isen, skønt et Sommerfiskeri kunde
give baade Kød til Tørring til Hundene og Lever
til Salg.
Alle de Ting, som under et er blevet beteg-
net som de elendige Forhold af dette Blads Kor-
respondent, var iøvrigt for paa sidste Sysselraads-
møde i Anledning af, at Kommunekassen ved
Kraulshavn var kommet 424 Kroner i Underskud,
udover at der var brugt 772 Kroner fra en Spare-
kasse-Konto, der var blevet oprettet og fodret i
Perioder, hvor der sad et fornuftigere og bedre ad-
ministrerende Kommuneraad. Og da vi var nogle
Stykker, der vidste lidt om Forholdene, behøver
det ikke at være nogen Hemmelighed, at Repræ-
sentanten der oppe fra maatte staa i høj Grad
for Skud. At dette ikke var uden Grund vil ses
af, at det blev nødvendigt at stramme Forbu-
det mod Salg af Tobak til mindreaarige derhen,
at det ogsaa blev strafbart at give Børn Tobak,
da man havde Eksempler paa, at Størrelser under
den skolepligtige Alder skældte deres Forældre ud,
hvis de ikke fik nok at ryge. Samtidigt blev det
fastsat, at ingen, der fik Hjælp for at eksistere,
kunde købe Malt. Desuden blev Medlemmet op-
fordret til at gøre Folk der oppe bekendt med,
at Sysselraadet meget gerne imødesaa Ansøgninger
om Erhvervslaan der oppe fra,' og i Særdeleshed
til Baade, saa der blev Lejlighed til at drive det
Haj- og Havkattefiskeri, som hele den sydlige Del
af Distriktet maa holde paa med for at kunne hol-
de Hunde og have det taaleligt.
Manden forsvarede sig med, at saa maatte
man nok samtidigt sørge for, der kom mere Træ
op end nu, hvor der knapt nok kunde blive til
Kajakkerne — og Tøj, for Skoleprotokollen viste
ca. halvfjerde Hundrede Forsømmelsesdage grun-
det Mangel paa Klæder. Konfirmanderne i Fjor
havde maattet sy sig deres Tøj af, hvad Udsteds-
bestyreren venligst havde overladt dem af sine
bortrejste Døtres Kjoler og Anorakker. Og det-
te Postulat passede i alt Fald, for den Konfirma-
tion overværede jeg selv.
Skulde jeg lave en Slags Resumé, maatte det
blive, at Forhold og Folk i denne nordligste Del
af Vestkysten synes at være i mærkværdig Lig-
hed med, hvad man hører fra Julianehaabs Syd-
distrikt. Midlerne for en Ophjælpning maatte
følgeligt blive de samme: dygtigere Kræfter in-
den for Skole og Kirke samt mulig Tilflytning af
Foregangsmænd og til Gengæld nogen Begræns-
ning, hvad angaar Folk, der ikke heller kan kla-
re sig paa deres gamle Pladser.
Men iøvrigt vil der engang komme beslægte-
de Spørgsmaal op for hele Upernavik Distrikt. De
er paa Vej op rykker hurtigt nærmere. Her ved
Prøven har mange f. Eks. faaet forringet deres
Økonomi ved, at Stedet er blevet Udsted, dernæst
blev berøvet sit Tranbrænderi og nu staar foran
Garnfangstens Nedlæggelse. Samtidigt er Mar-
morbrudet nedlagt, og nu ønsker ej heller Kutdlig-
ssat flere Lejede. En Del tager derfor — som
ogsaa fra andre af Distriktets Pladser paa Sæ-
sonarbejde om Sommeren ved Kolonien. Men Kom-
muneraadet der ønsker ikke at gøre Prøvens Dum-
heder (om det kan kaldes saadan) fra de gode
Garnfangstaar om igen og søger derfor at for-
hindre fast Tilflytning. Hvad nytter det saa,
at Kolonibestyreren mener, der kunde blive Ar-
bejde til flere og jo blandt andet ogsaa burde kun-
ne blive det, nu alt Arbejde centraliseres der.
Fakta er, at Kolonibefolkningen er den ene-
ste indenfor Distriktet, der har faaet forøget
Indtægterne ved efterhaanden at skulle afgi-
ve Lejede til 1 Skonnert og 3 Motorbaade samt
til Kolonien, Tranbrænderiet, Dunrensningen, Læ-
gevæsenet og Præstegældet m. v., men det har
glædeligvis ogsaa været at se baade paa deres
Klæder, Huse og Holdning. Derfor kunde de og-
saa godt været saa uegennyttige, at de ikke hav-
de beholdt hele deres Savssats Indtægter for sig
selv — og ladet Egedesmindes velmenende Sy-
klub om at hjælpe de trængende i Norddistriktet,
men det er en anden Historie.
Man bør sikkert allerede saa smaat se sig om
efter indenlandske Emigreringssteder eller dog
Pladser, hvor Sæsonarbejdere kunde beskæftiges
ved Skibslosning, Minedrift, Fiskerensning — el-
ler Fiskeri. Hvor er i den Forbindelse det grøn-
landske Lofoten med travl Beskæftigelse ved pro-
duktivt Arbejde? Og hvem kan faa Grønlænder-
ne til at forstaa, at naar Færingerne kan fiske
ud for Godthaab i gamle Plimsollere og Portu-
gisere ud for Agto med smaa Dorryer fra deres
Moderskibe, maa Folk fra den fiskefattige Del af
Nordgrønland sagtens kunne vove sig saa langt
som f. Eks. til Egedesminde. For Administrati-
onen vil det ikke blive stort besværligere at brin-
ge Folk derned og sejle dem hjem igen end at
hente deres Produkter ved deres Hjemsted og
bringe dem deres Handelsvarer dertil. Og nogle